SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
1.911
1.911
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S

|
Nordjylland
|
Indrykket 14-08-2020

E-commerce Coordinator

Er du en hybrid, der både trives i en udadvendt og relationsskabende rolle, som kan planlægge og drive et projekt fra start til slut og som samtidig har flair for IT og digitale løsninger? Så har vi jobbet til dig.

Som E-commerce Coordinator hos Sol og Strand er du ansvarlig for vores samarbejdspartnere, som bl.a. tæller attraktioner, forlystelsesparker, foreninger og salgsportaler. Du koordinerer adskillige kundevendte projekter på tværs af vores organisation med det formål, at hjælpe vores feriegæster med at få de bedste oplevelser i deres ferie.

Dine øvrige opgaver vil være:

  • Udarbejdelse af salgs- og markedsføringsrapporter
  • Intern support af vores digitale løsninger, herunder vores hjemmeside og app til feriegæster og husejere
  • Ansvarlig for drift, vedligehold og udvikling af vores app
  • Intern uddannelse af vores medarbejdere, så alle er i stand til at servicere husejere og feriegæster i vores digitale løsninger
  • Koordinering af ’Sol og Strands håndsrækning’
  • Koordinering og besvarelse af anmeldelser fra feriegæster
  • Kontaktpunkt for vores partnere og salgsportaler
  • Indkøb og koordinering af marketingmaterialer.

Har du mod på det og evnerne til det, vil der være mulighed for at prøve kræfter med projektledelse og udvikling af vores øvrige tekniske løsninger i samarbejde med eksterne leverandører og interne udviklere, herunder bl.a. Revenue Management, Masterdata og andre digitale projekter. 

Innovativ relationsskaber med gode koordineringsevner
Med et højt servicegen er du god til at skabe og udvikle relationer, og du motiveres af dialogen med både samarbejdspartnere og husejere, hvor du ikke er bange for at være opsøgende. Du er en stærk koordinator, der tager ansvar for dine projekter og tager dem hele vejen fra start til slut.

I forskelligartede opgaver er det din force, at du både formår at bevare overblikket, strukturen og den gode relation samtidig med du har et skarpt øje på detaljen undervejs.

Du ser dig selv som innovativ, idet du både evner at nytænke og implementere ændringer der f.eks. kommer frem i forbindelse med din analyse og rapportering af afdelingens salgs- og markedsføringsindsats.

Flair for IT og erfaring inden for e-commerce
Din uddannelsesmæssige baggrund er underordnet, men vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling og meget gerne indenfor e-commerce.

Det er vigtigt, at du har flair for IT, og at du har et digitalt mindset, der gør dig i stand til selvstændigt at arbejde med og udvikle vores digitale platforme og apps.

Du taler og skriver dansk og engelsk på et højt niveau, og det er en fordel, hvis du kan tysk.

Sol og Strand tilbyder
Med en stor berøringsflade og en del rejseaktivitet i Danmark, får du en alsidig hverdag. Din daglige arbejdsgang bliver på vores hovedkontor i Hune, hvor du refererer direkte til chefen for e-commerce. Du kommer til at spille en central rolle i en afdeling som i dag består af otte personer, og hvor atmosfæren oser af gode relationer kollegerne imellem. Tonen er afslappet, og stemningen er præget af rummelighed, en hurtig bemærkning og gode grin. Du får en konkurrencedygtig løn, god pensionsordning, sundhedsforsikring, gode personaleforhold, adgang til efteruddannelse og træning samt adgang til Danmarks førende rabatportal.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Er jobbet lige dig, så send os en motiveret ansøgning allerede i dag. Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Vi venter dog gerne på den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en e-mail på: kdy@sologstrand.dk

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
20776339
Adresse
9492 Blokhus
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
14-08-2020
Kviknummer:
LJA-80867074
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Økonomi,
Offentlig
Lignende job
Forebyggelse og Myndighed
Vesthimmerland, Nordjylland
Frist:
18-10-2020
& friends
Frist:
26-10-2020
Job fra denne arbejdsgiver
Frederikshavn, Nordjylland
Frist: 
15-10-2020
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.