SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.611
2.611
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Det Nordjyske Mediehus

Det Nordjyske Mediehus

|
Nordjylland
|
Indrykket 20-05-2022

Distributionsleder til reklame- og ugeavisdistribution

Det Nordjyske Mediehus søger en resultatorienteret, målrettet og selvstændig distributionsleder til at stå for daglig drift, udvikling og optimering af eget distributionsområde.

Trives du med at have ansvar og kan du holde mange bolde i luften? Kan du holde hovedet koldt, når din arbejdsdag for 10. gang tager en uventet drejning og kan du lede et team, du ikke har daglig kontakt med?

Stillingen

Distributionen hos Det Nordjyske Mediehus omfatter både Morgennet og Reklamenet. Morgennettet er omdeling af dagblade, pakker, breve og magasiner tidlig morgen. Reklamenettet er omdeling af ugeaviser og reklamer.

Vi søger en distributionsleder til at arbejde med vores reklamenet indenfor et geografisk område. Der er omdeling én dag om ugen, og hver dag skal vores arbejde leve op til Det Nordjyske Mediehus høje kvalitetskrav. Du er leder og har ansvaret for de omdelere der er ansat i dit område, og du er i sidste ende ansvarlig for at alle kvalitetskrav og andre KPI-tal bliver overholdt.

De primære arbejdsopgaver er:

  • Opfølgning på kvalitet i dit område
  • Bemanding, ferieplanlægning, rekruttering, ansættelse og opfølgning på nye omdelere i dit  område
  • Overholde budget og KPIer
  • Implementering af forandringer og udvikling af dit område
  • Optimering af arbejdsopgaver for både omdelere og egne opgaver

Om dig

Vi forventer, at du er struktureret, arbejdsom og fleksibel, og at du motiveres af at levere resultater i et arbejdsmiljø, der foregår i et højt tempo med mange deadlines.

  • Du er drevet af resultater og formår at være proaktiv
  • Du taler og skriver flydende engelsk og har det fint med, at op mod halvdelen af alle møder og telefonsamtaler foregår på engelsk, i et åbent kontormiljø.
  • Du er fleksibel i forhold til dine arbejdstider og er villig til at gøre en ekstra indsats, når jobbet kræver det
  • Du har grundlæggende IT-kundskaber
  • Det er et must, at du har en leder i maven
  • Du kan motivere, fastholde og udvikle dine medarbejdere, som består af omdelere.

Branchekendskab er ikke afgørende, hvis du har de rette kvalifikationer og personprofil. Vi forestiller os, at du har erfaring som leder i logistik-, produktions- eller detailvirksomhed og at du tidligere har arbejdet med planlægning.

Du får en udfordrende stilling, hvor du selv planlægger og former din arbejdsdag. Du får stor frihed i dit arbejde, så længe du leverer de forventede resultater. Der er daglig opfølgning på dine egne KPIer og du har råderum til at udvikle dit eget område og afprøve nye ideer. Du har mulighed for at sparre med dine kollegaer, og der er et godt sammenhold mellem distributionslederne.

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte distributionschef Jeanette Vingaard på tlf. 3026 2697 eller jv@dnmh.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår

Gode ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer. Stillingen er på fuld tid med primært arbejdssted i Aalborg. Der er tre måneders prøvetid i stillingen.

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode arbejdsforhold, højt humør, optimisme og store ambitioner. Du får et spændende job med afvekslende opgaver og stor kontaktflade.

Søg stillingen
Du søger stillingen ved at trykke på linket i bunden af denne side. Ansøgningsfrist 5. juni 2022.

Det Nordjyske Mediehus ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Vi er Nordjylland og Nordjylland er os

Gennem et uafhængigt, frit og dynamisk mediehus binder vi hver dag et levende Nordjylland sammen med oplysende og engagerende indhold og inspirerende initiativer. Sammen er vi fællesskabere af Danmarks stærkeste region, og vi har en klar forventning om, at de medarbejdere, vi ansætter, også brænder for at være nordjyske fællesskabere.

Det Nordjyske Mediehus rummer brands som NORDJYSKE, Vigeur, radiokanalerne ANR og Radio Nordjyske, de lokale nyhedsmedier LigeHer.nu og aalborg:nu samt godt 20 lokalaviser, der tilsammen dækker næsten hele Nordjylland. Med afsæt i vores værdier - åbne, modige, ordentlige og passionerede - bygger vi vores virksomhed på at være markedsleder på tre områder: Lokale medier i Nordjylland, nichemedier i Danmark og erhvervsmedier i Skandinavien.

Det Nordjyske Mediehus har på nuværende tidspunkt hovedsæde på Langagervej i Aalborg. I 2023 rykker vi ind i et nyt domicil i moderne, tidssvarende lokaler på Aalborgs havnefront med det formål at komme tættere på nordjyderne.


Du kan læse mere om os på www.detnordjyskemediehus.dk

Kontakt
Kontaktperson
Jeanette Vingaard
Tlf:
30262697
Adresse
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
20-05-2022
Udløber:
05-06-2022
Kviknummer:
LJA-83633758
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Ledelse,
Media,
Transport og logistik
Job fra denne arbejdsgiver
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
14-08-2022
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
24-07-2022
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
01-08-2022
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.