Gem annonce
Vejdirektoratet

Vejdirektoratet

|
Nordjylland
|
Indrykket 08-07-2019

Chefkonsulent/koordinator

til Vejdirektoratets Vintertjeneste

Vil du være med til at sikre samarbejdet i og mellem teams? Afdelingen for Vintertrafik i Aalborg søger en teamkoordinator til teamet for sektorsamarbejde, myndighedsopgaver og udvikling

Vi tilbyder:
Vejdirektoratet arbejder målrettet på en effektiv og sikker trafikafvikling på statens vejnet med fokus på, at trafikanterne kommer nemt og sikkert frem. Vi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at skabe resultater indenfor vinterområdet. Du får samtidig stor mulighed for at arbejde med samarbejde, kommunikation og dialog på tværs i afdelingen og i eget team.

Vejdirektoratets afdeling for Vintertrafik har ansvaret for vintertjenesten på statens veje. Afdelingen er inddelt i tre teams, hvor den ledige stilling er som chefkonsulent/teamkoordinator i teamet for sektorsamarbejde, myndighedsopgaver og udvikling. Teamkoordinatoren varetager den daglige faglige ledelse og sikre kommunikation, opgavefordeling og samarbejde internt i teamet. Stillingen indeholder ikke personaleansvar.

Udover at være teamkoordinator og sparringspartner for 7-8 medarbejdere, vil du få mulighed for at være projektleder på nogle af afdelingens udviklings- og effektiviseringsprojekter. Du vil samtidig indgå i afdelingens koordinatorteam og derigennem få en markant rolle i forhold til at sikre samarbejde om, og implementering af, afdelingens ambitiøse faglige og økonomiske mål.

Vi har brug for en kollega, der vil være med til at sikre vinterfagligheden på tværs i afdelingen. Du vil indgå i et team, der har ansvaret for udvikling af it-systemer, udvikling af kvalitet og effektivitet, håndtering af borger -og ministerhenvendelser, Indtægtsdækket Virksomhed og sektorsamarbejde. Du vil også komme til at indgå i vores presseberedskab og svare på pressehenvendelser.

Din profil:

Du har en positiv tilgang til nye opgaver, kan arbejde systematisk og selvstændigt. Samtidig kan du træffe beslutninger i samarbejde med dit eget team og på tværs i afdelingen. Du er målrettet og formår at bevare overblikket i travle perioder.

Dine gode evner til dialog og samarbejde har vi brug for i teamet, i forhold til eksterne samarbejdspartnere og i forhold til resten af Vejdirektoratet. Du har gode kommunikative evner både i skrift og tale. Du er ikke bleg for at formidle emner og historier i pressen.

Du har kompetencer indenfor ledelse generelt, specielt temledelse og projektledelse. Du har desuden erfaring med økonomistyring, kvalitetsledelse og kan arbejde med strategier på forskellige niveauer, herunder se mulighederne i udvikling af vores IT-systemer med f.eks. automatisering og machine-learning.

Du har kompetencer indenfor myndighedssagsbehandling, da en del af dine opgaver bliver at omsætte tekniske og økonomiske problemstillinger til beslutningsgrundlag på direktionsniveau. Derudover har du forståelse for at skabe gode relationer gennem sektorsamarbejde. Kendskab eller erfaring fra vejområdet og vintertjeneste er en fordel men ikke et krav.

Du har en teknisk funderet baggrund for at udøve teamledelse evt. suppleret gennem efteruddannelse. Din uddannelse kunne for eksempel være, cand.mag.com, cand.merc.(jur.), ingeniør eller landinspektør. Du har som udgangspunkt nogle års erfaring, har gyldigt kørekort (kategori B) og er ikke ryger.

Om os:

I afdelingen Vintertrafik er vi 30 engagerede medarbejdere, der har ansvaret for vintertjenesten på statens veje i hele landet. Du bliver samtidig en del af et fagligt miljø i Aalborg, hvor vi i alt er ca. 60 kompetente medarbejdere fra forskellige afdelinger i Vejdirektoratet. Vi har et højt fagligt niveau og en dagligdag, der er præget af en uformel atmosfære, et godt arbejdsklima med gode kollegaer og godt humør. Værdier, der præger vores arbejde og samarbejde i hverdagen, er engagement, kompetence, samarbejde, kreativitet og troværdighed.

Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt stor indflydelse på egne opgaver og opgaveløsning.

Dit faste arbejdssted er i Aalborg, men en del af dit team er i en overgangsperiode placeret i København, og du skal påregne nogle rejsedage hver måned.

Dine løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fastansættelse med indplacering som chefkonsulent. Du får løn efter AC-overenskomsten med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Som chefkonsulent er du omfattet af Aftale om registrering og afspadsering af tid for special- og chefkonsulenter fast tid. Aftalen indebærer en arbejdstid på 38,5 timer om ugen med 9 ekstra fridage årligt.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet i afdelingen for Vintertrafik, hvor du ansættes i området for Trafikledelse på adressen Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst.

Læs mere:

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Peter Risegaard Jakobsen, tlf. 7244 2010, E-mail PRJ@vd.dk eller Chefkonsulent Freddy Emil Knudsen, tlf. 7244 3425, E-mail FEK@vd.dk.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest den 12.08.2019. Vi forventer at afholde samtaler den 21.08.2019. Ansættelsesstart pr. 01.10.2019.

Søg stillingen ved at trykke på linket HER eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Virksomhedsinformation
Vejdirektoratet
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Tlf:
7244 3333
Kontaktperson
Peter Risegaard Jakobsen
Tlf:
7244 2010
Adresse
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-07-2019
Udløber:
12-08-2019
Kviknummer:
LJA-74365341
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Ledelse,
Offentlig
Gem annonce
Lignende job
Aalborg Universitet
Aalborg, Nordjylland
Frist:
18-08-2019
Salling Group
Aalborg, Nordjylland
Frist:
16-08-2019
Job fra denne arbejdsgiver
Nordjylland
Frist: 
08-08-2019
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.