SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
1.383
1.383
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Hjørring IF (HI)

Hjørring IF (HI)

|
Nordjylland
|
Indrykket 18-02-2020

Centerchef i HI (Hjørring IF)

Hjørring IF (HI) skal have ny inspektør, eller som den nye stilling kommer til at hedde: Centerchef. Vores nuværende inspektør har nemlig fået nyt job pr. 1. april. Bestyrelsen i HI har besluttet at bruge anledningen til at ændre i jobprofilen, så vedkommende får et større ansvar for driften i HI.

Bestyrelsen har store ambitioner om at udvikle HI og fodbolden i Hjørring i samarbejde med klubber i og omkring Hjørring og har derfor indledt et samarbejde for de ældste ungdomsårgange i Hjørring Fodbold Klub (HFK), ligesom vi samarbejder med Vendsyssel FF om talentudviklingen. Den nye leder får til opgave at bringe os i mål med ambitionerne. Det kræver en person, der har energi og virkelyst. Derfor søger vi en dygtig og ambitiøs chef for HI fodboldcenter.

Ansvarsområdet
Som daglig leder har du det overordnede ansvar for

  • Strategisk ledelse af HI det vil sige, at du i tæt samarbejde med bestyrelsen skal placere HI centralt i forhold til alle typer af samarbejdspartnere lokalt, regionalt og nationalt. Du skal både udvikle og sikre effektiv drift økonomisk og gode relationer hele vejen rundt.
  • Udvikling af HI det vil sige, at du bl.a. af egen kraft skal udvikle, afprøve og permanentgøre udviklingstiltag og inddrage de mange frivillige i alle faser af arbejdet.
  • Økonomi det vil sige, at du får stillet et budget til rådighed af bestyrelsen og kan sikre driften inden for den ramme. Du har også det forretningsmæssige øje for klog omgang med de økonomiske ressourcer og kan sikre tillidsskabende adfærd over for bestyrelsen.
  • Landlyst det vil sige, at du bliver ansvarlig for at bygninger og baner er velfungerende
  • Personaleansvar for deltidsansatte og frivillige det vil sige, du er direkte personaleleder og samtidig skaber fælles arbejdsglæde for de mange frivillige, som også er en forudsætning for HIs succes.
  • Betjening af bestyrelsen det vil sige, at du sikrer en god opbakning gennem et velinformeret og udviklingsfokuseret arbejde med bestyrelsen og andre centrale aktører.

Ansvaret for den sportslige udvikling bliver ikke dit. Det ligger hos den sportslige ledelse. Du bliver til gengæld afgørende for, at rammerne for at spille fodbold i Hjørring sker i de bedste rammer og under de bedste betingelser.

Det er bestyrelsens vurdering, at jobbet skal fyldes med en større andel af overordnede opgaver med fokus på udviklingsdagsordenen, men samtidigt skal du også selv tage del i driftsopgaver. Det er her dine evner til at balancere hverdagens drift sådan, at de enkelte medarbejderes og frivilliges kompetencer og virkelyst kan komme til udfoldelse, og at brugerne i HI oplever, at alt er i gode hænder. I forbindelse med det nye indhold i stillingen arbejder bestyrelsen med en ny organisering i HI. Indholdet af denne vil du skulle være med til at udfylde.

Som daglig leder er det forventningen, at din synlighed er stor. Du bliver hurtigt et kendt og vellidt ansigt i HI og i lokalsamfundet. Du er den fremmeste ambassadør for HI og gør dig gældende i forhold til at tjene i HIs interesser.

Du vil få stort ansvar for driften af HI og stor frihed til at tilrettelægge din arbejdsdag. Du vil skulle være indstillet på, at arbejde mere i fodboldsæsonen og mindre i de stille vintermåneder.

Løn efter kvalifikationer.

Du kan ringe til økonomiansvarlig Mads Pedersen på tlf. 25 27 05 75 for flere oplysninger.

Seneste ansøgningsfrist er 3. marts 2020. Ansøgning kan sendes til: formand@hi-fodbold.dk

Kontakt
Kontaktperson
Mads Pedersen
Tlf:
2527 0575
Adresse
9800 Hjørring
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
18-02-2020
Udløber:
03-03-2020
Kviknummer:
LJA-79385964
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kunst, kultur og sport,
Organisation og forening,
Øvrige stillinger
Lignende job
VBM Laboratoriet A/S
Jammerbugt, Nordjylland
Frist:
15-04-2020
Vadum Anlæg /Claus Ørsted
Aalborg, Nordjylland
Frist:
15-04-2020
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.