Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Bofællesskabet Drengshøj

|
Nordjylland
|
Indrykket 18-12-2018

Bofællesskabet Drengshøj i Thisted søger pædagog

Vi har 25 skønne beboere med forskelligartede udfordringer – fordelt omkring to fælles huse. Det ene hus er døgndækket. Denne stilling er i det døgndækkede hus.

Bofællesskabet Drengshøj er et botilbud for voksne som refererer til § 85 i Serviceloven.

”Borgere der er fyldt 18 år, tilbydes hjælp, omsorg eller støtte, samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor, på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer”.

Om dig:

  • Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for arbejdet med voksne med varigt nedsat psykisk/fysisk funktionsniveau.
  • Du kan se dig selv i værdigrundlaget for Drengshøj.
  • Du sætter fagligheden højt og vil bidrage aktivt til at udvikle vores fælles faglighed.
  • Du har selvindsigt og kender egne grænser.
  • Du er fleksibel i forhold til at få dagligdagen til at gå op.
  • Du tager ansvar, trives med forandringer og ser muligheder frem for begrænsninger, samt er loyal overfor fælles beslutninger.
  • Det er en forudsætning, at du har kørekort og er villig til at køre bus.
  • Gerne kendskab til KRAP.
  • Gerne kendskab til dokumentationssystemet CSC.
  • Gerne kendskab til VUM – Voksenudredningsmetoden.

Vi tilbyder:
  • Skønne beboere samt engagerede imødekommende kolleger, hvor fagligheden sættes højt.
  • Et arbejdsmiljø hvor faglig sparring og supervision er en naturlig del af arbejdet.

Drengshøj’s værdigrundlag
Med udgangspunkt i Serviceloven og Thisted Kommunes kvalitetstandard for § 85:
I et anerkendende perspektiv og med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og forudsætninger, arbejdes der på at udvikle borgerens selvhjulpenhed og oplevelse af at have indflydelse på eget liv, og at tingene giver mening for borgeren, med det formål, at borgeren oplever en så høj grad af livskvalitet som muligt.

Vores pædagogiske ståsted tager udgangspunkt i KRAP.

Støtten har et socialpædagogisk sigte, som tager udgangspunkt i at træne og motivere borgeren til at bruge/få øje på egne ressourcer.

Støtten omfatter samtale, støtte og vejledning i forhold til:
  • Hjælp til struktur og overblik i hverdagen.
  • Kontaktpersonfunktion.
  • Praktisk og personlig hjælp i hjemmet f.eks. planlægning og træning af rengøring, madlavning, indkøb, oprydning, tøjvask og daglig økonomi.
  • Guidning i forbindelse med samvær og aktiviteter, opbygning og vedligehold af netværk og andre sociale relationer.
  • Træning og udvikling af færdigheder i forbindelse med fritidstilbud og beskæftigelsesmuligheder.
  • Fokus på KRAM-faktorer: Kost-Rygning-Alkohol-Motion-Stress, herunder støtte og vejledning i sund levevis og forebyggelse i forhold hertil.
  • Motivere, ledsage og yde støtte til at gå ind i og fastholde en evt. behandling.
  • Støtte til kontakt med offentlige myndigheder.
  • Lægebesøg, medicin, tandlægebesøg, samt opfølgning.
  • Støtte i personlige forhold som tanker og hændelser.
  • Konflikthåndtering.
  • Etablering og fastholdelse af netværk og familierelationer.
  • Støtte og guidning til personlig hygiejne.
  • Afklarings- og udredningsforløb i forhold til vurdering af behov for støtte.

På Drengshøj arbejdes der tværfagligt: pædagoger, ergoterapeut, social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og PAU.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Ugentligt timetal:
Stillingen er på 28 timer gennemsnitligt pr. uge, hvoraf nogle af timerne vil være vikartimer. Arbejdstiden består p.t. af en ugentlig dagvagt, ellers overvejende aftenvagter, fast hver 3. weekend, skiftevis dag og aften. Der må påregnes dage med alenearbejde. Der vil lejlighedsvis være mulighed for vikartimer.

Tiltrædelsesdato:
  1. marts 2019.

Yderligere oplysninger:
Henvendelse til leder Ulla Christoffersen tlf. 99 17 38 10 (30 68 06 72 i dagtimerne) eller stedfortræder Birthe Boesen 99 17 38 09.

Ansøgningsfrist senest den 16. januar 2019 .

Samtaler forventes afholdt den 24. januar.

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
99173810
Adresse
7700 Thisted
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
18-12-2018
Kviknummer:
LJA-68938114
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Undervisning og pædagogik
Lignende job
& friends
Frist:
16-07-2019
Autonomous Mobility
Aalborg, Nordjylland
Frist:
16-07-2019
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.