SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.403
2.403
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hjørring Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 25-11-2021

Bliv en del af døgntilbuddet Minilund - vi søger netop nu pædagoger

Vil du være med til at give borgere med demenslignende- og psykiatriske udfordringer mulighed for at mestre deres liv ud fra egne værdier og ønsker? Så er det dig, vi er på udkig efter.

Minilund er et nyt tilbud for borgere med demenslidende- og psykiatriske udfordringer, hvor fokus er rettet mod mennesket, ”liv, glæde og meningsfuldhed” fremfor sygdom.

Minilund er et tilbud til tre beboere, med behov for et særligt tilbud i en enhed, hvor man er adskilt fra Lundgårdens øvrige beboere. Der er tale om borgere, der har store kognitive og adfærdsmæssige udfordringer i forhold til samvær med andre og deres omgivelser.

Besøg Minilund
Kom og besøg os, når vi afholder åbent hus den 2. og 16. december 2021 kl. 14 – 16. Her har du mulighed for at opleve den daglige atmosfære og få et nærmere indblik i Minilund via en uforpligtende snak med afdelingsleder Finn Bernhard og medarbejdere fra Lundgården.
Vi er beliggende i Ældrecenter Lundgårdens Demensby, Stadionvej 6, 9760 Vrå.

Du bliver en del af team på ca. 10 medarbejdere som forventes sammensat af sygeplejersker, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter, der alle er med til at skabe en meningsfuld hverdag for mennesker med demens.

Vores fælles kerneopgave er:- at sikre, at beboerne får mulighed for at leve et trygt og værdigt liv. 



Dine arbejdsopgaver:
Som pædagog efterspørges dine kompetencer, hvor du anvender social- og neuropædagogiske metoder og redskaber til at skabe en tryg og nærværende dag for beboerne i Minilunden. Du bruger i dagligdagen teoretiske og praktiske problemstillinger til at begrunde og vælge relevante tilgange til arbejdet og samspillet med beboerne. Det er derfor naturligt for dig at stille åbne og undrende spørgsmål til den daglige praksis.
 
Du kan formidle faglige observationer og problemstillinger til dine kollegaer og i fællesskab finde løsningsmodeller via refleksion.

En hverdag på Minilund
På Minilund vil du opleve en varm og nærværende arbejdsplads, hvor der både drages omsorg for beboerne og kollegerne imellem. Dine arbejdsopgaver vil være mangeartede, men vores fornemmeste opgave er at støtte og vejlede beboerne, således de oplever muligheden for at vedligeholde, generhverve og/eller nyerhverve kompetencer i egen livsførelse. Det er derfor vigtigt, at du er såvel faglig som personlig stærk, rolig, rummelig, empatisk og ansvarsfuld samt har interesse for og erfaring med demente.

Beboerne har ofte behov for 1-1 kontakt, hvorfor der vil være tid til at drage omsorg og nærvær og her kommer dine relationskompetencer i spil. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang og med fokus på Tom Kitwoods personcentrerede teori, således beboerne føler sig respekteret, forstået og anerkendt.
Som medarbejder er du ydmyg, har respekt for beboernes selvbestemmelse, kan håndtere, rumme og mestre kaos og frustration hos beboerne.

Du vil bl.a. komme til at arbejde med vejledning indenfor kost, motion, samvær og selvstændighed, da den fysiske- og psykiske sundhed og trivsel er med til at skabe glæde, frihed og gå-på-mod. Dertil kommer støtte i forbindelse med egenomsorg, praktiske gøremål, fritidsaktiviteter samt afholdelse af mødefora mm. i ønsket om inklusion og indflydelse i samfundet omkring Minilund.

Ydermere har vi megen fokus på teamsamarbejde, og vi er alle ansvarlige for udførelsen af de tvær- og flerfaglige konferencer samt udarbejdelsen af handleplaner for teamet. Teamsamarbejdet er forudsætning og ansvaret skal sikre, at vi får en systematisk, struktureret og opfølgende arbejdsgang, der understøtter liv, glæde og meningsfuldhed”

Alle beboerne på Minilund er unikke, og vi tager altid afsæt i den enkeltes ønsker, drømme og mål. Der vil kunne indgå dag- og aftenvagter, der vil være et fast team med nattevagt og du vil få mulighed for at byde ind med ønsker herom. Der vil være løbende supervision af personalet – vi står ikke alene med opgaverne.

Vi tilbyder dig

  • En varm og nærværende atmosfære
  • Tid til den enkelte beboere
  • Grundig oplæring og introduktion til arbejdet og Minilund
  • Et tvær- og flerfagligt miljø med sparring, samarbejde og kompetenceudvikling
  • Efteruddannelse indenfor neuropædagogik evt. på diplom niveau
  • Udfordrende og varierende arbejdsopgaver
  • Rig mulighed for at præge samt have ansvar for arbejdsgangen og rammerne
  • Medindflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstid
Vi glæder os til at høre fra dig og kig gerne forbi de dage der holdes åbent hus.

Praktiske oplysninger
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Finn Bernhard på tlf.: 4122 5211.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er onsdag den 5. januar 2022. 

Ansættelsessamtaler
  • 1. samtale afholdes mandag eller tirsdag den 10. og 11. januar 2022.
  • Der vil evt. blive gjort brug af personprofil forud for 2. samtale. Tilbagemelding i forbindelse med personprofil vil finde sted i perioden mellem 1. og 2. samtale. 
  • Evt. 2. samtale afholdes mandag eller tirsdag den 24. og 25. januar 2022.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude. Læs mere her: Røgfri arbejdstid.

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Minilund
Minilund er et døgntilbud for borgere med demenslignende- og psykiatriske udfordringer, der har store kognitive og adfærdsmæssige udfordringer. Vores kerneopgave er at sikre, at beboerne får mulighed for at leve et trygt og værdigt liv. Minilund er forankret i Lundgårdens Demensby, hvor de fysiske rammer udgør tre boliger, som alle har adgang til Minilunds fællesarealer. Der etableres desuden et stort udenomsareal gennem beboernes egne terrasser samt et større grønt område med forskellige miljøer, stier mm.
Der sikres et trygt og demensvenligt miljø, hvor beboerne frit kan færdes. Derfor vil der være afskærmning i forhold til de øvrige afdelinger på Lundgården og udenomsarealerne. De fysiske rammer skal generelt være fleksible, således de kan tilpasses og rumme de beboere, der har særlige behov i forbindelse med daglige aktiviteter. Dog vil nogle rum have et bestemt formål, således beboerne oplever en fast struktur – eksempelvis køkken, dagligstue mm.

Kontakt
Kontaktperson
 
Adresse
9760 Vrå
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
25-11-2021
Kviknummer:
LJA-83006671
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Undervisning og pædagogik
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.