SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
1.808
1.808
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
I/S Reno-Nord

I/S Reno-Nord

|
Nordjylland
|
Indrykket 16-10-2019

Arbejdsmiljøkoordinator søges

I/S Reno-Nord søger en arbejdsmiljøkoordinator

Brænder du for arbejdsmiljø og sikkerhed? Vil du medvirke til at udvikle et godt arbejdsmiljø og fastholde en høj sikkerhedsmæssig standard? Er du god til at kommunikere på tværs og skabe fælles forståelse og beslutninger? Så er du måske den nye arbejdsmiljøkoordinator vi søger!

Du bliver ansat i Miljø- og Udviklingsafdelingen, som løser opgaver inden for projektledelse, miljø, arbejdsmiljø, forretningsudvikling, implementering af ny lovgivning og kommunikation både internt i virksomheden og eksternt i forhold til kunder og vores ejerkreds.

Du får en central rolle i virksomheden med reference direkte til direktøren, og du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige tre projektledere i afdelingen.

Vi tilbyder

  • En udfordrende stilling i en spændende virksomhed
  • En 37 timers arbejdsuge med flekstid
  • En dagligdag kendetegnet af høj faglighed og godt samarbejde

Din rolle og opgaver
Du vil i dagligdagen komme til at samarbejde med driftschefer og arbejdsmiljørepræsentanter om regler og retningslinjer inden for arbejdsmiljø og sikkerhed, og du er den der skal facilitere fremdrift og processer i sikkerhedsgrupperne.

Du er aktiv i forhold til overholdelse af sikkerhedsregler for såvel interne som eksterne medarbejdere, og tager også gerne selv opgaven med tilsyn for eksempel i forbindelse større anlægs- og vedligeholdelsesarbejder.

Du vil planlægge og gennemføre beredskabsøvelser og løbende arbejde med at forbedre vores beredskab herunder en opdatering af beredskabsplanerne.

Du vil bidrage til opdatering og udvikling af vores ISO 14001 certificerede ledelsessystem, og på sigt vil du sikre, at vi bliver arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001.

Desuden forestiller vi os at du varetager:

  • Udvikling, gennemførelse af og opfølgning på APV
  • Opfølgning på hændelser og nærved hændelser
  • Koordinering og deltagelse i runderinger, tilsyn og audits
  • Deltager i sikkerhedsgrupper og arbejdsmiljøudvalget
  • Vedligehold af system til sikkerhedsdatablade
  • Indkøb og brug af værnemidler
  • Kontrol af førstehjælpsudstyr
  • Koordinering af kurser og uddannelse inden for førstehjælp

Din faglige profil
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og har erfaring inden for arbejdsmiljø og sikkerhed fra en større industrivirksomhed.

Du har flair for og erfaring med at arbejde med ledelsessystemer.

Du har kendskab til projektledelse, har eventuel en projektleder-uddannelse og har lyst til at påtage dig projektledelsesopgaver.

Din personlige profil
Du mestrer kommunikation på tværs af faggrænser, er samarbejdsorienteret og trives med en bred kontaktflade, så du naturligt indgår i dialog på alle niveauer af organisationen.

Du tager selv initiativet, driver og afslutter opgaven til tiden.

Til sammen løser vi en bred vifte af opgaver. Du er derfor åben overfor at løse nye opgaver og trives i en varierende hverdag.

Om I/S Reno-Nord
I/S Reno-Nord er et nordjysk affaldsselskab, som har hovedkontor i Aalborg, og blandt andet driver affaldsenergianlæg, deponianlæg, sorteringsanlæg og en afdeling for farligt affald. Du kan finde mere information om I/S Reno-Nord på www.renonord.dk.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt projektleder Anne Riis på mail ar@renonord.dk eller telefon 4138 3129.

Ansøgningsfrist: søndag den 10. november 2019

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde mandag den 13. november og 2. samtalerunde den 18. november 2019.

Ansættelse 1. januar 2020 eller snarest derefter.

Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Ansøgning inklusiv CV, eksamensbeviser og referencer sendes til job@renonord.dk.

Kontakt
Kontaktperson
Anne Riis
Tlf:
4138 3129
Adresse
Troensevej 2
9220 Aalborg Øst
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
16-10-2019
Udløber:
10-11-2019
Kviknummer:
LJA-76549084
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Industri & Håndværk,
Ingeniør og naturvidenskab,
Øvrige stillinger
Lignende job
Jobcenter Jammerbugt kommune
Jammerbugt, Nordjylland
Frist:
21-06-2019
A/S KNUD UGGERHØJ
Frederikshavn, Nordjylland
Frist:
25-06-2019
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.