SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
1.842
1.842
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Mariagerfjord Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 04-10-2019

Anlægsingeniør til at styre projekter

Kunne du tænke dig at være med til at stå i spidsen for at gennemføre nogle af kommunens mange anlægsprojekter, der alle skal bidrage til at gøre kommunen attraktiv at færdes i for vores borgere og gæster. Så er der nu et job ledigt som anlægsingeniør.
 
Park og Trafik gennemfører løbende en række små og store anlægsarbejder, hvor det oftest er eksterne entreprenører der står for selve gennemførelsen. Til at koordinere dette arbejde, søger Park og Trafik derfor en medarbejder, der har lyst til at være en del af et team på fire medarbejdere, der arbejder helhedsorienteret med at føre disse anlægsprojekter ud i livet.
Hvem er vi
Park og Trafik er en selvstændig afdeling under fagområdet Teknik og Byg. Afdelingen består af 14 personer på Rådhuset i Arden, hvor også du tilknyttes, samt 60 personer i kommunens driftsenhed. Park og Trafik driver kommunens veje, skove, grønne områder samt havne, men arbejder også med anlægsprojekter, myndighedsopgaver, trafikplanlægning, kollektiv trafik m.m. Du refererer direkte til afdelingslederen.
I Park og Trafik arbejder alle i tværfaglige teams med en humørfyldt og uformel tone. Værdier som åbenhed, respekt og tillid er grundlaget i den måde, afdelingen arbejder på.
Vi søger en medarbejder, der primært skal arbejde med at:

  • Styre infrastruktur- og byfornyelsesprojekter, parkanlæg o.lign.
  • Projektere og gennemføre mindre anlægsprojekter.
  • Ved større projekter sikre, at aftaler med rådgivere og entreprenører holdes inden for den aftalte tid, pris og kvalitet.
  • Styre økonomien i anlægsprojekterne.
  • Deltage i borgerinddragelsesprocesser.
  • Betjene de styrende organer med oplysninger om projekters fremdrift m.m.
Vi forestiller os, at du f.eks. er ingeniør eller lignende og har viden om:
  • Projektstyring af anlægsprojekter – herunder økonomistyring.
  • Projektering af mindre opgaver.
  • Licitation og udbud.
  • Ekspropriering og de lovkrav, det knytter sig hertil.
  • Borgerinddragelse som f.eks. borgermøder.
  • At arbejde i en politisk styret organisation.
Af mere personlige kompetencer ser vi gerne, at du er initiativrig, serviceminded og kan formulere dig godt både mundtligt og skriftligt. Endvidere at du kan arbejde struktureret og selvstændigt, men også er i stand til at samarbejde med det team, du tilknyttes. Og sidst men ikke mindst, at du er udadvendt, positiv, engageret og har et godt humør.
Vi kan tilbyde:
  • Et arbejde i en afdeling, hvor vi hjælper hinanden og deler viden.
  • Daglig tilknytning til et projekt- og anlægsteam, der i fællesskab drøfter og løser opgaver.
  • En afdeling med mulighed for stor indflydelse og faglig udvikling.
  • Varierende og spændende opgaver.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Allan Aksel Jensen på mobil 23335022.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 24. oktober. Vi forventer at holde samtaler i uge 44, og at jobbet kan tiltrædes 1. december 2019.
 

Kontakt
Kontaktperson
 
Adresse
9510 Arden
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
04-10-2019
Kviknummer:
LJA-76191646
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig
Lignende job
Jobcenter Jammerbugt kommune
Jammerbugt, Nordjylland
Frist:
21-06-2019
A/S KNUD UGGERHØJ
Frederikshavn, Nordjylland
Frist:
25-06-2019
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.