Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aktualitetsjournalist til Vigeur

Det Nordjyske Mediehus

Aalborg, Nordjylland

Fuldtid
Vikar/barsel
Kontakt
Det Nordjyske Mediehus
Østre Havnegade 63-65
9000 Aalborg
Tlf
9935 3535
Kontakt
Tom Bue
Tlf
20 80 54 08
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
22-09-2022
Udløber
05-10-2022
Kviknummer
LJA-84054658
Jobtype
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde
Media

Vil du sætte spot på arbejdslivet i Nordjylland i et af vores helt nye medier? Og elsker du aktualitetsstof og et dagligt nyhedstempo i højt gear?

En arbejdsdag der sætter livet over bundlinjen
Det Nordjyske Mediehus nye medie vigeur.dk er på en vild mission: Vi vil udvikle den professionelle og ambitiøse nordjyde og derigennem hele regionen. Vi gør det med pionerånd, højt tempo og brede smil. Vigeur er det personlige erhvervsmedie for de flere hundredetusinde danskere, der går på job?i både den private og offentlige sektor i Nordjylland. Vi kalder det at være?fællesskabere.
 
Da en af vores dygtige kolleger går på barsel, søger vi lige nu en ny kollega til vores team, som skal bidrage med aktualitetshistorier indenfor Vigeurs univers: Vi fortæller historier, der inspirerer, perspektiverer og viser de mange muligheder, som arbejdslivet i Nordjylland rummer både privat og offentligt. Historier om erhvervsledere og virksomheder, der kan og vil noget. Om ny viden og stærke værktøjer, trends og tendenser.

Dine primære opgaver vil være:

  • Aktualitetsjournalistik indenfor arbejdsliv og erhverv samt tilhørende tendenser.
  • At sætte tonen på vores nyhedsstrøm og SoMe-kanaler samt skrive og sparre på rubrikker. 

Uanset om du laver portrætter eller fortæller historier fra det nordjyske erhvervsliv, udfører du typisk alt fra research til kildekontakt og interviews - både til vigeur.dk og sociale medier. Og så har du mod på at repræsentere Vigeur ved events og lignende efter behov.

Bag Vigeur er vi et stærkt team, der står sammen om at udfordre standarderne for form, indhold og distribution - og producerer en række stærke formater til ambitiøse nordjyder og virksomheder. Med os får du en flok kolleger, der vægter humor, fællesskab og det sociale sammenhold højt og i øvrigt altid gerne stiller op til en rundbolddyst mod IT-afdelingen. Du kan møde os på https://vigeur.dk/om-os 

Det skarpe i historien og højt tempo
Du er stærk på vinkler og en effektiv skribent med andre ord spytter du nyheder ud med et skarpt blik for relevans i forhold til Vigeurs målgrupper. Du skriver i et levende og fængende sprog og er en rutineret fortæller. Du har tidens digitale medier i blodet og en relevant uddannelse i enten journalistik eller kommunikation. Og så har du meget gerne en viden om og nysgerrighed på arbejdslivet i det nordjyske og generelt som du kan bringe i spil i dine historier.

Vi forestiller os, at du er:

  • En passioneret og idérig fortæller med humor og mod på at bruge dig selv i din formidling som både overrasker og udfordrer.
  • Hurtig og effektiv ved tasterne. Du har et godt journalistisk overblik og får dine historier ud over rampen.
  • Analytisk anlagt med et datadrevet-mindset som du fx bringer i spil, når en historie kræver, at du går et spadestik dybere til værks.
  • Entusiastisk, positiv og smitter dine omgivelser med din energiske tilgang med evnen og lysten til at blive en del af vores redaktionelle fællesskab og samarbejde på tværs.

Vi tilbyder
Når du træder ind ad døren hos Det Nordjyske Mediehus, bliver du en del af et stort fællesskab. Du får dygtige og passionerede kolleger, der brænder for det, de laver og inspirerer hinanden til samarbejde på tværs. Vi arbejder i et uformelt og innovativt miljø med højt til loftet og fleksibilitet i hverdagen.

Du vil hurtigt opleve, at vi har en ambition om at være det mest attraktive mediehus i Danmark. Vi arbejder nemlig aktivt for at sikre et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø, ligesom vi er vores sociale ansvar bevidst. Vi tager løbende temperaturen på vores medarbejderengagement med fokus på at fastholde en høj trivsel og arbejdsglæde.

Hos os er der plads til, at du kan udvikle dig. Vi har en strategisk ambition, der går hånd i hånd med kompetenceudvikling og en stærk lærings- og samarbejdskultur baseret på dialog og feedback. Du får desuden adgang til en lang række medarbejdertilbud, blandt meget andet kan du deltage i vores sociale- og sundhedsfremmende aktiviteter.
 
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Tom Bue på mail:?tb@dnmh.dk eller mobil 20 80 54 08.

Dine ansættelsesvilkår
Vi ønsker barselsvikariatet besat hurtigst muligt meget gerne før 1. november 2022 - og tilbyder gode ansættelsesvilkår med løn iht. gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Vi forventer, at barselsvikariatet har en varighed på min. år med mulighed for evt. forlængelse.

Søg stillingen
Du søger stillingen ved at trykke på linket i bunden af denne side. Ansøgningsfristen er 5. oktober 2022, men vi holder løbende samtaler med relevante kandidater. Så tøv ikke med at sende din ansøgning.

I Det Nordjyske Mediehus ønsker vi at afspejle det omgi vende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Vi er Nordjylland og Nordjylland er os
Gennem et uafhængigt, frit og dynamisk mediehus binder vi hver dag et levende Nordjylland sammen med oplysende og engagerende indhold og inspirerende initiativer. Sammen er vi fællesskabere af Danmarks stærkeste region, og vi har en klar forventning om, at de medarbejdere, vi ansætter, også brænder for at være nordjyske fællesskabere.

Det Nordjyske Mediehus rummer brands som NORDJYSKE, Vigeur, radiokanalerne ANR og Radio NORDJYSKE, de lokale nyhedsmedier LigeHer.nu og aalborg:nu samt godt 20 lokalaviser, der tilsammen dækker næsten hele Nordjylland. Med afsæt i vores værdier - åbne, modige, ordentlige og passionerede - bygger vi vores virksomhed på at være markedsleder på tre områder: Lokale medier i Nordjylland, nichemedier i Danmark og erhvervsmedier i Skandinavien. 

Det Nordjyske Mediehus har på nuværende tidspunkt hovedsæde på Langagervej i Aalborg. I 2023 rykker vi ind i et nyt domicil i moderne, tidssvarende lokaler på Aalborgs havnefront med det formål at komme tættere på nordjyderne. 

Du kan læse mere om os på www.detnordjyskemediehus.dk

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk

Ansøg nu
Virksomhed
Det Nordjyske Mediehus
Østre Havnegade 63-65
9000 Aalborg
Telefon
9935 3535
Kontaktperson
Tom Bue
Telefon
20 80 54 08
Adresse
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
22-09-2022
Udløber
05-10-2022
Kviknummer
LJA-84054658
Jobtype
Fuldtid
Vikar/barsel
Fag
Media