Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Afløser søges til pasning af borger i eget hjem
Har du lyst til blive medlem af et stærkt team, der passer borger i eget hjem.
Vi søger en kollega, som kan indgå i vores team som fast tilknyttet afløser. De fleste vagter er døgnvagter, nogle få 12 timers vagter.
Som fast tilknyttet afløser er du garanteret minimum 2 vagter á 12 timer pr. måned.
Teamet er selvsupplerende hvad angår sygdom, ferie, m.v.
Vores team består af 6 handicaphjælpere af begge køn og i alle aldersgrupper.
Vi arbejder i borgers eget hjem og det er vigtigt for os, at det er borgeren, der sætter dagsorden.
I hjemmet forefindes alle hjælpemidler lige som boligen er indrettet efter borgers behov.
Arbejdet omfatter forflytning, personlig pleje, træning, mental stimulation, respirator-pleje, vask, rengøring og madlavning, køreture m.v.
Du vil modtage en grundig oplæring inden du starter i din første vagt.
Vi forventer, at du hviler i dig selv og har et positivt livssyn. Du er fysisk og psykisk stærk og kan arbejde professionelt med stor respekt for borgerens egne værdier.
Du skal have kørekort B.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Helle Carlsson Kunckel Christensen.
Vil du høre mere om opgaven, så ringer du til Thomas/Bjarne på tlf: 61672572/24429676.