Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder til Neurocenter Østerskoven midt inde i den smukke skov i Hobro

Region Nordjylland

Mariagerfjord, Nordjylland

Fuldtid
Kontakt
Region Nordjylland
Amerikavej 46 1
9500 Hobro
Tlf
97648000
Kontakt
Tina Lundquist Christensen
9500 Hobro
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-02-2024
Udløber
02-04-2024
Kviknummer
LJA-85357365
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Øvrige stillinger

Neurocenter Østerskoven
Området for Kommunikation og Specialpædagogik
Specialsektoren, Region Nordjylland

Vi søger en ambitiøs, erfaren og kvalitetsbevidst afdelingsleder til vores afdeling for borgere med medfødt hjerneskade. Du bliver leder for 24 professionelle og engagerede medarbejdere, som har kerneopgaven at sikre neurorehabilitering til mennesker med medfødt hjerneskade.

Så - er du klar til at bringe dine ledelseskompetencer i spil for at gøre en forskel for gode medarbejdere, så er her en helt unik og interessant stilling.

Om at være leder i Specialsektoren
Som leder i Specialsektoren får du et tydeligt ledelsesansvar. Det betyder, at du kender forventningerne til dig og dit ansvar, ligesom du ved, hvad der forventes af dine ledelseskolleger på de andre ledelsesniveauer. Ledelsesansvaret bygger på Region Nordjyllands ledelsesgrundlag. Se hvad ledelsesansvaret betyder for dig som afdelingsleder: Specialsektorens ledelsesansvar.

Som leder i Specialsektoren bidrager du til vores mission og vision:
Vores mission er at medvirke til, at hvert enkelt menneske, der benytter vores tilbud, får de bedst mulige vilkår for at mestre sin egen tilværelse

Visionen er, at vi vil være kommunernes foretrukne samarbejdspartner og leverandør af specialiserede ydelser. Læs mere om Specialsektorens mission, vision og værdier.

Du forventes at agere i organisationen i overensstemmelse med Region Nordjyllands ledelsesgrundlag. Læs mere om ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Om jobbet
Som afdelingsleder omsætter og implementerer du vedtagne strategier til udvikling og forbedringer i afdelingen og i tilbuddet. Du sikrer de rette faglige kompetencer i din afdeling og i nattevagtsteamet (fire medarbejdere). Du sikrer desuden, at opgavevaretagelsen er i overensstemmelse med gældende retningslinjer, samt at der er et godt samarbejde med kommunerne – dette foregår i samarbejde med socialfaglig konsulent i regionen.

I den daglige ledelse vil du i samarbejde med tilbudslederen og medarbejderne være optaget af høj trivsel og et godt arbejdsmiljø, og du har et godt blik for kompetenceudvikling. Derudover forventes du at sikre ressourceforbruget inden for den tildelte økonomiske ramme for afdelingen med en forståelse for, at tilbuddets økonomi fungerer på markedsvilkår ved salg af ydelser til kommunerne.

Som afdelingsleder vil du få snitflader og indgå i et fællesskab i eget tilbud, i Området for Kommunikation og Specialpædagogisk samt på tværs af Specialsektoren. Vi forventer også, at du bidrager til og selv modtager sparring på den strategiske-, faglige-, personalemæssige- og administrative driftsledelse.

Om dig
Vi ønsker, at du har relevant uddannelsesmæssig baggrund (pædagogisk, terapeut, sundhedsfaglig), ledererfaring og gerne en lederuddannelse. Du trives med og evner at udøve personaleledelse og nærledelse – herunder tage ledelse af vagtplan og sygefraværsarbejdet til gavn for arbejdsmiljøet. Og du er ikke bange for at vise vej. Vi vil desuden vægte, at du har et solidt fagligt ståsted, gerne med kendskab til arbejdet i Specialsektoren.

Derudover forventer vi, at du:

  • formår at sætte den enkeltes såvel som teamenes faglighed i spil.
  • kan sikre følgeskab.
  • har økonomiforståelse ift. sikker økonomistyring og sikrer stabil drift.
  • evner at give tydeligt feedback, også når det er svært.
  • har en lyttende tilgang og formår at uddelegere.
  • udviser åbenhed, loyalitet og tillid.
  • har administrativt flair og besidder gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
  • sikrer, at den faglige indsats er i overensstemmelse med Specialsektorens overordnede strategier samt kommunernes bestillinger.
  • kan skabe værdi i vagtplansarbejdet ved at involvere medarbejderne og koble det til fælles ansvarlighed og opmærksomhed på trivsel.
  • prioriterer det tværfaglige samarbejde, både internt og eksternt.
  • kan støtte op om og varetage samarbejdet med pårørende og værger.

Vi tilbyder
Som afdelingsleder på Neurocenter Østerskoven bliver du en del af en dejlig arbejdsplads i naturskønne omgivelser med i alt cirka 70 medarbejdere, fordelt på to afdelinger samt nattevagtsteamet. Af de 70 medarbejdere arbejder godt 20 på Afdelingen for Medfødt Hjerneskade og fire i nattevagtsteamet, som du også bliver leder for. På afdelingen for borgere med erhvervet hjerneskade er der ca. 30 ansatte. Derforuden har vi en fællesfunktion, hvor der er ca. 11 ansatte.

Neurocenter Østerskoven er kendetegnet ved høj faglighed og kompetencer, som byder ind med forskellige fagligheder og støtter hinanden i at give borgerne den bedste hjælp og støtte. Du bliver det tredje ben i en ledergruppe, som har fokus på professionalisme og tillid.

Træning, relation, dialog og kommunikation er nøglebegreber på Neurocenter Østerskoven, og der er fokus på trivsel for alle. Hverdagen er præget af Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme, som er hele Region Nordjyllands grundlæggende værdier.

Om os
Neurocenter Østerskoven er et døgnbaseret rehabiliteringstilbud for unge og voksne med medfødt eller erhvervet hjerneskade. Vi tilbyder desuden den 3-årige STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse).

I Afdelingen for Medfødt Hjerneskade arbejder pædagoger, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere samt ergo- og fysioterapeuter. Faggrupperne har fælles fagligt fundament i neuropædagogikken i det borgernære arbejde. Det er vores kerneopgave at sætte borgernes funktionsevne i spil, således at hver enkelt borger får det bedste udgangspunkt for at mestre sit eget liv.
Personalet er organiseret i teams, og det forventes, at du deltager på en del af teammøderne, så du er aktivt med i borgernes rehabiliteringsforløb. På den måde får du ligeledes indblik i, hvilke kompetencer personalet har, og hvilke der er nødvendige for at løse opgaverne.

Neurocenter Østerskoven er et af fem tilbud i Området for Kommunikation og Specialpædagogik. Hos os får du et tæt samarbejde med og reference til tilbudslederen og en engageret og fagligt funderet afdelingslederkollega på Afdelingen for Erhvervet Hjerneskade.

Du bliver desuden en del af Region Nordjylland, som er en politisk ledet organisation. Hvis du har lyst til at møde nogle af dine kommende kolleger, så kig med her: Om at være ansat i Specialsektoren (rn.dk)

Vi værdsætter, at du har orienteret dig i følgende:
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Tina Lundquist Christensen på tlf. 25 27 50 62. Du er også velkommen til at komme på besøg og se Neurocenter Østerskoven. 1. samtale afholdes den 8. april, evt. 2. samtale afholdes 12. april.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår er i niveau med gældende SL-overenskomst.

Arbejdsstedet er i den skønne Østerskov, Neurocenter Østerskoven, Amerikavej 46, 9500 Hobro.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk

Ansøg nu
Virksomhed
Region Nordjylland
Amerikavej 46 1
9500 Hobro
Telefon
97648000
Kontaktperson
Tina Lundquist Christensen
Adresse
9500 Hobro
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-02-2024
Udløber
02-04-2024
Kviknummer
LJA-85357365
Jobtype
Fuldtid
Fag
Øvrige stillinger