Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingslæge med funktion inden for pædiatrisk astma/allergi og pulmonologi ved Børne- og Ungeafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Region Nordjylland

Aalborg, Nordjylland

Fuldtid
Kontakt
Region Nordjylland
Reberbansgade 15 1
9000 Aalborg
Tlf
24966797
Kontakt
Jonas Kjeldbjerg Hansen
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-02-2024
Udløber
10-03-2024
Kviknummer
LJA-85357262
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Øvrige stillinger

Pr. 1. maj 2024 er der en ledig fuldtidsstilling som afdelingslæge i teamet for astma/allergi og pulmonologi inden for pædiatri. 

Om afdelingen
Børne- og Ungeafdelingen ved Aalborg Universitetshospital varetager udredning og behandling af alle medicinske pædiatriske problemstillinger i alderen 0-18 år, inklusive neonatalogi. Afdelingen har 28 speciallæger, 9 hoveduddannelseslæger og 2-3 I stillinger i pædiatri, samt et varierende antal hoveduddannelseslæger i almen- og akut medicin. Afdelingen har, i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan alle de specialiserede regionale funktioner, samt i form af samarbejdsaftaler med Aarhus Universitetshospital højt specialiseret neonatologi, endokrinologi, hæmatologi, onkologi, nefro- urologi, neuropædiatri, kardiologi og reumatologi.
Intensiv pædiatri varetages i samarbejde med børneanæstesiologer, og vi har i det hele taget et godt samarbejde med andre afdelinger på Aalborg Universitetshospital.

Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende, sygeplejestuderende psykologstuderende, sundhedsadministrative koordinatorstuderende samt speciallægeuddannelsen i pædiatri og almen medicin og akut medicin.

Arbejdet består af dagtjeneste med stuegang og ambulatorium, samt vagttjeneste i delt vagt, som aktuelt er 10-skiftet. Der er desuden bagvagt og neonatal bagvagt i tilstedeværelsesvagt.
Vi er en travl afdeling, men prioriterer uddannelse højt, hvilket også fremgår af den seneste inspektorrapport. Desuden prioriteres et godt arbejdsmiljø.
Ud over den kliniske del, har afdelingen også en forskningsenhed, med en professor, 2 postdocs (på deltid), 6 Ph.d.-studerende, flere clinical trials, samt en stor aktivitet i forhold til kandidatprojekter. Ved ansættelse på afdelingen er der således gode muligheder for at blive involveret i forskning.

Om teamet
Vores team for pædiatrisk astma/allergi og pulmonologi består for tiden af en kerne af dedikerede og erfarne sygeplejersker, afdelingens almene speciallæger samt en 4. års HU læge.
Teamet varetager udredning og behandling af astma, allergier, inkl. fødevare- og medicinallergier, samt pulmonologiske lidelser inden for specialeplanens rammer.

Arbejdsområde og arbejdsforhold
Afdelingslægens primære arbejdsområde vil være i team for pædiatrisk astma/allergi og pulmonologi. Der arbejdes tæt sammen med Børne- og Ungeafdelingerne på hhv AUH og Regionshospitalet Viborg.
Den ansatte vil desuden indgå i en 2-skiftet vagtordning på tjenestestedet sammen med overlæger, afdelingslæger og hoveduddannelseslæger. Vagt kan forventes 3-4 gange om måneden. Desuden deltager speciallægen i vinterhalvåret i weekendstuegang 1-2 gange pr. sæson.
Herudover skal afdelingslægen ligeledes sammen med afdelingens øvrige læger varetage diagnostik og behandling af almen pædiatriske patienter og deltage i undervisning og supervision af kolleger.

Om ansøgeren
Ansøgeren skal have dansk autorisation som speciallæge i pædiatri, eller kunne dokumentere en sandsynlig plan for opnåelse heraf svarende til startdato for ansættelsen. Desuden skal ansøger have dokumenteret erfaring inden for pædiatrisk astma/allergi og pulmonologi.
Vi søger en engageret afdelingslæge, der brænder for sit fag og/eller har ambitioner om at blive fagområdeekspert inden for pædiatrisk astma/allergi og pulmonologi.
Det forventes, at alle fastansatte speciallæger på afdelingen er fagområdeeksperter, godkendt af dansk Pædiatrisk Selskab.
Uddannelsesplan for fagområdeuddannelse kan vedlægges ansøgningen til stillingen. Stillingen kan være en del af en sådan uddannelse, og afdelingen vil være behjælpelig med at ansøger kan gennemføre relevant fagområdeuddannelse.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelse jævnfør gældende overenskomst. Ansættelsen er afhængig af, at der foreligger en blank børneattest (bekendtgørelse nr. 650 á 27.06.2005).
Såfremt, du indkaldes til samtale, må du forvente, at der indhentes referencer.
Ansøger vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller (www.kompetenceskema.rn.dk). Speciallægeautorisation og Curriculum Vitae skal vedlægges ansøgningen.

Yderligere oplysninger:
Ved spørgsmål til stillingen, kan konstitueret cheflæge Jonas Hansen kontaktes på jonas.hansen@rn.dk , telefon 97663375.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 12 eller 13.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk

Ansøg nu
Virksomhed
Region Nordjylland
Reberbansgade 15 1
9000 Aalborg
Telefon
24966797
Kontaktperson
Jonas Kjeldbjerg Hansen
Adresse
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-02-2024
Udløber
10-03-2024
Kviknummer
LJA-85357262
Jobtype
Fuldtid
Fag
Øvrige stillinger