Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nordjyllands Historiske Museum/Ålborg Historiske Museum

|
Nordjylland
|
Indrykket 13-06-2019

Administrationschef til Nordjyllands Historiske Museum

Administrationschef til Nordjyllands Historiske Museum


Nordjyllands Historiske Museum søger en administrationschef, der kan bidrage til museets fortsatte udvikling. Det overordnede ansvar er ledelsen af museets administration, økonomi, HR, IT og i samarbejde med museets ledergruppe at bidraget til den strategiske og organisatoriske udvikling.
Administrationen har seks ansatte, hvoraf flere er flexjobbere. Stillingen er en stabsfunktion direkte under museumsdirektøren. Administrationen har til huse på Aalborg Historiske Museum, Algade 48, Aalborg.


Ansvarsområde
Du er medlem af og referent for ledergruppen samt sekretær for museets direktør. Du er leder af og fordeler arbejdet i sekretariatet samt udarbejder arbejdsplaner for de ansatte her. Du har personaleansvar over for de ansatte i sekretariatet.


Du har ansvaret for udarbejdelse af museets budgetter og opfølgning heraf, derfor har du stærke regnskabsmæssige kompetencer. Du kan anvende og rådgive andre i brugen af økonomisystemet Prisme. Du har ansvaret for museets IT-og telefoni, hvilket løses i samarbejde med Aalborg Kommune. Arbejdet omfatter også ansvaret for opsætning, vedligehold af programmer samt installation af pc’er for alle afdelinger, samt guidning i brugen af diverse programmer under Office-pakken. Du har desuden ansvaret for museets forsikringer og persondatapolitik.


Øvrige opgaver omfatter blandt andet arbejdet med det administrative arkiv, og praktisk hjælp ved afvikling af møder. Desuden varetager du kontakten til de mange foreninger, der er knyttet til museet.


Som medarbejder på Nordjyllands Historiske Museum er du del af en arbejdsplads med mange varierede opgaver.


Kvalifikationer


Vi forventer, at du
    - Er økonomiuddannet med nogle års ledererfaring.
    - Har arbejdet med HR, personalejura og overenskomster.
    - Har arbejdet med personalerelaterede opgaver.
    - Har gennemslagskraft og er klar til at tage ansvar.
    - Er servicemindet og udadvendt.
    - Kan arbejde med IT på udvidet brugerniveau.
    - Er en god kollega med respekt for andre.
    - Kan begå dig på engelsk og tysk.


Det er nødvendigt, at du har kørekort, da museets afdelinger geografisk ligger spredt over flere kommuner.


Vi tilbyder
    - En spændende og udfordrende stilling med mulighed for at påvirke museets fortsatte           udvikling.
    - En alsidig og kreativ arbejdsplads, hvor vi er engagerede i og har en holdning til det, vi         laver.
    - En arbejdsplads, hvor ikke to arbejdsdage er ens.
    - Mulighed for, at du kan udvikle dig fagligt og personligt.


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt.


Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med relevant fagforening.


Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.


Ansøgning
Skriftlig ansøgning inklusive relevante bilag sendes på mail senest torsdag den 27. juni 2019 kl. 12.00 til historiskmuseum@aalborg.dk. Skriv ”administrationschef i mailens emnefelt.


Ved indsendelse af din ansøgning afgiver du dit samtykke til, at vi behandler dine oplysninger inden for rammerne af persondataloven. Vi beder om oplysninger som eksempelvis e-mail, adresse, køn, fødselsdag og telefonnummer. Nordjyllands Historiske Museum respekterer dit privatliv, og din ansøgning vil derfor blive slettet eller makuleret efter relevant behandling. Har du ikke hørt andet efter uge 27, så er stillingen besat til anden side og dine oplysninger slettet.


Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 27.


Yderligere oplysninger fås hos museumsdirektør Lars Chr. Nørbach tlf. 25 19 74 13.


Om Nordjyllands Historiske Museum
Nordjyllands Historiske Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, hvis ansvarsområde dækker Aalborg, Rebild, Jammerbugt og Mariagerfjord Kommuner. Museet har desuden ansvaret for tilsynet med fredede fortidsminder i Himmerland og Vendsyssel.


På Nordjyllands Historiske Museum arbejder ca. 60 ansatte med forskning, indsamling,
dokumentation, bevaring og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner. På 14 udstillingssteder præsenterer vi dig for ”Nærværende Historie”.


www.nordmus.dk

Kontakt
Kontaktperson
 
Adresse
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
13-06-2019
Kviknummer:
LJA-74069274
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig,
Ledelse,
Human Resources
Lignende job
SKOVSGÅRD/ATTRUP STU ApS
Jammerbugt, Nordjylland
Frist:
18-08-2019
Opholdsstedet Firkløveren
Brønderslev, Nordjylland
Frist:
01-09-2019
Job fra denne arbejdsgiver
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
05-08-2019
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.