Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges.
Opslaget vises udelukkende som reference
Account manager til førende medievirksomhed
Det Nordjyske Mediehus er et moderne og innovativt mediehus, der skaber viden og sammenhold mellem mennesker. Gennem et uafhængigt, frit og dynamisk mediehus, binder vi hver dag et levende Nordjylland sammen med oplysende og engagerende indhold og inspirerende initiativer. Vi er mere for flere og altid i bevægelse. Det Nordjyske Mediehus er med opstart den 2. januar 1767 den næstældste medievirksomhed i Danmark og beskæftiger
på nuværende tidspunkt cirka 650 medarbejdere fordelt over en lang række forskellige faggrupper.
Vi tror på, at den vigtigste forudsætning for at give kunderne en god oplevelse er, at vi, der arbejder ved Det Nordjyske Mediehus, selv har en god oplevelse på jobbet. Derfor bliver der lagt stor vægt på at have et godt samarbejde på tværs af fagområder og funktioner og derfor støtter og udfordrer vi hinanden i Det Nordjyske Mediehus. Vi skaber positive rammer og tilbyder spændende udviklingsmuligheder i et uformelt og inspirerende miljø.
Sammen er vi Fællesskabere af Danmarks stærkeste region.
Motiveres du af opsøgende og relationsskabende salg så er du måske vores nye account manager i Erhvervssalg.
Om stillingen
Som account manager i Erhvervssalg bliver dine overordnede opgaver at opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer samt udvikle og eksekvere nye salgsfremmende aktiviteter med særligt fokus på erhvervslivet i Vendsyssel.
Stillingen forudsætter snit- og grænseflader til alle afdelinger i Det Nordjyske Mediehus. Samarbejde og situationsbestemt tilgang er afgørende for din evne til at eksekvere og sikre målindfrielser. Du vil løbende indgå i relevante projektgrupper med reference til salgschef-gruppen, men skal kunne agere og samarbejde med redaktionelle enheder, støttefunktioner osv.
Opgaver og ansvar giver stor berøringsflade i det nordjyske erhvervsliv, og kræver branche- og netværksmæssige tiltag for at bestride opgaven bedst muligt.
Om dig
Stillingen som account manager fordrer basal salgserfaring, som kan matche de branchespecifikke opgaver og ansvar stillingen kræver. Vi forventer du har kendskab til salg, markedsføring og brand-processer, og har en gennemgående kundebaseret tilgang til opgaveløsninger.
Du besidder empati og har personlig gennemslagskraft, udholdenhed og formår at strukturere dine opgaver. Du har en naturlig interesse for samfundet i Nordjylland og stærke personlige kompetencer indenfor samarbejde, netværks- og relations opbygning, kommunikation og formidlingsevne.
Nøgleord for dine personlige kompetencer kunne være:
- Stærk kommunikator
- Samarbejdsorienteret
- Holistisk tænkende
- Eksekveringsstærk
- Kundeorienteret
- Analytisk
- Gennemslagskraft
Vi tilbyder
Ansættelse i en innovativ og førende mediekoncern, med dygtige og professionelle kolleger som brænder for det, de laver. Vi lægger vægt på et uformelt samarbejdsklima med respekt for hinanden og vores værdier Åbne, Modige, Passionerede og Ordentlige.
Vi arbejder i et agilt og innovativt miljø med højt til loftet og med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Vi er vores sociale ansvar bevidst, og har fokus på, at arbejdsmiljøet er optimalt og undersøger løbende medarbejdertilfredsheden. Samtidig har vi etableret en række medarbejdertilbud, der har til hensigt, at sikre medarbejdernes fysiske, psykiske og sociale trivsel, både på arbejdet og i fritiden.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Lars Slinger på tlf. 20 82 72 01 eller lcs@dnmh.dk.
For yderligere information om Det Nordjyske Mediehus se www.detnordjyskemediehus.dk
Ansættelsesvilkår
Gode ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer. Stillingen er på fuld tid med arbejdssted i Frederikshavn. Der er 3 måneders prøvetid.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV i PDF-format til personale@dnmh.dk senest 9. april 2021 og mrk. ansøgningen account manager
Det Nordjyske Mediehus ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.