SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.709
2.709
 JOBS
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Børne- og Familiesekretariatet

|
Nordjylland
|
Indrykket 21-05-2022

AC konsulent til understøttelse af ledelse og strategisk udvikling af det specialiserede børne- og ungeområde

Det specialiserede børne- og ungeområde har stor politisk bevågenhed – både lokalt og nationalt. Området står for at skulle implementere den politiske aftale "Børnene Først" herunder et nyt lovgrundlag, idet "Barnets Lov" forventes vedtaget i indeværende år. Lokalt står børne- og familieområdet også over for en større strategisk satsning, hvor der skal tænkes nyt og investeres ift. indsatser, tilgange og til dels styring af området. Med det afsæt søger Børne- og Familiesekretariatet i Job og Velfærd en erfaren akademiker til vakant AC konsulentstilling.

Hvad består jobbet i?

  • Understøtte ledelse, drift og strategisk udvikling af Børne- og Familieafdelingen – særligt i relation til opfølgning på budget og økonomi
  • Konsulentopgaver i relation til den årlige budgetproces
  • Udvikling af centrale politikker og strategier, som sætter rammen for arbejdet med børn og unge i udsatte positioner
  • Analyseopgaver
  • Sekretariatsunderstøttelse af udviklingsprojekter og i mindre omfang driftsmøder
  • Udarbejde beslutningsoplæg og skriftlige fremstillinger til den administrative og politiske ledelse
  • Facilitere og udvikle månedlige budgetopfølgningsmøder med sekretariatschef og forvaltningens centrale økonomifunktion
  • Opfølgning på central ledelsesinformation
  • Understøtte sammenhænge og koordinere mellem forvaltninger og beslægtede afdelinger i kommunen

Hvad kan vi ellers tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig et job i en velfungerende afdeling i en central stabsfunktion. Gode muligheder for at præge din arbejdsdag og ikke mindst den strategiske tilgang til kommunens arbejde med børn, unge og familier i udsatte positioner. Der er gode muligheder for faglig udvikling da du vil komme til at arbejde med forskellige højt prioriterede opgaver. Du kommer til at arbejde tæt på afdelingens ledelse.
Du bliver en del af et sekretariat med gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø, som vi værner om. Omgangstonen er let og uformel. Vi arbejder med flekstid og du får i et vist omfang mulighed for hjemmearbejde.

Hvad forventer vi af dig?
  • Du har en relevant akademisk uddannelse
  • Erfaring med sekretariatsarbejde fra kommune, region eller stat
  • Gerne kendskab og interesse for kommunal økonomi – særligt i relation til socialområdet
  • Kendskab til Serviceloven og indsatser til børn og unge i udsatte positioner er en fordel. Hvis ikke du har det kendskab, forventer vi, at du er nysgerrig og opsøgende på at lære området at kende.
  • Gerne kendskab til projektledelse
  • Du kan arbejde selvstændigt men er også god til at samarbejde
  • Du har gennemslagskraft
  • Du er god til skriftlig formidling
  • Du har en analytisk tilgang
  • Du kan tænke strategisk

Hvem er vi?
Børne- og Familieafdelingens Sekretariat er en stabsfunktion i Børne- og Familieafdelingen i Job- og Velfærd, Aalborg Kommune. Sekretariatet består af 26 medarbejdere, som er delt på to matrikler. Du kommer til at sidde med 13 andre kollegaer med forskelligt faglig baggrund på Sønderbro, som er forvaltningens centraladministration. Børne- og Familieafdelingen har i alt ca. 850 medarbejdere, primært socialrådgivere og pædagoger, som arbejder med udsatte børn og unge samt kommunens Fritidscentre. Hele afdelingen kerneopgave er, at "Vi skal medvirke til, at de børn, unge og familier vi kommer i kontakt med oplever en forandring og øger muligheden for at mestre eget liv."

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og forhandling med forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist senest 19. juni 2022. Samtaler torsdag den 23. juni. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sekretariatschef Thomas Lohman på mobil 2520 2862.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e11b5d63)

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
25202862
Adresse
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
21-05-2022
Kviknummer:
LJA-83638198
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig,
Ledelse
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.