SØG JOB MED ET ENKELT KLIK - DER ER LIGE NU 
2.791
2.791
 JOBS
Gem annonce
Vejdirektoratet

Vejdirektoratet

|
Nordjylland
|
Indrykket 26-07-2022

2 vagter til Vejdirektoratets Driftscentral

Er du klar på at påtage dig et stort ansvar og medvirke til, at trafikanterne kommer sikkert frem på statsvejene om vinteren? Og at Vejdirektoratets klapbroer betjenes sikkert, både for trafikanter og sejlende? Vil du være en del af et stærkt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden, både når solen skinner og snestormen raser? Så er du måske en af vores 2 nye kollegaer.

Jeg havde aldrig regnet med at blive så glad for Driftscentralen, hvorfra vi kalder ud, når vejene bliver glatte, og åbner broerne når skibene skal sejle igennem, men nu er jeg altså blevet bidt af det. Det er lidt af en livsstil. Vi følger sæsonerne og vejret, og det er der noget uforudsigeligt og spændende ved fortæller Teamleder i driftscentralen Carina.

Du skal sammen med de øvrige vagter fra Driftscentralen i Aalborg overvåge vejrforholdene på alle statsveje i Danmark om vinteren. Du skal i samarbejde med dine kollegaer træffe beslutninger vedrørende igangsætning af glatførebekæmpelse, foretage udkald og styre den igangværende indsats. På sigt har du mulighed for at lære at arbejde med at åbne og lukke klapbroer.

Dit job stopper ikke, når foråret melder sin ankomst
I løbet af sommerhalvåret vil der være projekter på vinterområdet, der skal planlægges samt kontrakter, der skal indgås i samarbejde med dine kolleger i Team Vinter. De fleste af dine arbejdstimer vil dog sandsynligvis ligge i vinterhalvåret, og derfor vil du nok have en del fritid i sommermånederne.

I vinterperioden fra den 1. oktober til den 30. april indgår du i vagtplanen, der omhandler vinter. Du har som udgangspunkt en fast vagtcyklus med 12 timers vagter, der gælder både dag- og nattevagter.

Du vil, ud over vagtopgaven, arbejde tæt sammen med entrepriseledere, hjælpe til med opdateringer af IT-systemet Vinterman samt evt. indgå i projekter og udbud for vinterområdet.

Du har noget livserfaring og kan kommunikere i øjenhøjde
Du er sandsynligvis hverken vintervagt eller brovagt, men det bliver du. Vi er gode til at oplære, og så længe du er nysgerrig, besidder en vis ro og er klar på at tage et ansvar, så sørger vi for, at du bliver godt klædt på til dit kommende arbejde" siger Carina.

Du har som udgangspunkt nogle års erhvervserfaring, og det er et plus, hvis du har erfaring med håndtering af vintertjeneste, vejområdet eller har arbejdet med drift og vedligehold.

Det er fint, hvis du har en teknisk uddannelse, der giver dig mulighed for hurtigt at forstå tekniske sammenhænge og giver dig noget kendskab til it. Du skal kunne kommunikere klart og præcist i både skrift og tale, og du må gerne have flair for opgaver af mere administrativ karakter.

At have et godt overblik og kunne holde hovedet koldt i pressede situationer er meget vigtigt, da vi i Driftscentralen har meget travlt i spidsbelastningsperioder.

Det er helt essentielt, at du er god til at samarbejde og kan kommunikere med interne og eksterne samarbejdspartnere i øjenhøjde.

Velkommen til Driftscentralen
Du bliver en del af et stærkt fællesskab her i driftscentralen, hvor vi tager os af hinanden og hjælper, når der er behov for det. Tonen er uformel og måske lidt skurvognsagtig, men vi har en stor respekt for hinanden, og der er god plads til forskellighed, afslutter Carina.

Som vagt indgår du i Team Driftscentral, der består af 11 vintervagter, og 13 brovagter. Begge faggrupper er dygtige og engagerede i deres arbejde. Du vil være en del af vintervagtholdet, men på sigt er det også muligt at komme til at arbejde med håndtering af klapbroer.

Som vintervagt styrer du sammen med dine kollegaer, hvornår indsatsen mod glatføre på statsvejene igangsættes. Dette gøres ved overvågning gennem VejVejr, hvor teamet gennem ca. 500 målepunkter i vejens areal sammensat med vejrprognoser afgør, hvilken indsats der skal igangsættes og hvornår. Når indsatsen er igangsat, styres denne fra Driftscentralen.

Vintervagterne har et tæt samarbejde med Team Vinter, hvor vi ser på de bedste måder at drive vintertjeneste på, og sørger for at vi har det rigtige materiel til vores rådighed.

Du bliver en del af et fagligt miljø i Aalborg, hvor vi er ca. 70 medarbejdere fra forskellige afdelinger i Vejdirektoratet.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er pr. 1. november 2022. Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg alt efter dine kvalifikationer.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder for Driftscentralen, Carina M. Frandsen på tlf. nr. 7244 2001 / 6193 0637 og/eller e-mail CMF@vd.dk. (Carina er ikke at træffe i uge 29-31).

Er du interesseret?
Send din ansøgning senest den 24. august 2022.

Søg stillingen ved at trykke på linket Søg stillingen eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

I Vejdirektoratet skaber vi sammenhæng for de mange trafikanter, der hver dag benytter de danske statsveje. Det gør vi ved at udvikle, planlægge og anlægge infrastrukturen, så du kan møde på arbejde til tiden, få friske varer hver dag og rejse på tværs af landet, når du har brug for det.

Vi udvikler Danmarks infrastruktur og binder landet sammen. Det kræver løsninger, der balancerer mobilitet, miljø og trafiksikkerhed. Vores mange fagligheder bidrager til et bæredygtigt samfund og et klima i balance. Ambitionen og kvaliteten er på plads, uanset om vi arbejder med mobilitet, buede broer, biodiversitet, klimavenlig asfalt eller på nogle af Danmarks største anlægsprojekter.

I Vejdirektoratet kommer du sikkert på vej. Så hvor vil du gerne hen?

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Kontaktperson
Carina M. Frandsen
Tlf:
6193 0637
Adresse
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
26-07-2022
Udløber:
24-08-2022
Kviknummer:
LJA-83831562
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ingeniør og naturvidenskab,
Kontor og administration,
Ledelse
Gem annonce
Lignende job
Vejdirektoratet - Aalborg
Aalborg, Nordjylland
Frist:
13-09-2022
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.