Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Try Efterskole

|
Nordjylland
|
Indrykket 26-04-2018

Try Efterskole søger en pædagogisk ressourcelærer på fuld tid - fastansættelse pr 1/8

På Try Efterskole søges en kvalificeret lærer til at indgå som pædagogisk ressourcelærer i samarbejde med vores AKT og støttetime-koordinator. Du vil få en gennemgående rolle på tværs i organisationen ved desuden at arbejde tæt sammen med kontaktlærerne fra værkstederne om eleverne. Samtidig vil du være en vigtig del af det pædagogisk-administrative team omkring de elever, der kræver ekstra og særlig støtte og indsats.

Igennem målrettet pædagogisk indsats, som du både teoretisk og praktisk kan være et af omdrejningspunkterne for – også sammen med vores eksterne supervisor – skal vore elever opleve at blive både set, anerkendt og guidet via den tilgang, der ud fra beskrivelser, iagttagelser og dialog, er mest hensigtsmæssig. Det kræver høj grad af relationskompetence, empati og tydelighed.

Du har specialpædagogisk viden og erfaringer i at arbejde medvores målgruppe. Vi foretrækker en person, der har specifik uddannelse i det socialpædagogiske område eller specialpædagogik som linjefag. Du har endvidere meget gerne matematik og eller dansk på linjefagsniveau eller tilsvarende, hvilket du desuden er en blændende underviser i.

Selvfølgelig er der en masse øvrige fag, interesser og emner, du kan byde ind med som efterskolelærer på Try Efterskole, hvor vi gerne vil fortsætte vores gode udvikling, ligesom du har lyst og mod til at deltage i alt det pædagogiske arbejde, der er på Try Efterskole, hvilket bl.a. er kontaktlærerarbejde, aften- og weekendarbejde, skoleudvikling, lejrture osv. Arbejdstiden varierer selvfølgelig, for der er altid personale på Try Efterskole. Du har energi og positivt overskud til elever, der alle har behov for særlig opmærksomhed. Du svinger med ledelsen og personalegruppen, hvor nøgleordene er faglighed, engagement, humor, ansvarlighed, samarbejde og tydelighed.

Efterskolens målsætning er, gennem en kombination af praktisk og teoretisk specialundervisning, at motivere eleverne til at uddanne og udvikle sig. Try Efterskole er for unge mellem 14 og 18 år, der har modtaget specialundervisning. Det er skolens grundsyn, at alle mennesker er ligeværdige og værdifulde, og at alle skal have mulighed for at udvikle sig og har ret og pligt til at tage del i samfundet.

Try Efterskole ligger mellem Hjallerup og Dronninglund. Du kan læse mere om os på http://www.tryefterskole.dk - og find skolen på Facebook og følg med i vores hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Tiltrædelse 1. 8. eller så hurtigt som muligt derefter. Ansættelsen er berammet som en fastansættelse.

Du er velkommen til at kontakte forstander Thomas Wind Eskildsen: 2429 6012

Ansøgningen skal være skolen i hænde senest fredag d. 25/5 kl. 15.00 og sendes pr. mail til ansoegning@tryefterskole.dk

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler snarest efter ansøgningsfristens udløb.

Det er desuden en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Try Efterskole indhenter børneattest hos Rigspolitiet efter samtykke fra ansøger. Interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Gør i ansøgningen tydeligt, at du søger stillingen som: Ressourcelærer

Kontakt
Kontaktperson
Thomas Wind Eskildsen
Tlf:
98292392
Adresse
9330 Dronninglund
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
26-04-2018
Kviknummer:
LJA-59916513
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Undervisning og pædagogik
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Mors-Thy Industrilager A/S
Thisted, Nordjylland
Frist:
26-09-2018
MADSEN VINDUER & DØRE ApS
Aalborg, Nordjylland
Frist:
22-10-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.