Gem annonce

Aalborg Universitet

|
Nordjylland
|
Indrykket 08-08-2017

Tier 2 it-supporter til team E-læring og portal, med fokus på Digital Eksamen

Brænder du for at levere en hurtig og effektiv service? Finder du det naturligt at videreformidle din tekniske viden til dine kolleger? Er du nysgerrig af natur, opsøgende og selvdrevet? Support Services har nu en fast fuldtidsstilling (37t/u) i supportgruppen E-læring & Portal, som er underlagt Servicecenteret, til besættelse pr. 1. september eller snarest derefter. Servicecenterteamet håndterer den daglige Tier 1 (firstline) og Tier 2 (specialist) -support til brugere på hele Aalborg Universitet og behandler mere end 40.000 henvendelser om året. Kontakten sker via telefon, e-mail, servicemanagementsystem og personlige henvendelser.

Stillingsbeskrivelse

Support Services søger en udadvendt kollega, der er vant til at gå forrest i samarbejde med interne som eksterne snitflader, samt brænder for at give en god service. Vores nye kollega kommer til at indgå i teamet E-læring & portal, som er vores Tier 2 specialister på Digital Eksamen, Moodle, CMS, IT-Introduktioner og dokumentation m.m. Stillingens primære ansvar vil være at servicere de brugerhenvendelser på Digital Eksamen, der ikke kan håndteres i Tier 1. Ansvaret indebærer også at indsamle, dokumentere og videreformidle viden på området til egne kolleger i Tier 2 samt kolleger i Tier 1, således at flest mulige henvendelser kan håndteres her. Stillingen er det primære kontaktpunkt mod systemforvaltningen i Tier 3 og vil således blive involveret ved eskalationer, projekter, nye releases, tests, uddannelse m.m. i forhold til Digital Eksamen.

Foruden det primære ansvar, vil du også have opgaver inden for supportgruppens øvrige ansvarsområder.

Supportgruppens ansvarsområde dækker blandt andet over nedstående systemer og opgaver. Det vil naturligvis være en fordel hvis du har erfaring med et eller flere af disse:

  • Digital Eksamen
  • Eksamen via videokonference
  • Exam Monitor
  • Moodle
  • IT-Introduktioner/undervisning
  • Brugerdokumentation & vejledninger
  • CMS (web/portal)

Faglige kvalifikationer
  • Du har erfaring fra en lignende rolle som systemadministrator, systemforvalter eller anden funktion med et tværgående ansvar for drift, support, oplæring, dokumentation m.m. af specifikke systemer
  • Du er som minimum uddannet IT-supporter eller har tilsvarende erfaring fra tidligere ansættelse
  • Du har erfaring med generel IT-support og kundebetjening, og du brænder for at yde en god service
  • Du har erfaring med telefonisk servicering på IT-området
  • Du har kendskab til og gerne erfaring med at arbejde med ITIL-processer
  • Du har kendskab til at arbejde med sagsbehandling i et servicemanagementsystem
  • Du har gode formuleringsevner på dansk og engelsk - både mundtligt og skriftligt

Personlige kvalifikationer
  • Du motiveres af en hverdag med mange forskellige typer opgaver
  • Du er i stand til at forstå og formidle komplekse problemstillinger via telefon og på skrift
  • Du kan tage ansvar på tværs af opgaver og snitflader, arbejde selvstændigt og det falder dig naturligt at opsøge nødvendig viden
  • Du er udadvendt og serviceminded med brugerne i fokus
  • Du er resultatorienteret og sikrer at opgaven bliver løst effektivt og professionelt
  • Du er struktureret og god til at holde mange forskellige bolde i luften i en hektisk hverdag
  • Du er samarbejdsorienteret og trives bedst i et team, hvor viden deles, og kollegaer støtter hinanden
  • Du er indstillet på at være en del af et team og er klar til at yde en ekstra indsats, når det ved spidsbelastninger måtte være påkrævet.

Om Digital Eksamen
Siden vintereksamen 2017 har hele eksamensprocessen på AAU været digitaliseret, således at eksamensplanlægning, opgavestillelse, eksamensafholdelse, opgaveaflevering, bedømmelse og karakterafgivelse i dag sker uden brug af papir.

Systemunderstøttelsen sker i systemet Digital Eksamen, som er udviklet i fællesskab med fem danske universiteter i samarbejde med en ekstern leverandør, som også hoster systemet.

Efter en længere projektperiode er Digital Eksamen nu fuldt implementeret på AAU, hvor det er blevet vel modtaget af brugerne, som omfatter følgende grupper:
  • AAU´s studerende, som skal aflevere alle eksamensopgaver gennem systemet
  • Studiesekretærerne, som planlægger eksamen gennem systemet
  • Det videnskabelige personale og de eksterne censorer, som bedømmer eksamensopgaver og afgiver resultater i systemet
  • de tilsynsførende, som overvåger eksamensafvikling ved stedprøver i systemet.

Om os
Servicecenterteamet er en del af Aalborg Universitets IT Service bestående af ca. 140 medarbejdere fordelt på 4 afdelinger, og her arbejder vi tæt sammen med vores kolleger på tværs af teams og afdelinger. I Servicecenterteamet er vi 15 fastansatte kolleger og et antal studentermedhjælpere.

Vi arbejder efter ITIL Best Practice, og tonen er uformel med et smil på læben. Vi har en hektisk hverdag, hvor vi trods travlhed skaber rum og plads til at arbejde sammen med kolleger og til at gøre en forskel individuelt. Vi følger med i den teknologiske udvikling og har gode muligheder for kompetenceudvikling.

Servicecenterteamet betjener brugere mellem 7:30 og 16:00 på hverdage. I forbindelse med studiestart i februar og september er der i specifikke uger udvidet åbningstid til 21:00 og søndagsåbent.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til teamleder for Servicecenteret Michel Thomsen tlf. 25701337 eller på e-mail: michel@its.aau.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår iht. LC/CO10-fællesoverenskomsten, organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i Statens tjeneste eller overenskomst for akademikere i Staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

Stillingsnummer
924366

Ansøgningsfrist
24/08/2017

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Kontaktperson
Michel Thomsen
Tlf:
-
Adresse
9220 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-08-2017
Kviknummer:
LJA-48376440
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
IT
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Gem annonce
Lignende job
Bloom
Thisted, Nordjylland
Frist:
27-08-2017
Rådhuset Thisted
Thisted, Nordjylland
Frist:
23-08-2017
Job fra denne arbejdsgiver
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
06-09-2017
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
30-08-2017
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
01-09-2017
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
24-08-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.