Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Jammerbugt Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 14-03-2018

Teammedarbejdere til nyt team i Forebyggelse og Mental Sundhed

Til det 7. Team ved det nyoprettet Akuttilbud og Afklaringstilbud i Forebyggelse og Mental Sundhed i Jammerbugt Kommune, søges minimum 2 faste fuldtidsstillinger, med besættelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Udgangspunktet for alle indsatser i Forebyggelse og Mental Sundhed er en recovery baseret tilgang. Det betyder at indsatsen tager udgangspunkt i psykosocial rehabilitering med fokus på et meningsfuldt hverdagsliv. For at imødekomme målgruppens særlige og komplekse behov, og dermed understøtte borgerens mestring af eget liv, prioriteres flere forskellige faglige tilgange og metoder. Det kan eksempelvis dreje sig om Social FærdighedsTræning, Jeg-støttende samtaler, relationsorienteret tilgang, low-arousal, kravtilpasning, visualisering og strukturering, samt forudsigelighed og genkendelighed.

Forebyggelse og Mental Sundhed er organiseret i teams:
De nuværende 6. teams:

  • 4 teams tilknyttet de Socialpsykiatrisk Væresteder i 4 hovedbyer:, Brovst, Aabybro Pandrup og Fjerritslev (Til værestedet i Fjerritslev er der ligeledes tilknyttet et Opgangsfællesskab, som er en del af team Fjerritslev)
  • Specialteamet
  • Sundhedsteamet

Det nye 7. team:
Fra 1. maj 2018 forventes området udvidet med et akuttilbud og 3 afklaringspladser, som får beliggenhed på Poppelvej 1B, Brovst.

Akuttilbuddet:
et åbent og anonymt tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune i akut psykisk krise. Tilbuddet giver borgeren mulighed for døgnet rundt, at kunne komme i kontakt med professionelle, som kan være støttende ift. borgerens situation, samt at kunne tilbyde en overnatningsmulighed i trygge rammer i tilbuddets akutlejlighed i op til 5 døgn. Målgruppen vil være voksne borgere med en sindslidelse eller alvorlige psykiske problemer, med behov for akut støtte, omsorg og rådgivning.

Afklaringstilbuddet:
Er et visiteret tilbud hvor borgeren tilbydes et afklaringsophold i en af tilbuddets lejligheder, hvor formålet er udredning og afklaring af borgerens ressourcer, funktionsniveau og udviklingspotentiale, samt afklaring af fremtidigt støttebehov inden for specifikke områder af borgerens liv og hverdag. Afklaringsforløbet er tidsafgrænset med en maximal forventet varighed på 3 måneder. Målgruppen vil være voksne borgere mellem 18-65 år med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, eks. borgere med udviklingshæmning, sindslidelse eller sociale problemer pga. andre livsomstændigheder.

Stillingerne er faste fuldtidsstillinger med en gennemsnit på 37 timer om ugen, med skiftende arbejdstider i henholdsvis dag- og aftentimerne samt med weekendarbejde hver anden weekend og på hellige dage.

Der kan til tider forekomme opgaver som indebærer støtte til personlig pleje og muligvis forflytninger, så dette skal man være indstillet på at skulle varetage.

Til varetagelse af disse specialiserede opgaver søges personale med uddannelsesmæssige baggrunde som eksempelvis pædagog, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut eller sygeplejerske m.fl.

For stillingerne gælder det, at man ansættes som Teammedarbejder, og kan derfor forventes at varetage opgaver ved begge tilbud, samt på tværs organisationen i alle teams.

Vi søger engagerede medarbejdere med nedenstående kompetencer.
Faglige:
  • Relevant social, pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Bred viden om og erfaring med socialpsykiatriske og pædagogiske problemstillinger.
  • Kendskab og erfaring i at arbejde med borger med både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, evt. erfaring med forflytningsteknikker en fordel.
  • Kendskab til udarbejdelse af psykisk kriseplaner, AMPS-testning, KRAP-metoden samt KRAM faktorerne er en fordel.
  • Gode skriftlige evner og flair for dokumentation.
  • IT kendskab: Journalisering af de visiterede borgere foregår i Nexus.
Personlige:
  • Er ansvarlig, har situationsfornemmelse samt en grundlæggende ro.
  • Evne til at skabe trygge rammer for menneskelige relationer.
  • Lyst og evne til tværfagligt samarbejde.
  • Omstillingsparathed og fleksibilitet i en tid med mange forandringer.
  • Situationsfornemmelse og handlekraft i pressede situationer. Samt evne til at sige til og fra i henhold til egne grænser.
  • Kørekort og adgang til bil i arbejdstiden.

Vi tilbyder:
  • Engagerede, dygtige og erfarne kollegaer i Forebyggelse og Mental Sundhed.
  • Et udviklende arbejde med mange nye tiltag og mulighed for at sætte eget præg på arbejdsgang, metoder, samt tilbuddets rammer.
  • Et selvstændigt job med mange faglige og personlige udfordringer.
  • Kollegial vejledning, undervisning, supervision og kollegial respons.

Pga. fravær af Leder af Forebyggelse og Mental Sundhed Emma Mikkelsen Mark, kan nærmere oplysninger vedrørende stillingerne indhentes hos Dennis Skovly Pilgaard på tlf. 41 91 18 72 på hverdage eller mail dpi@jammerbugt.dk

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst under hensyn til Ny Løn.

Der indhentes straffeattest forud for endelig ansættelse.

Ansøgningsfrist: 25. marts 2018.

Samtaler forventes afholdt: 5. april 2018.

 

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
41911872
Adresse
9460 Brovst
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
14-03-2018
Kviknummer:
LJA-57672770
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialvæsen
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
NORDJYSKE Medier
Aalborg, Nordjylland
Frist:
20-08-2018
NORDJYSKE Medier
Aalborg, Nordjylland
Frist:
16-08-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.