Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ung Aalborg Uddannelsescenter

|
Nordjylland
|
Indrykket 13-07-2018

Teamleder UngAalborg Uddannelsescenter

Teamleder UngAUC, Aalborg Ungdomsskole
 
UngAalborg Uddannelsescenter søger en teamleder til tiltrædelse pr. 1. oktober 2018.

Er du didaktisk stærk og vil du arbejde med læringsledelse? Så er det måske lige dig, vi søger.

UngAUC er en del af UngAalborg, Danmarks største ungdomsskole. Her siger vi "JA, fordi vi tror på hinanden, og det vi kan i fællesskab". UngAUC tilbyder målrettede forløb som afslutning på grundskolen og i overgangen til videre uddannelse/beskæftigelse. Vi har knap 400 unge i fuldtidsforløb og 150 unge i korterevarende forløb og projekter. Målgruppen er undervisnings- og uddannelsespligtige 14 - 19-årige og sent ankomne tosprogede unge i alderen 18 - 25 år.

UngAUC er teamorganiseret med lærere, trivselsmedarbejdere, administrative medarbejdere og ledelse. Vi er knap 60 ansatte, og vi har et tæt samarbejde med øvrige aktører på ungeområdet. Vi har gode undervisnings-, værksteds- og friluftsaktiviteter på forskellige lokaliteter i Aalborg. Skoledagen er organiseret i moduler med anvendelsesorienteret undervisning, der kombinerer teoretisk og praktisk læring. Kort sagt lyder vores KERNEOPGAVE: På UngAUC gør vi hver dag en forskel med og for unge.
Unikke forløb og et mangfoldigt fællesskab
modner og uddanner til samfund og fremtid.


Vi søger en teamleder, som kan:

  • påtage sig pædagogisk ledelse i Prøveteamet med 13 kompetente og engagerede medarbejdere og 70 fantastiske og meget forskellige unge
  • arbejde med teamet som et professionelt læringsfællesskab
  • gennemføre læringssamtaler og understøtte det gode arbejdsmiljø
  • påtage sig tværgående organisatoriske opgaver, fx at stå i spidsen for UngAUCs digitale udvikling
Teamlederen indgår i UngAUCs ledelsesteam, der sparrer om medarbejder- og teamudvikling, pædagogisk udvikling og om strategi- og organisationsudvikling i henhold til UngAUCs vision, målsætning og opgaveportefølje.

Vi ser gerne, at du har:
  • ledelseserfaring og færdiggjort eller påbegyndt diplom i ledelse
  • solide didaktiske kompetencer og erfaring med systematisk arbejde med læring og trivsel
  • pædagogiske it-kompetencer
  • tydelig og meningsskabende kommunikative kompetencer i forhold til medarbejdere, unge og samarbejdspartnere
  • solidt kendskab til skole- og uddannelsessystemer
  • gode samarbejdskompetencer ikke mindst i relation til tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde
Vi lægger stor vægt på, at du:
  • er fleksibel og visionær - og brænder for at arbejde med læringsledelse og skabe vidensbaseret udvikling i relation til unges læring og trivsel
  • trives i en dynamisk organisation med høj grad af delegering og organisationsansvarlighed
  • praktiserer et ressourcesyn i forhold til unge, kolleger og samarbejdspartnere
  • indgår som medspiller og sparringspartner i ledelsesteamet og tager ansvar for både drifts- og udviklingsopgaver
  • arbejder løsningsorienteret i forhold til UngAUCs potentialer og udfordringer
  • holder dig fagligt ajour og indgår i relevante netværk
Eventuelle spørgsmål kan rettes til leder Vivi Kirch på mobil 9352 0961 mellem kl. 16 og 18. Besøg efter aftale. Se gerne www.ungauc.dk og www.ungaalborg.dk.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for ledere i ungdomsskolen.

Vi glæder os til at modtage en målrettet ansøgning vedlagt relevante bilag herunder eksamensbeviser. Ansøgningsfristen er torsdag den 16. august 2018.  
Første runde ansættelsessamtaler er torsdag den 23. august 2018 og anden runde er mandag den 27. august 2018.
 
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag. 
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=17787f75)

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
93520961
Adresse
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
13-07-2018
Kviknummer:
LJA-63332519
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse,
Sundhed
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Vejdirektoratet
Aalborg, Nordjylland
Frist:
29-08-2018
HOTEL & GASTRONOMI SCHEELSMINDE ApS
Aalborg, Nordjylland
Frist:
20-08-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.