Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aalborg Universitet

|
Nordjylland
|
Indrykket 14-07-2017

Systemadministrator til Linux og Unix

T Service på AAU søger en dygtig systemadministrator til Linux og Unix teamet i afdelingen Infrastruktur. Stillingen er på fuld tid og til besættelse fra den 1. september eller snarest herefter.

Stillingsbeskrivelse

Linux og Unix teamet har ansvaret for alle Linux og Unix baserede systemer, herunder Linux applikationsservere til, Apache, MySQL, PostgreSQL, Oracle databaser, Infoglue samt andre CMS platforme. Derudover også mange specifikke applikationer for vores forskere, studerende og administrative kolleger.

Vi søger en ny kollega der har kendskab til og erfaring med

  • Installation og drift af systemer baseret på Linux
  • Understøttelse af løsning af andres opgaver på disse systemer
  • Scripting i forhold til automatisering af opgaver

Det vil være en fordel med erfaring inden for
  • Applikationer benyttet i forskningsmiljøer (eksempelvis Matlab, R, Python)
  • CEPH
  • OpenStack

Infrastruktur har i år sat fokus på automatisering med en række spændende projekter og vi forventer at du bliver dybt involveret i automatisering af de mange systemer teamet er ansvarlig for.

Dine arbejdsopgaver vil ligge inden for teamets ansvarsområder, hvor du skal være med til
  • Implementering, drift og dokumentation af systemer, der understøtter AAU’s IT services.
  • Automatisering og dokumentation af services således, at Service Desk kan håndtere service requests og fejl i videst mulig omfang.
  • Håndtering af eskalerede service requests og fejl.
  • Indgå i beredskab
  • Deltage i teknologiudvikling i samarbejde med rekvirent, projektleder og arkitekt
  • Følge med i den teknologiske udvikling
  • Sikre at implementering af løsninger overholder vedtagne politikker og retningslinjer
  • Planlægge og gennemføre systemændringer i service vinduer.

Kvalifikationer
Først og fremmest har du en god generel teknisk forståelse og indsigt i it-systemer, gerne med en længere videregående uddannelse inden for it som baggrund. Du har gode samarbejdsevner. Erfaring fra en større it-organisation og ITIL er en fordel, men ikke et krav. Vi opfordrer også nyuddannede til at søge idet vi lægger vægt på evnen og lysten til at tilegne sig den fornødne viden og omsætte den til resultater. Vi forventer at du har erfaring med installation og drift af systemer baseret på Linux (gerne Ubuntu eller Debian, alternativt RedHat eller CentOS).

Du kan arbejde struktureret med både implementering og fejlsøgning. Fejl på vores systemer kan påvirke over 20.000 brugere og vi forventer derfor at du tager test alvorligt som en del af deployment processen ved både nye installationer og opgraderinger. Ligeledes benytter du scripting i fx Python eller shellscript til automatisering for at undgå fejl og sikre håndtering af store og komplekse installationer.

Om os
Vi elsker computere, bits og bytes og har et rigtigt godt miljø, hvor vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i afdelingens øvrige teams, support teams, samt vores arkitekter og tekniske projektledere.

Vi arbejder efter ITIL Best Practice og tonen er uformel og med et smil på læben. Der er rum og plads til at arbejde sammen med kolleger og til at gøre en forskel individuelt. Vi følger med i den teknologiske udvikling og har gode muligheder for kompetenceudvikling.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til teamleder for Linux og Unix team Mads Peter Bach tlf. 99408062 eller på mail: mpb@its.aau.dk

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår iht. LC/CO10-fællesoverenskomsten, organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i Statens tjeneste eller overenskomst for akademikere i Staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

Stillingsnummer

919924

Ansøgningsfrist

13. august 2017
Søg stillingen online

Kontakt
Kontaktperson
Mads Peter Bach
Tlf:
-
Adresse
9220 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
14-07-2017
Kviknummer:
LJA-47708282
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
IT
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
BDO
Brønderslev, Nordjylland
Frist:
20-09-2017
Region Nordjylland
Aalborg, Nordjylland
Frist:
22-08-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.