Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Region Nordjylland

Region Nordjylland

|
Nordjylland
|
Indrykket 11-07-2017

Sygeplejerske søges til regionens AMK-vagtcentral, Den Præhospitale Virksomhed


Har du lyst til at være i forreste række og gøre en forskel for borgere, der ringer 112, når de er udsat for akut sygdom eller tilskadekomst?
Har du lyst til at arbejde på en arbejdsplads med spændende opgaver og udfordringer, hvor dine kommunikative og faglige evner er i spil hver dag?
Har du lyst til at arbejde på en arbejdsplads hvor tværfaglighed og team-samarbejde er en nødvendighed for at løse opgaverne?
Hvis ”ja” så send en ansøgning i dag J
Vi er 20 sygeplejersker, med titlen sundhedsfaglige visitatorer (SFV), som glæder sig til at få 1 ny kollega.

Som sundhedsfaglig visitator er din opgave:

  • Sundhedsfaglig vurdering og visitation af borgerens behov for hjælp, ved 112-opkald.
  • Sundhedsfaglig rådgivning til borgere, der ringer 112 samt telefonisk førstehjælp.
  • Koordinering af opgaver ved større hændelser, hvor det præhospitale beredskab skal aktiveres.
  • Visitation af borgere til akut indlæggelse/subakutte tilbud på Aalborg Universitetshospital.
  • Modtage bestilling af ambulance og liggende patientbefordring fra primær sektor og sygehuse.
 
Din baggrund:
  • Du skal have minimum 5 års bred erfaring som sygeplejerske, og have dansk autorisation som sygeplejerske.
  • Du skal gerne have erfaring fra afsnit der modtager akutte patienter. 
Din person:
  • Du vil være i telefonisk kontakt med borgere i vanskelige og pressede situationer, derfor forventer vi at du er god til at bevare roen og overblikket.
  • Vores sundhedsfaglige visitation foregår elektronisk, så du skal være i stand til at skrive på Pc, mens du taler med borgeren.
  • Du skal være god til at tage beslutninger og besidde en naturlig autoritet, og samtidig have øje for borgeroplevet kvalitet.
  • Du taler og skriver dansk flydende. Desuden skal du kunne føre en samtale på engelsk.  Det er en fordel, hvis du også kan føre en samtale på tysk.
  • Vi forventer, du arbejder løsningsorienteret i forhold til de udfordringer, du vil møde i hverdagen, samt at du er ambitiøs på arbejdspladsens vegne.
  • Vi har et omsorgsfuldt og nært arbejdsmiljø, hvor humor ses som en styrke, også når der er travlt.  God selvindsigt og ærlighed er egenskaber vi vægter højt. 
Vores arbejdsplads:
  • Vores hverdag er uforudsigelig, og vi vil naturligvis sikre dig en god og grundig introduktion, samt sidemandsoplæring til funktionen som SFV, varighed ca. 2 måneder.
  • AMK-vagtcentralen har egen coach, som blandt andet støtter os i udvikling af kommunikation og vores faglighed. Det er obligatorisk at deltage i coaching.
  • Der er en national uddannelse for SFV på tværs af de 5 regioners AMK-vagtcentraler.
  • Vi har mødedage med fagligt in-put og undervisning.
  • Der er mulighed for praktik ud af huset f.eks. i ambulance og akutlægebil samt ved sygehusafdelinger og lægevagten. 
Det praktiske:
  • På nuværende tidspunkt er arbejdspladsen beliggende: Søndre Skovvej 3E, 9000 Aalborg. Vi forventer at den flytter til Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg den 1. september 2017. På Hjulmagervej vil vagtcentralen være fælles med Nordjyllands Beredskab, Aalborg Kommunes hjemmesygepleje og Falck.
     
    Stillingen er på 32 t/uge, med skiftende 8-timers vagter. Vi arbejder ca. hver 3. weekend.
    Du kommer til at referere til sundhedsfaglig leder for AMK-vagtcentralen.
    Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Der ydes funktionstillæg.
    Ansøgningsfrist 15. august 2017 med tiltrædelse 1. oktober 2017 eller efter aftale.
     
    Det forventes, at der afholdes ansættelsessamtale 18. august 2017.
    Relevante ansøgere vil gå videre til personlighedstest med fokus på robusthed, som udføres af udviklingskonsulent fra Region Nordjylland. Herefter afholdes 2. samtale den 30. august 2017.
    Der vil efter aftale med ansøgeren blive indhentet reference fra nuværende arbejdsgiver.
     
    Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sundhedsfaglig leder Mette Bøgeskov-Jensen, tlf. 97 66 21 10 / 40 20 24 53.
     
    Du kan læse mere om Den Præhospitale Virksomhed på www.rn.dk/dpv
     

Kontakt
Kontaktperson
Mette Bøgeskov-Jensen 
Tlf:
40202453
Adresse
Sdr. Skovvej 3 E
9000 Aalborg
Danmark
Arbejdssted
Den Præhospitale Virksomhed
Afdeling
AMK, Vagtcentral
Praktisk information
Oprettet:
11-07-2017
Ansøgningsfrist:
15. august 2017
Tiltrædelse:
1. oktober 2017
Kviknummer:
LJA-47616059
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Socialvæsen,
Sundhed,
Pleje og omsorg,
Offentlig
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Asgaard Recruitment
Aalborg, Nordjylland
Frist:
13-12-2017
Xterna A/S
Aalborg, Nordjylland
Frist:
22-12-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.