Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Frederikshavn Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 03-07-2018

Studentermedhjælper til Ydelseskontoret - Center for Bibliotek og Borgerservice - Frederikshavn Kommune

Har du lyst til at bruge dine juridiske kompetencer i praksis, så søger ydelseskontoret i Frederikshavn Kommune en engageret og udadvendt studentermedhjælper, der kan varetage forskellige administrative opgaver og lettere juridisk sagsbehandling.

Om os
Ydelseskontoret er en del af Center for Bibliotek og Borgerservice og består af 3 teams, som beskæftiger sig med udbetaling af forskellige kontanthjælpsydelser, enkeltydelser og sygedagpenge. Herudover behandles sager om tilkendelse af førtidspension.

Som studentermedhjælper vil du få:

   • praktisk og relevant erhvervserfaring med administrative opgaver og lettere juridisk sagsbehandling på et ydelseskontor.
   • kendskab til nogle af kommunens mange forskellige fagområder
   • varierende arbejdsopgaver, herunder diverse ad hoc opgaver
   • fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden i forhold til dit studie

Dine opgaver
Du vil som studentermedhjælper indgå i den daglige drift på vores ydelseskontor sammen med de øvrige ansatte. 
Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte

   • oprettelse af sager, herunder indhentelse af oplysninger
   • bistå med behandling af sager om aktindsigt
   • behandle diverse klagesager
   • understøtte sagsbehandlingen, herunder bidrage med fortolkning af reglerne på området (forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataforordningen, retssikkerhedsloven, lov om en aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om social pension m.v.).

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er i gang med en juridisk uddannelse og har grundlæggende kendskab til jura, herunder forvaltningsret og socialforvaltningsret

   • er en god formidler både skriftligt og mundtligt
   • tager initiativ og er ansvarlig i opgaveløsningen
   • har interesse for og lyst til at beskæftige dig med lettere sagsbehandling
   • i dit arbejde er grundig og omhyggelig
   • kan løse opgaver selvstændigt, og i samarbejde med ydelseskontorets øvrige ansatte

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter reglerne i gældende overenskomst for kommunalt ansatte studentermedhjælpere. Arbejdstiden er 6-8 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2018 eller efter nærmere aftale.
Du skal være aktivt studerende og kunne dokumentere, at du er indskrevet på en relevant uddannelsesinstitution. Ansættelsesperioden er foreløbig fastsat til 6 måneder, evt. mulighed for forlængelse.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, kan du kontakte faglig koordinator Jane Birk Mortensen, telefon 9845 5736 eller områdeleder Bent Andersen, telefon 9845 5705.
 

Kontakt
Kontaktperson
 
Adresse
9900 Frederikshavn
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-07-2018
Kviknummer:
LJA-62983029
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Kontor og administration
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
VILS TEGLOVERLIGGERE A/S
Morsø, Nordjylland
Frist:
30-10-2018
Botilbud Aalborg
Aalborg, Nordjylland
Frist:
20-11-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.