Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SOLSIDESKOLEN

|
Nordjylland
|
Indrykket 03-07-2018

Solsideskolen søger viceskoleleder med undervisningsopgaver

Drømmer du om at forene din lærergerning med det at være en del af et ledelsesteam, der brænder for at være med til at drive og udvikle en god og traditionsrig skole? Ønsker du at blive viceskoleleder på en skole med dygtige, engagerede og yderst kompetente medarbejdere?

Vi søger en empatisk og inspirerende viceskoleleder, der ønsker at være en del af et nyt, aktivt ledelsesteam, hvor vi lægger vægt på nærværende og anerkendende ledelse i øjenhøjde.

Solsideskolen er en veletableret og traditionsrig privatskole i bevægelse, hvor nærvær, faglighed og trivsel prioriteres højt. Vi er en attraktiv skole, der oplever stor søgning blandt andet grundet skolens størrelse med ét spor pr. årgang (0.-9. klasse). Skolen er veldrevet og har en god økonomi, hvilket giver god mulighed for udvikling. Solsideskolen er en rummelig skole med plads til mangfoldighed og et tæt skole-hjem-samarbejde. Der er 225 elever, heraf ca. 70 i SFO´en, og 26 ansatte.

 

Vi tilbyder:

  • en spændende stilling, hvor undervisning (19 timer) og ledelsestimer kombineres
  • mulighed for at være med til at starte op i et nyt ledelsesteam på en populær privatskole
  • en god og traditionsrig skole med dygtige og hjælpsomme kolleger, positive og dejlige elever samt stor opbakning fra forældre
  • en hverdag, der præges af stort engagement og glæde – ved såvel ansatte som elever
  • en høj faglighed
  • en dynamisk og stabil arbejdsplads

 

Vi forventer, at du:

  • er uddannet lærer og har kompetencer til at undervise i matematik i udskolingen
  • er linjefagsuddannet eller har tilsvarende kvalifikationer i mindst ét af fagene: historie, religion og idræt og mod på undervisning i disse
  • har flair og kompetencer for anvendelsen af IT
  • har visioner for skoleudvikling og vil gå forrest for at realisere dem
  • har lyst til ledelse og har en smilende og anerkendende tilgang i forhold til både kolleger, elever og forældre
  • kan være ansvarlig for skolens vikardækning
  • ønsker at blive en del af skolen og er indstillet på et engageret og positivt samarbejde med forældre, elever og kolleger
  • prioriterer samarbejde og medinddragelse højt og evner at skabe tillidsvækkende relationer
  • støtter op om medarbejdernes udvikling

 

Ansættelsesdato 1. oktober.

Er du oprigtig interesseret i jobbet, så er du meget velkommen til at komme til rundvisning på skolen mandag d. 6. august kl. 11. Her vil du kunne høre mere om skolen, og der er mulighed for at få besvaret de spørgsmål, du måtte have.

Alle ansøgninger behandles af ansættelsesudvalget med diskretion. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning forhandles i intervallet 393.959 – 468.686 kr. pr april 2018. Hertil kommer muligheden for forhandling af engangsvederlag.

Yderligere information kan findes på http://solsideskolen.dk/sp, og du er desuden velkommen til at kontakte skoleleder Marie Bruhn Breum på 40504919 eller bestyrelsesformand Kent K. Vestergård på 60261931.

Ansøgning med relevante bilag fremsendes elektronisk - gerne som sikker mail - på: kontoret.851052@solsideskolen.dk mærket ”Viceskoleleder med undervisning”.

Ansøgningsfrist onsdag d. 8. august 2018 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33. 

Kontakt
Kontaktperson
Marie Bruhn Breum
Tlf:
98172340
Adresse
9400 Nørresundby
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-07-2018
Kviknummer:
LJA-62975860
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Undervisning og pædagogik
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
3
Aalborg, Nordjylland
Frist:
20-11-2018
Salling Group
Aalborg, Nordjylland
Frist:
20-11-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.