Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rebild Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 07-06-2018

Socialrådgiver/socialformidler til det specialiserede børneområde

Vi opnormerer på det specialiserede børneområde. Derfor søger vi en kollega til Rebild kommunes børnehandicapteam

Er du uddannet socialrådgiver eller socialformidler – gerne med erfaring – og er du parat til nye udfordringer? Kan du arbejde systematisk og udviklingsorienteret i et miljø med højt til loftet og gode kollegaer? Så er du måske ham eller hende som har lyst til sammen med gode kollegaer, at udvikle børnehandicapområdet i Rebild kommune

Vi søger en medarbejder til en fast fuldtidsstilling som rådgiver på børnehandicapområdet.
Børnehandicapteamet er en del af Rebild kommunes Center Familie og Handicap. Teamet varetager opgaver jf. Serviceloven for målgruppen børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Om stillingen
I børnerådgivningen har vi fokus på udvikling af kerneydelsen, inddragelse af borgeren og et godt samspil mellem myndighed og foranstaltninger samt øvrige samarbejdspartnere. Vi ønsker at arbejde fokuseret med udvikling af en mere effektiv og økonomisk bæredygtig sagsbehandling. I 2018 vil vi sætte fokus på effektiv forvaltning af de retlige rammer og kommunens mulighed for at systematisere arbejdet med sagerne på børnehandicapområdet. Det gør vi ud fra en formodning om, at en tættere opfølgning i indsatserne og øgede krav til udfører vil sikre kvaliteten i sagsarbejdet.

Dit arbejdsområde vil være børnefamilier med særlig behov for støtte beskrevet i Servicelovens bestemmelser om børn og unge, der bl.a. omhandler:

  • Forvaltning af de handicapkompenserende ydelser jf. Servicelovens § 41 & § 42 – herunder bevilling og opfølgning. Vi anvender Socialstyrelsens værktøj til udredning og handleplaner med særligt fokus på børnehandicapområdet.
  • Børnefaglige undersøgelser med udgangspunkt i ICS-modellen i sager, hvor der foruden nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk lidelse ses sociale udfordringer samt beslutning om og iværksættelse af foranstaltninger jf. SEL § 52.3
  • Derudover råd og vejledning samt deltagelse i tværfagligt samarbejde såvel internt i kommunen, som eksternt

Vi tilbyder
  • Et travlt og spændende job med stor bredde og variation i opgaverne
  • Engagerede og kompetente kollegaer
  • En god og omsorgsfuld samarbejdskultur
  • Supervisions- og refleksionsrum
  • En afdeling med konstant fokus på udvikling og nytænkning.

Din kompetence- og personprofil
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler – gerne med erfaring fra det specialiserede børneområde
  • Har særlig interesse for arbejdet med børn med funktionsnedsættelser og deres familier
  • Har særlig interesse for forhandling og forhandlingsteknik
  • Kan lide at have travlt og ser en udfordring i konstant at udvikle dit arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt og har en naturlig systematik i løsningen af de administrative, såvel som borgerrettede dele af sagsbehandlingen og vægter høj faglighed og god forvaltningsskik
  • Personligt skal du være robust, løsningsorienteret, positiv, og god til forandringer og uforudsete opgaver.

Rebild Kommune har stort fokus på inddragelse af borgerne i sagsbehandlingen og det forventes, at du har fokus på nært samarbejde, åbenhed og dialog i organisationen, så borgerne oplever sammenhæng og helhed i indsatsen.
I afdelingen er der ekstern supervision, og du vil i det daglige opleve ledelsesmæssig og kollegial opbakning til at løse opgaverne.

Vi tilbyder en arbejdsplads med høj faglighed og et godt socialt miljø med åbenhed, respekt, kvalitet og udvikling som de fælles værdier.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der vil blive indhentet reference fra tidligere ansættelse samt udvidet børne- og straffeattest, inden stillingen kan besættes.
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 20. juni 2018 kl. 08.00.

Ansættelsessamtaler
Torsdag den 21. juni 2018.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt eller 1. august 2018.

På vores hjemmeside (http://www.rebild.dk) kan du finde oplysninger om kommunen generelt og om Center Familie- og Handicap. Du kan også læse vores personalepolitik her.

Har du spørgsmål eller mangler du information om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Lis Otkjær Termansen, tlf. 9988 7860 / mobil 4177 6117 eller mail lote@rebild.dk.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
-
Adresse
9530 Støvring
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
07-06-2018
Kviknummer:
LJA-62122840
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialvæsen
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Ikea
Aalborg, Nordjylland
Frist:
22-07-2018
Ikea
Nordjylland
Frist:
22-07-2018
Job fra denne arbejdsgiver
Rebild, Nordjylland
Frist: 
25-06-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.