Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Job- og Integrationshuset

|
Nordjylland
|
Indrykket 11-05-2018

Socialrådgiver/Socialformidler i Job- og Integrationshuset

Job- og Integrationshuset søger en socialrådgiver/socialformidler til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse snarest.
 
Stillingen er tilknyttet vores afdeling, hvor vi arbejder med grønlandske borgere samt med flygtninge, som har integrationsspecifikke problemstillinger og som er ude over integrationsperioden.

Vi tilbyder

  • job på en arbejdsplads, hvor vi arbejder bevidst med mål og resultater og har fokus på hel eller delvis opnåelse af ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet for vores borgere
  • et afvekslende og spændende arbejde i en dynamisk afdeling, hvor omstillingsparathed er en nødvendighed
  • et udfordrende og selvstændigt job, hvor samarbejde er i højsæde

Vi tænker om dig, at du
 
  • har erfaring og/eller interesse for arbejdet med grønlændere og flygtninge samt kendskab til LAB og LAS og kan omsætte lovgivningen i praksis
  • arbejder systematisk og målrettet og fungerer godt med at arbejde resultatorienteret
  • oplever det som en positiv og givende udfordring at arbejde med borgere med komplekse problemstillinger i form af fysiske, psykiske og sociale problemer
  • er god til at bevare roen i en travl og omskiftelig hverdag
  • ønsker at sparre og udvikle dig fagligt i fællesskab med dine kollegaer samtidig med, at du også formår at arbejde selvstændigt i hverdagen
  • ser muligheder frem for begrænsninger og har en positiv livsopfattelse
  • har flair og interesse for den administrative del af arbejdet og har et godt kendskab til IT
 
 Dine opgaver
  • Afholde samtaler med borgerene med det fokus at få dem i selvforsørgelse via uddannelse eller job.
  • Skriftlig arbejde i sagerne, for at få beskrevet hvorledes borgerne klarer de forløb, som iværksættes, da indsatsen ofte er en del af en udredning af borgerens ressourcer
  • At indgå i et tværfagligt samarbejde omkring borgeren
  • At du er klar på at udvikle forløb for borgerne i huset i samarbejde med dit team og vores virksomhedskonsulenter.
 
Job- og Integrationshuset varetager den beskæftigelsesmæssige opgave i Aalborg kommune for aktivitetsparate grønlændere og for flygtninge og indvandrere, der har integrationsspecifikke problemstillinger samt alle nye flygtninge i kommunen.
 
Vi er pt. omkring 106 medarbejdere, som er fordelt på forskellige områder; rådgivere, faglig koordinatorer, jobkonsulenter, mentorer, projektmedarbejdere, administrative medarbejdere, familiekonsulenter, boligmedarbejdere og tolke.
 
Vi arbejder med borgere, som har komplekse problemstillinger f.eks. i form af PTSD, depression, angst, langtidsledighed, misbrug samt andre sociale problemer. Vi samarbejder bredt med familiegrupper, andre jobcentre, Sprogcenter Aalborg, diverse praktiserende læger, psykologer, psykiatere, sygehus og andre.
Vores mål er at afdække kompetencer, ressourcer og eventuelle barrierer, med henblik på at få borgerne i uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet, eller få afklaret, om borgeren kan være omfattet af målgruppen for revalidering, fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Som en del af udredningen og afklaringen anvender vi forskellige tilbud i lov om aktiv beskæftigelse f.eks. virksomhedspraktik og mentor.
Vi glæder os til at møde dig!

Arbejdsstedets adresse:
Job- og Integrationshuset, Kastetvej 26, 9000 Aalborg.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende
overenskomst mellem KL og HK/DS.

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte jobcenterleder Betina Trytek,
tlf 2520 5840 eller teamleder Kaj Eienfeldt Jensen, tlf. 9931 5890.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 25. juni 2018.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=1e42b801)

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
25205840
Adresse
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
11-05-2018
Kviknummer:
LJA-60787064
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialvæsen
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
AktivPersonale A/S
Hjørring, Nordjylland
Frist:
05-10-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.