Gem annonce

Brønderslev Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 31-07-2018

Socialrådgivere/Formidlere til Det Specialiserede Område

Socialrådgivere/formidlere til myndighed i det specialiserede socialområde, Teamdag og Teamdøgn, Visitationen

Om stillingen/arbejdspladsen
Vi søger 3 socialrådgivere/Socialformidlere til ledige stillinger i Teamdag og Teamdøgn.
Der er tale om en fast stilling i teamdag (37 timer), et vikariat i teamdøgn (37 timer) og en fast 30 timers stilling fordelt som kan have opgaver i begge teams til at starte med.
 
Det Specialiserede Område er en del af myndighedsafdelingen Visitationen i Sundhed og Velfærd i Brønderslev Kommune, som fysisk er placeret på Dronninglund Rådhus.
 
Visitationen Det Specialiserende Område, er en kommunedækkende enhed, som er inddelt i 2 teams. Teamdag og Teamdøgn.
 
Aktuelt er der ansat 13 socialfaglige medarbejdere fordelt på de 2 teams med hver deres
teamkoordinator. I afdelingen lægger vi vægt på høj faglighed, engagement, fleksibilitet og holder af en uformel tone og humor i dagligdagen.
 
Målgruppe og Opgaver
Målgruppen du skal arbejde med er voksne borgere med nedsat funktionsevne, herunder borgere med psykiatriske lidelser, fysisk- og psykiske handicaps samt udsatte grupper. (handicap, psykiatri, misbrugsmål og udsatte målgrupperne)
 
De primære myndighedsopgaver er råd og vejledning, udredning, visitation og opfølgning på ydelser i henhold til afsnit 5 i serviceloven, samt relateret lovgivning.
 
Teamdag sagsbehandler alle dagforanstaltninger for borgere over 30 år, som bor i egen bolig. Opgaverne er således sagsbehandling af, eksempelvis, Bostøtte, BPA, ledsagerordning, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse, merudgifter, misbrugsbehandling etc
 
Teamdøgn sagsbehandler alle botilbudssager for borgere over 30 år. Opgaverne er således sagsbehandling og indvisitering i botilbud, opfølgning på alle de foranstaltninger som borgeren er i samtidig med at de bor i botilbud. Sagsbehandling af magtanvendelser, kriminaltpræventivt tilsyn osv.
 
Vi søger 3 fagligt dygtige kollegaer, der har følgende kompetencer:

   • Uddannet socialrådgiver, socialformidler eller anden relevant socialfaglig uddannelse.
   • Gerne erfaring med sagsbehandling på myndighedsområdet
   • Har interesse og flair for myndighedsrollen.
   • God sans for at spotte udviklingsmuligheder hos den enkelte borger.
   • Har gode kommunikations- og formidlingsevner
   • Kan arbejde tværfagligt og samarbejde positivt på flere organisatoriske niveauer.
   • Er økonomisk bevidst i valget af løsningsmuligheder og sammensætningen af hjælp til borgerne (Godt købmandsskab)
   • Kan udøve selvledelse ved selvstændigt at begå sig inden for fastsatte rammer.
   • Er teamplayer, og bidrager til et godt teamsamarbejde, hvor forskelligheder ses som en styrke
   • Kan tilegne sig nye arbejdsopgaver og nye metoder samt tilpasse sig nye rammer.
   • Kan bevare overblikket i en travl hverdag og arbejde systematisk.
   • Har gode IT-kundskaber. (Kendskab til KMD Nexus eller Avaleo, SBsys og Voksenudredningsmetoden vil være en fordel.)

Vi kan tilbyde:

   • Et selvstændigt og spændende job med ansvar og indflydelse.
   • Udfordrende og varierende arbejdsopgaver inden for et prioriteret arbejdsområde.
   • Et godt fagligt miljø der vægter kvalitet, stabil drift, tværfaglighed, progression og resultater højt.
   • Fagligt dygtige og engagerede kollegaer, der er gode til at samarbejde om at løfte opgaverne.
   • En arbejdsplads hvor der også er plads til humor og en uformel omgangstone.
   • At du kan være med til at sætte dit præg på det daglige arbejde.
   • God oplæring og introduktion til arbejdsområdet.
   • Faglig sparring og løbende faglig opkvalificering.
   • Mulighed for fleksible arbejdstider.

Da arbejdet indeholder kørsel, er det en fordel at du har kørekort.

Værdier
I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. Du kan læse mere om ”I samspil med borgerne” og vores værdier her.
 
Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er: 

   • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
   • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
   • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv 
   • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.

Praktiske oplysninger
Der er tale om 2 faste stillinger på henholdsvis 37 og 30 timer. Samt et barselsvikariat også på 37 timer om ugen.
 
Du bedes i ansøgningen tilkendegive, hvilken af stillingerne du har størst interesse i.
 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
 
Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingerne kan du kontakte Afdelingsleder Karen Vraa Jensen, 99455309, teamkoordinator i teamdag Anne Katrine Gandrup Hall 99455780 eller teamkoordinator Joan Dahl tlf. 99455951
 
Sidste ansøgningsfrist er den 20 august kl. 9
Der forventes af afholdes samtale den 29 august..

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Kontaktperson
 
Adresse
9700 Brønderslev
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
31-07-2018
Kviknummer:
LJA-63939346
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialvæsen
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Gem annonce
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.