Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Hjørring Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 05-05-2018

Socialrådgiver/-formidler til Familieafdelingen, barselsvikariat

Familieafdelingen søger en socialrådgiver/-formidler til et barselsvikariat med tiltrædelse 1. juli 2018.
 
Vi er i gang med at implementere en visionær fagstrategi ”Fælles børn – Fælles indsats” (Læs mere ved at kopiere denne link og indsætte det  i nyt browser vindue: hjoerring.emply.net/GetFile.aspx?id=82ae0521-d6f9-48a0-b2e2-727822960be5), som bl.a. indeholder investering i flere rådgivere. I 2018 ligger det gennemsnitlige sagstal på 25 sager, hvilket giver mulighed for at sætte tidligere ind, følge hyppigere op samt skabe endnu bedre involvering af familie, netværk og samarbejdspartnere omkring barnet.
 
Kerneopgaven i Familieafdelingen er råd og vejledning, behandling af underretninger, forebyggende indsatser (§11), børnefaglige undersøgelser, handleplaner, iværksættelse og opfølgning af foranstaltninger og sagsbehandling i øvrigt indenfor rammerne af bl.a. Serviceloven.
 
I Familieafdelingen er vi 35 rådgivere fordelt i 6 distriktsteams under nærmeste ledelse af 3 teamledere. Hvert distriktsteam har en modtagefunktion, som både arbejder fremskudt i skole-/dagtilbudsområdet og behandler alle underretninger.
 
Vores familiebehandler og to psykologer laver forebyggende samtaleforløb og er samtidig til rådighed for faglig sparring og tværfaglige sagsanalyser. Vores netværksrådgiver understøtter rådgivernes arbejde med den løsningsfokuserede metode Signs of Safety herunder fx sikkerhedsplaner og netværksanbringelser.
 
Vi anvender DUBU som IT- fagsystem og dermed også ICS som socialfaglig metode i børnefaglige undersøgelser og handleplaner.
 
I Hjørring kommune værdsætter vi at være en mindre organisation med højt til loftet og kortere vej fra idé til handling.
 
Vi lægger vægt på at være et fællesskab med tillid, dialog og arbejdsglæde og yder gerne en ekstra indsats for hinanden og kerneopgaven.
 
Derfor har vi også høj grad af frihed under ansvar fx i forhold til fleksibel arbejdstilrettelæggelse, således at arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen.

 
Om dig:

   • Du er uddannet socialrådgiver/-formidler og har erfaring med myndighedsarbejde – gerne børne- og familieområdet 
   • Du arbejder analytisk, systematisk og målrettet i sagsbehandlingen
   • Du er anerkendende og ressourceorienteret i kommunikationen med borgerne
   • Du kan træffe myndighedsbeslutninger og agerer med en empatisk tilgang i konfliktfyldte situationer
   • Du arbejder helhedsorienteret og inddrager alle relevante aktører i sagen
   • Du bevarer overblikket og prioriterer i pressede situationer, hvor mange arbejdsopgaver er i gang på samme tid
   • Du har barnet i centrum, og tænker samtidig i ”bedste løsninger til billigste pris”
   • Du har lyst til at være med i udviklingsprocesser
   • Du bidrager til, at vi har tillid, dialog og arbejdsglæde på arbejdspladsen

 
Om os:

   • Vi har et meningsfuldt arbejde med høj grad af ansvar og medindflydelse
   • Vi har en afvekslende og udfordrende arbejdsdag med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
   • Vi har mange tværfaglige og tværgående samarbejdsrelationer
   • Vi får sags-supervision i gruppe med ekstern supervisor
   • Vi har et godt kollegialt sammenhold
   • Vi har ledelse tæt på bl.a. hyppige sagsgennemgange og nem adgang til faglig sparring
   • Vi har en arbejdsplads, hvor faglig udvikling og arbejdsmiljø er på dagsordnen
 

Praktiske oplysninger: 
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos teamleder Kirsten Mächer 41 22 35 44 eller afdelingsleder Christina Ladehoff 41 22 35 63.
 
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst.
 
Der indhentes reference samt børne- og straffeattest inden ansættelse.
 
Du skal have mulighed for at kunne benytte egen bil i arbejdstiden.
 
Ansøgningsfristen er onsdag den 16. maj 2018, og samtalerne forventes afholdt mandag den 28. maj 2018.

Din ansøgning og dit CV sender du elektronisk til os ved at klikke på "Send ansøgning".

Kontakt
Kontaktperson
 
Adresse
9800 Hjørring
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
05-05-2018
Kviknummer:
LJA-60440652
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Socialvæsen
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Skamol A/S
Morsø, Nordjylland
Frist:
22-06-2018
Brønderslev Kommune
Nordjylland
Frist:
24-05-2018
Job fra denne arbejdsgiver
Hjørring, Nordjylland
Frist: 
05-06-2018
Hjørring, Nordjylland
Frist: 
01-06-2018
Hjørring, Nordjylland
Frist: 
04-06-2018
Hjørring, Nordjylland
Frist: 
01-06-2018
Hjørring, Nordjylland
Frist: 
04-06-2018
Hjørring, Nordjylland
Frist: 
21-06-2018
Hjørring, Nordjylland
Frist: 
10-06-2018
Hjørring, Nordjylland
Frist: 
25-05-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.