Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SKIPPER CLEMENT SKOLEN

|
Nordjylland
|
Indrykket 05-07-2018

Skolesekretær Skipper Clement Skolen

Jobbet

Bliver du glad af at være omgivet af mennesker - og måske i særdeleshed børn? Er du dygtig til at bevare roen og professionalismen i både telefonen og ved personlige henvendelser? Trives du med orden og system i dit arbejde, og er du en stærk IT-bruger? Så er du måske vores nye skolesekretær!

Vi søger en skolesekretær på fuld tid til Skipper Clement Skolen, gerne med start pr. 1. oktober 2018, fordi en af vores nuværende skolesekretærer har valgt at gå på pension.

I hovedtræk vil dine arbejdsopgaver bestå af:

  • Servicering af alle skolens brugere, herunder ledelse, ansatte, forældre, elever osv.
  • Besvarelse og fordeling af henvendelser på mail
  • Skolepengeopkrævning
  • Bogføring, afstemninger og kreditorbetalinger
  • Elevadministration og -registrering
  • Planlægnings- og sekretæropgaver generelt

Har du derudover noget erfaring med og lyst til at arbejde med opdatering af hjemmeside og sociale medier, er det et område, vi meget gerne vil udvikle yderligere sammen med dig.

 

Om dig

Det er af stor betydning, at du ser dig selv som en del af skolens helhed og hverdag og derfor er fleksibel i din tilgang til opgaveløsning og din udfyldelse af rollen som skolesekretær.

Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse, og at du har en god portion erfaring med bogholderi. Vi ser også gerne, at du har erfaring fra en uddannelsesinstitution - meget gerne en friskole/folkeskole.

Du kommer til at byde elever, forældre, ansatte og øvrige samarbejdspartnere velkommen på vores skole, og derfor er det vigtigt, at du har let til smil og er en imødekommende og udadvendt profil. Vi kan til gengæld love dig en alsidig og spændende arbejdsdag. Du skal derfor være en skolesekretær, der trives med mange og forskelligartede opgaver, og som ser det som naturligt, at der vil være mange henvendelser og afbrydelser i løbet af dagen.

Du er dygtig til at bruge IT-værktøjer og er i det hele taget en lærenem profil, som gerne sætter sig ind i nye systemer, regler og arbejdsopgaver.

Da vi også har internationale elever og forældre på skolen, skal du føle dig tryg ved at besvare både personlige og telefoniske henvendelser på mundtligt engelsk.

 

Praktiske forhold

Stillingen er en fuldtidsstilling, og din præcise arbejdstid planlægger vi, når du er ansat. Vi tilbyder ordnede ansættelsesvilkår og løn efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen, og såfremt der gives tilbud om stillingen, indhentes derfor børne- og straffeattest samt evt. referencer.

 
Kontakt

Vi ser frem til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingsopslaget eller brug for at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte skoleleder Peter Würtz på tlf. 41320050 hen over sommeren.

Du kan søge stillingen ved at sende din ansøgning/CV til Peter Würtz på pw@skipper-clement-skolen.dk

 

Der er ansøgningsfrist den 7. august kl. 12.00, og vi planlægger at afholde samtaler i uge 34.

 

Om os

Skipper Clement Skolen er en privatskole i centrum af Aalborg med knap 800 elever fra 0. til 10. klasse og ca. 65 lærere.

Skolens danske afdeling er skolens rygrad med stolte traditioner, hvor vi vægter elevernes selvstændighed højt.

Skipper Clement Skolen omfatter desuden en international afdeling, som er Nordjyllands eneste internationale grundskole. Her undervises danske såvel som udenlandske elever sammen efter internationale læreplaner udviklet af Cambridge International.

Vores værdiord er:

  • Høj faglighed
  • Respekt
  • Kreativitet
  • Konsekvens
  • Commitment
  • Ansvarlighed

Du kan læse meget mere om os på http://skipper-clement-skolen.dk/

 

Kontakt
Kontaktperson
Peter Würtz
Tlf:
98121188
Adresse
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
05-07-2018
Kviknummer:
LJA-63059065
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Undervisning og pædagogik
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
3
Aalborg, Nordjylland
Frist:
20-11-2018
Salling Group
Aalborg, Nordjylland
Frist:
20-11-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.