Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Brønderslev Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 03-10-2017

Skoleleder til Distrikt Dronninglund

Distrikt Dronninglund søger en udviklingsorienteret leder, der vil være med til at udbygge og styrke Asaa Skole og samarbejdet mellem Dronninglund og Asaa pr. 1. januar 2018.
Skoleleder primært med ansvar for Asaa Skole
Arbejdsopgaver
Som skoleleder i distriktet bliver den primære opgave at stå for den daglige ledelse og drift af Asaa skole. Du vil også indgå i distriktets ledelsesteam og tage aktiv del i den daglige ledelse og udvikling på Dronninglund Skole og i distriktet. Du vil i distriktet få til opgave at styre processer omkring de strategiske, pædagogiske og administrative områder vedr. evidens i undervisningen og ledelse og hvordan medarbejderne og ledelse skal arbejde med blandt andet trivselsmålinger, nationale test og elevinddragelse. Det forventes at en del af arbejdstiden skal placeres på Dronninglund Skole. Der vil være tilknyttet ledelsestid på fuld tid til stillingen.
 
For at du som ny leder kan varetage de funktioner, der ligger i stillingen forventes følgende kompetencer:
 
Vi søger en leder,

   • der vil indgå aktivt i distriktets ledelsesteam og bidrage til den strategiske og pædagogiske udvikling
   • der har en læreruddannelse
   • der har en lederuddannelse eller er villig til at gennemføre en sådan
   • der inddrager og involverer medarbejderne i den fremtidige udvikling
   • der forestår den daglige pædagogiske og personalemæssige ledelse i samarbejde med personalet
   • brænder for andre opgaver
   • der er synlig og kan vejlede og sparre med personalet

 
 
Vi forventer, at du

   • kommunikerer åbent på alle niveauer
   • vil indgå i et tæt samspil med hele personalet om at udvikle skolen ud fra fælles forudsætninger
   • er optaget af god personaleledelse
   • er positiv og anerkendende
   • har humor og kan lide at være sammen med elever og medarbejdere
   • har fokus på skolens rolle og funktion i byen

 
 
Distrikt Dronninglund
Distrikt Dronninglund er beliggende i den østlige del af Brønderslev Kommune og dækker Dronninglund Skole, Asaa Skole, et af kommunens to 10. klassecentre samt to af kommunens specialtilbud. Q-klasser for børn med massive indlæringsvanskeligheder og X-klasserne for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Lokalt i distriktet er der i år fokus på fire overordnede fokusområder: Overgange, vejlederkultur, læringsmål og teamstruktur.
 
Asaa Skole
Asaa Skole er beliggende i den vestlige del af Asaa by. Skolen er bygget i 1934 og der er efterfølgende bygget til i 1968 og senest i 1981. Aktuelt er der ca. 100 elever fordelt fra 0. – 6. klasse. Eleverne fra hele distriktet samles i overbygningen i Dronninglund. Der er gode fysisk rammer og gode muligheder for leg og læring i udeområderne, både ved skolen og i byen. Skolens idrætstimer foregår i hallen, som er beliggende ca. 5 minutters gang fra skolen, hvor også skolens SFO Rusen ligger. Der er 10 medarbejdere i alt på skolen og 4 medarbejdere i SFO-en.
 
Ledelsesstruktur
Der er til distriktet tilknyttet fem ledere foruden skoledistriktslederen. Der er tilknyttet en leder til 0. – 6. klasse på Asaa Skole, en leder for SFO, en leder for 7. – 10. klasse, en leder for specialafdelingerne og en leder for 0.- 6. klasse på Dronninglund Skole. Der er til stillingen tilknyttet fuld ledelsestid. Som en del af ledelsesopgaven er der også opgaver, som vedrører den daglige ledelse i distriktet.
 
I 2016 blev der vedtaget nye skolepolitiske målsætninger for at understøtte folkeskolereformen og skabe bedre læring og trivsel for den enkelte elev. Distriktets ledelse arbejder fortsat videre med målsætningerne i de skolepolitiske målsætninger.  
 
Som leder i Brønderslev Kommune arbejder alle ledere ud fra Leadership Pipelinemodellen. Pipelinemodellen har til hensigt at skabe tydelighed i forhold til de forventninger, der stilles til dig som leder og den kerneopgave, der skal løses. Læs mere her: Forventning til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune
 
Du vil som skoleleder få et godt kendskab til ’Udvikling i fællesskaber’ og herunder Varige Spor, som er to væsentlige indsatsområder, der begge skal være med til at styrke det gode børneliv og sikre en vellykket omstilling til øget inklusion i kommunen. Du kan læse mere om udvikling i fællesskaber på www.udviklingifaellesskaber.dk
 
I samarbejde med andre nordjyske kommuner arbejder alle ledelserne på skoleområdet med professionelle læringsfællesskaber (PLF). Målet med PLF er at styrke ledelsernes realisering af skolereformen ved at sætte fokus på ledelse af læringsfællesskaber. Du kan læse mere på fælleskommunale PLF-projekt på www.plf-nord.dk.
 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoledistriktsleder Steen Jensen på tlf. 99455706 eller mail steen.jensen@99454545.dk og næstformand i skolebestyrelsen Thomas Pedersen på tlf. 20915859 eller mail bundgarnsvej7@hotmail.com. Vi anbefaler at du som ansøger besøger skolen inden ansøgningsfristen. Se også skolens hjemmeside: www.asaa.skoleporten.dk/sp, hvor du kan læse mere om skolen og læse mere om stillingen.
 
 
Ansøgning
Ansøgning med alle relevante oplysninger om uddannelse, tidligere og nuværende beskæftigelse samt udtalelser fra tidligere og nuværende arbejdsgivere sendes via Emply.
 
Ansøgningsfrist: 14. november 2017 kl. 12.00
 
Der afholdes ansættelsessamtale den 21. november fra klokken 15.00. Samtalen vil tage udgangspunkt i en opgave. Eventuelt 2. samtalerunde afholdes den 27. november fra klokken 15.00.
 
Løn og ansættelsesforhold efter forhåndsaftale med Brønderslev Kommune og Skolelederforeningen.
 
 

Kontakt
Kontaktperson
Steen Jensen
Tlf:
99455706
Adresse
9700 Brønderslev
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-10-2017
Kviknummer:
LJA-49876700
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Undervisning og pædagogik,
Forskning og udvikling,
Ledelse
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Boligforeningen Fredensbo
Brønderslev, Nordjylland
Frist:
04-12-2017
Circle K
Nordjylland
Frist:
30-11-2017
Job fra denne arbejdsgiver
Brønderslev, Nordjylland
Frist: 
24-11-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.