Gem annonce

SKAT, Aalborg, Skibsbyggerivej

|
Nordjylland
|
Indrykket 24-07-2018

Sagsbehandlere med stærke kompetencer søges til Vurderingsstyrelsen

Har du lyst til at arbejde med værdiansættelse af grunde og bygninger og trives du med spændende og udfordrende sagsbehandling? Vil du gerne være med til at gøre en forskel og bidrage til udviklingen af Vurderingsstyrelsen, og trives du med et arbejdsliv i bevægelse? Så er det netop dig, vi søger til det fortsatte arbejde med ejendomsvurdering.



Vi har brug for medarbejdere, som selvstændigt og med en god kvalitet og med et godt flow i afviklingen af sager kan arbejde med konkret sagsbehandling indenfor bl.a. vurderinger, genoptagelsessager og klagesager.



Lovlige, forståelige og ensartede ejendomsvurderinger

Vurderingsstyrelsen har ansvaret for at vurdere alle landets ejendomme og har et bredt spænd af opgaver i forbindelse med vurderingen, som indebærer lovfortolkning, skøn, talforståelse, formidling og ikke mindst godt samarbejde.



Vores ambition om altid at lave korrekte ejendomsvurderinger står på tre ben – de skal være lovlige, forståelige og ensartede. Derudover lægger vi stor vægt på, at vores sagsbehandling er gennemskuelig for borgere og virksomheder. Sammen med eksisterende og nye kolleger er du med til at sætte en høj standard med stor samfundsmæssig betydning.



Din profil

Vi har brug for nye dygtige medarbejdere med stærke juridiske kompetencer, der dedikeret kan arbejde med at sikre et højt niveau i Vurderingsstyrelsen opgaver.



Din uddannelsesmæssige baggrund kan være Finansøkonom, Professionsbachelor i offentlig administration, HD, Cand. Merc., Cand. Merc. Jur., Cand. Jur., eller en uddannelse internt i SKAT.



Det er en fordel, hvis du har erfaring med ejendomsvurdering eller relevante opgaver i andre offentlige myndigheder.



Vi forventer, at du har en høj faglighed, er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst i din opgaveløsning, du har desuden fokus på retssikkerhed og god forvaltningsskik.



Du kommer til at indgå i samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere, hvilket nødvendiggør at du er serviceminded, samarbejdsvillig, og at du har gode kommunikative evner i både skrift og tale.



Du håndterer dine opgaver med stor selvstændighed, og du formår samtidig at indgå i teamsamarbejde, hvor du forstår vigtigheden af at videndele og sparre med dine kolleger. Du har endvidere en løsningsorienteret tilgang til dine opgaver.



Vi har et travlt år foran os, hvor vi samtidig skal sikre en stabil drift, det er derfor også vigtigt, at du kan holde kursen i de mange forandringer. Det bliver udfordrende, men også en stor og spændende udvikling, du kan blive en del af.



Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning og dit CV senest den 26. august 2018 via linket ”Søg stillingen”.



Vi har for nyligt haft opslået lignende stilling og annoncerer nu igen, da vi har brug for endnu flere end vi allerede har fået ansat.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Claus Nielsen på tlf. 7237 3655, funktionsleder Helle Frydendahl på tlf. 7238 9498 eller funktionsleder Bjarne Hald 7238 1418



Samtaler forventes afholdt i uge 36. Forventet starttidspunkt er 1. november 2018. Der kan som led i ansættelserne indgå test.



Arbejdsstedet er indtil videre Vestre Havnepromenade 7-9, 9000 Aalborg.



Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.



Vurderingsstyrelsen

’Vi sikrer, at alle boligejere får en retvisende og gennemskuelig ejendomsvurdering’



Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ er SKAT den 1. juli 2018 blevet erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.



Vurderingsstyrelsen har til opgave at udarbejde retvisende offentlige vurderinger af grunde og ejendomme baseret på et solidt datagrundlag. Borgere og virksomheder skal have tillid til, at de beskattes på et korrekt grundlag.



Vores arbejde handler om skønsmæssig og kompleks sagsbehandling, hvor to sager sjældent er ens. Det kræver højt specialiserede medarbejdere med en stærk faglighed at nå frem en kvalificeret vurdering og sikre ensartethed, når man sammenligner med tilsvarende sager.



Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansiering af det danske samfund. Er det dig?



Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
72381418
Adresse
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
24-07-2018
Kviknummer:
LJA-63699819
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Gem annonce
Lignende job
Ankestyrelsen Aalborg
Aalborg, Nordjylland
Frist:
27-08-2018
Studievalg Danmark - Aalborg
Aalborg, Nordjylland
Frist:
02-09-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.