Gem annonce

Brønderslev Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 27-06-2018

Sagsbehandler til Trafik og Veje

Sagsbehandler til Trafik og Veje i Brønderslev Kommune
 
Trafik og Veje
Vi søger en kollega til vores team Trafik og Veje. Vikariatet løber frem til d. 30. september 2019, og der kan blive mulighed for forlængelse.
 
Sammen med teamet vil du få ansvaret for at løse opgaverne indenfor trafik- og vejområdet. Trafik og Veje er et velfungerende team med høj grad af selvstyring og selvstændighed, og som i opgaveløsningen har en bred kontakt til både borgere, rådgivere og politikere. Vi har derfor brug for en kollega, som har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne, og som er god til at se muligheder frem for begrænsninger.
 
Indenfor vejområdet varetages den driftsmæssige del af vores Vej & Park afdeling, mens udviklings- og myndighedsopgaver varetages af teamet. Desuden arbejder teamet med trafiksikkerhed og trafikplanlægning samt kollektiv trafik, og det vil være et plus, hvis du har erfaring med disse områder.
 
Eksempler på arbejdsopgaver inden for Trafik- og Vejområdet
• trafiksikkerhed
• kollektiv trafik
• trafikplanlægning
• myndighedsbehandling
• administration af vejloven
• tværgående opgaver indenfor Teknik og Miljø
 
Teamet fordeler og prioriterer opgaver under hensyntagen til kvalifikationer og interesser hos den enkelte, og du vil derfor få en god indflydelse på dit eget opgavesæt.
 
Vi lægger vægt på, at
• du har en relevant uddannelse som f.eks. ingeniør, teknisk designer,landinspektør eller    lignende indenfor vej- og trafikområdet
• du kan arbejde selvstændigt og være teamplayer
• du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
• du kan håndtere en travl arbejdssituation og samtidig optræde både venligt og serviceorienteret
• du er indstillet på at arbejde i en politisk ledet organisation
 
Vi tilbyder
• et spændende og alsidigt job
• dygtige og engagerede kollegaer
• gode muligheder for faglig og personlig udvikling
• et godt fagligt og socialt miljø
 
Hvor?
Stillingen er placeret i en fælles myndighedsafdeling - Plan og Miljø - under fagforvaltningen  Teknik & Miljø. Plan og Miljø beskæftiger 43 medarbejdere fordelt på faggrupperne: Trafik og Veje, Grundvand, Administration, Vandløb og Spildevand, Virksomheder, Landbrug, Byggeri, Natur, Affald, GIS samt Planlægning.
Teamet Trafik og Veje består af to sagsbehandlere foruden dig.
 
Vi har til huse på Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentlig med flextid. Du bliver ansat med løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningen skal sendes via EMPLY link senest den 10. august 2018 kl. 08.00. Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 33-34.
Vi ønsker din tiltrædelse snarest mulig og senest den 1. oktober 2018.
 
Yderligere oplysninger om stillingen får du ved henvendelse til Plan & Miljøchef Asger Nielsen på 9945 4685 eller sagsbehandler i Trafik- og Veje Kaj E. Jensen på 9945 4615.
 
Du kan læse mere på Brønderslev Kommune på: www.bronderslev.dk



I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. Du kan læse mere om ”I samspil med borgerne” og vores værdier her.
 
Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til medarbejdere, er: 

   • At du har fokus på kerneopgaven og leverer resultater ud fra de givne mål og rammer
   • At du har en faglig stolthed og samarbejder med dine kolleger/samarbejdspartnere om opgaveløsningen
   • At du er medansvarlig for god trivsel ved at være positiv og konstruktiv 
   • At du arbejder ud fra de givne rammer og ser dig selv som en del af det store fællesskab i Brønderslev Kommune

Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en medarbejder i vores forventningsmodel.
 
 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Kontaktperson
 
Adresse
9700 Brønderslev
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
27-06-2018
Kviknummer:
LJA-62780839
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Gem annonce
Lignende job
GOMSPACE A/S
Aalborg, Nordjylland
Frist:
02-08-2018
Nordjyllands Politi
Aalborg, Nordjylland
Frist:
19-08-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.