Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
SCANDIC PELAGIC

SCANDIC PELAGIC

|
Nordjylland
|
Indrykket 23-04-2018

Regnskabs- og administrationschef

Vi søger en struktureret og initiativrig regnskabs- og administrationschef til Scandic Pelagic A/S, der brænder for at udvikle vores regnskabsprocesser ved siden af fastholdelsen af den stabile drift. Der er tale om en attraktiv og udfordrende stilling hos landets førende producent af sild. Du vil få en central rolle på økonomiområdet med reference til koncernens CFO, hvor vi løbende arbejder på at digitalisere og udvikle vores økonomistyrings- og regnskabsprocesser. Administrationen består af 8 medarbejdere placeret i Skagen og Ålbæk, som du får personaleansvaret for. Du vil desuden få det overordnede ansvar for bogholderi på 5 medarbejdere.

REGNSKAB OG LEDELSE
Økonomiafdelingen har til opgave at tilvejebringe velfunderede beslutningsgrundlag for økonomistyring på kort og lang sigt. Det er afgørende, at området leverer tydelig kommunikation om økonomiske forhold til resten af organisationen. Derudover er det vigtigt, at økonomiområdet støtter organisationen i alle økonomiprocesser. Vi har fokus på velfungerende processer, der sikrer, at vores leverancer sker i rette tid og kvalitet. Du skal være med til at sikre, at økonomiafdelingen har processer, der er effektive og sikre et retvisende regnskab.

I forbindelse med fusionen mellem Skagerak Pealgic A/S og Nielsens Fiskeeksport A/S skal du i samarbejde med koncernens CFO, og øvrige områdeansvarlige, forestår sammenlægningen af selskabernes bogholderi, lagerstyring og sporbarhedssystemer.

Med reference til koncernens CFO kommer du til at arbejde med følgende primære opgaver:

  • Planlægning og forberedelse til revision, herunder løbende kommunikation med relevante samarbejdspartnere.
  • Budgettering og forecast
  • Udarbejdelse af månedsbalance og øvrigt materiale til månedsafslutning
  • Udarbejdelse af økonomirapporteringen
  • Verifikation af betalinger og sikre betalinger
  • Administrere og sikre debitor og kreditorprocesser
  • Lønadministration
  • Sikre korrekt og rettidig grundlag for afregning af skat, moms og told
  • Ad hoc-opgaver inden for økonomi, regnskab og administration
  • Ledelse, coaching og udvikling af medarbejdere inden for økonomi og regnskab

Det er vigtigt, at du foruden gode faglige kvalifikationer er en person, der lægger vægt på kvalitet, er detaljeorienteret og kan arbejde såvel selvstændigt som i teams.

Du arbejder struktureret med dine opgaver og forstår vigtigheden af at være fleksibel, så opgaverne altid bliver leveret inden for deadline og i den rette kvalitet.

OM DIG
Vi forestiller os, at du har en regnskabsmæssig baggrund, eventuelt revisoruddannet, med følgende kvalifikationer:

  • Har minimum 5 års erfaring med lignende opgaver
  • Du har en relevant teoretisk uddannelse
  • Du har gode IT-kompetencer.
    Vi bruger Navision og Microsoft
    Office, og det er nødvendigt, at
    du har erfaring med Excel

Som person er du engageret, selvkørende og afbalanceret, ærekær og struktureret omkring dine arbejdsopgaver og forstår vigtigheden af at servicere dine kollegaer. Du er humoristisk,
samarbejdsvillig, og klar til at tage fat i de opgaver der byder sig.

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job i en international virksomhed med gode kollegaer, gode ansættelsesforhold samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn i henhold til kvalifikationer.

TILTRÆDELSE
Snarligt muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale.

ANSØGNING OG KONTAKT
Send din ansøgning med fyldestgørende CV og relevante bilag til Scandic Pelagic A/S, Coastervej 1, DK-9990 Skagen, att. CFO Lars Leer eller lle@ffskagen.dk, så vi har den senest 20. maj 2018.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakt CFO Lars Leer på telefon +45 24 23 49 15.

FF Skagen A/S har sammen med Västkustfi sk SVC Aktiebolag skabt Danmarks førende producent af sild - Scandic Pelagic. Scandic Pelagic er etableret via en fusion mellem Danmarks to største producenter af sild, Skagerak Pelagic A/S og Nielsens Fiskeeksport A/S. Tilsammen forarbejdede de to virksomheder i 2017 ca. 117.000 tons råsild. Scandic Pelagic A/S bliver endvidere moderselskab for Scandic Pelagic Ellös AB og Scandic Pelagic Västervik AB i Sverige og tilsammen forarbejder Scandic Pelagic koncernen på årsbasis omkring 150.000 tons råvarer. Scandic Pelagic vil konsolideret have en omsætning på omkring 800 mio. DKK og en balancesum
på omkring 600 mio. DKK. Scandic Pelagic koncernen beskæftiger endvidere ca. 300 medarbejdere.


SCANDIC PELAGIC A/S
Coastervej 1 DK-9990 Skagen
Tel: +45 98 45 40 00
www.scandicpelagic.com

Kontakt
Kontaktperson
Lars Leer
Tlf:
2423 4915
Adresse
Coastervej 1
9990 Skagen
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
23-04-2018
Udløber:
20-05-2018
Kviknummer:
LJA-59718569
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Ledelse,
Økonomi
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Brønderslev Kommune
Nordjylland
Frist:
16-09-2018
Job fra denne arbejdsgiver
Frederikshavn, Nordjylland
Frist: 
21-08-2018
Frederikshavn, Nordjylland
Frist: 
28-08-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.