Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
NORDJYSKE Medier

NORDJYSKE Medier

|
Nordjylland
|
Indrykket 26-01-2018

Redaktionel Online Manager

NORDJYSKE Medier søger en online manager til redaktionen.

Jobbet
Den primære opgave for vores nye online manager bliver at hjælpe nyheder og historier med at finde vej til brugerne. Du forstår at omsætte data og viden om brugerne til journalistiske valg såvel i prioritering, rubrikker, som historievalg og vinkling. Det er en nyoprettet stilling, hvor du med base i vores centrale superdesk skal være med til at accelerere den gode udvikling vi i forvejen er i med brugere og salg af digitalt indhold på nordjyske.dk og det betalte nordjyske plus.

Du får opgaver som:

  • Sparre med webjourhavende om rubrikker og styring og placering af historier
  • Sparre med webjourhavende og SoMe-medarbejdere i forhold til brugerfeedback
  • Tilpasse rubrikker på historier
  • Medvirke til krydspromovering
  • Overvåge udvikling i historieflow på dagen
  • Forstå og formidle brugertendenser i dagligdagen

Stillingen har reference til brugerredaktøren, og du bliver placeret i midten af et redaktionelt miljø, hvor vi udkommer digitalt, på tv, i radio og på print. Du får også et tæt samspil med de webjourhavende, teamet for digitalt indholdssalg, den digitale redaktør og medieredaktørerne.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er uddannet journalist eller har anden uddannelse på kandidatniveau f.eks. indenfor kommunikation. Det er en forudsætning, at du har arbejdet som journalist og har erfaring med analyse af brugerdata med henblik på indholdsoptimering.

Vi forventer, at du:

  • skriver godt og præcist
  • har en solid forståelse af SoMe og digitale medier
  • trives med høj puls og mange mennesker omkring dig
  • er holdspiller
  • har et bredt kendskab til aktuelle mener
  • ved hvad der virker online

NORDJYSKE Medier tilbyder
Ansættelse i en innovativ og førende mediekoncern, hvor dine muligheder for personlig udvikling er store. Du får dygtige og professionelle kollegaer med stor indsigt i branchen, som brænder for det de laver. Vi lægger vægt på et uformelt samarbejdsklima med respekt for hinanden og vores værdier. Gode ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer og pension.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til brugerredaktør Tom Bue på tlf. 20 80 54 08 eller chefredaktør Lars Jespersen på tlf. 99 35 35 35. Se evt. mere om NORDJYSKE Medier på www.nordjyskemedier.dk

Ansøgning vedlagt CV sendes pr. e-mail til: personale@nordjyske.dk

Ansøgningsfrist:
Vi afholder samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

Tiltrædelse:
1. april 2018.

I NORDJYSKE Medier opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

NORDJYSKE Medier er en publicistisk virksomhed, der med afsæt i en lang levetid former en innovativ fremtid.

Vi skaber nærkontakt mellem mennesker gennem udgivelse af dagblade, ugeaviser, magasiner, radio, tv, web, mobil og en række trykte og digitale erhvervsmedier.

NORDJYSKE Medier er resultatet af en idé, en drøm, en vision, der er næret af ildsjæle, som siden 1767 har ønsket at nytte og fornøje.

Kontakt
Kontaktperson
Tom Bue
Tlf:
2080 5408
Adresse
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
26-01-2018
Udløber:
25-02-2018
Kviknummer:
LJA-55307071
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Media
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP
Aalborg, Nordjylland
Frist:
23-03-2018
SJØRRING MASKINFABRIK A/S
Thisted, Nordjylland
Frist:
27-02-2018
Job fra denne arbejdsgiver
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
23-03-2018
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
23-03-2018
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
10-03-2018
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
08-03-2018
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
25-02-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.