Gem annonce

Energihandel

|
Nordjylland
|
Indrykket 14-05-2018

Produktionsplanlægger



Aalborg Energikoncern er en nyetableret koncern, som samler Aalborg Kommunes produktion og distribution af varme samt produktion af elektricitet til el-markedet. Energikoncernen beskæftiger i dag omkring 200 dygtige og dedikerede medarbejdere. Virksomheden producerer og distribuerer el og varme med fokus på miljø og ser ind i en grøn omstilling af produktionen. Ambitionen er fortsat at levere stabil, effektiv – og ikke mindst miljøvenlig – el og fjernvarme til gavn for kunderne og vores fælles fremtid.
Produktionen af varme og el foregår primært på Nordjyllandsværket med omkring 50%. Endvidere leverer Aalborg Portland overskudsvarme med omkring 20% og Affaldsforbrændingen Reno Nord I/S med 20%. Sekundært råder Aalborg Energikoncern over et antal varmecentraler samt decentrale kraftvarmeværker, som også indgår i den samlede varmeproduktion.

Produktionsplanlægger
Med fokus på udvikling og stærkt købmandskab

Aalborg Energikoncern agerer som selvstændig aktør på energimarkederne og Energihandel-afdelingen har siden 2016 været ansvarlig for optimering af produktionen og afsætning af el og systemydelser på engrosmarkedet. På baggrund af stigende opgavemængde og øget strategisk fokus søges nu endnu en medarbejder til at indgå i et kompetent team med specialiserede kompetencer inden for produktionsplanlægning, salg af el og fjernvarme, analyse og brændselsindkøb.

Energihandel og optimering af produktion
Som produktionsplanlægger får du en central og synlig position på værket med tæt samarbejde bredt i organisationen. Du bliver en del af en vagtordning, hvor du får ansvar for at planlægge produktionen med afsæt i salg af systemydelser. Desuden får du medansvar for udviklingen af vores it-systemer til handel og optimering. Sammen med dine kollegaer sikrer du en hverdag og kultur, hvor man med tydelig passion brænder for drift, produktion og handel, og hvor dine primære opgaver er:

  • Salg af el, systemydelser og fjernvarme
  • Planlægning og optimering af varme- og elproduktion
  • Indrapportering af data og udarbejdelse af analyser
  • Administrative opgaver, herunder afregninger og opdatering af kontrakter
  • Udvikling; hvor du kontinuerligt vil arbejde med strategi for salg
  • Identificering og udnyttelse af optimeringsmuligheder ved struktureret brug af it-systemer
  • Tværorganisatoriske projekter på konsulentniveau
For at få succes i positionen er det afgørende, at du har et skarpt overblik, en stærk teknisk indsigt og forståelse for såvel værket som for handel på elmarkedet. Samarbejde og koordination giver dig energi, og du har en klar motivation for at tænke økonomi og effektivisering, idet du brænder for at påvirke bundlinjen.

Teamplayer med stærke it-kompetencer
Du har forventeligt en baggrund som it-ingeniør, datamatiker eller tilsvarende. Din uddannelsesmæssige baggrund er imidlertid ikke afgørende, men det er vigtigt, at du har veldokumenterede, stærke it-kompetencer og konkret erfaring med MS-SQL databaser, som du kan bringe i spil til at sikre udvikling og optimering på it-området.

Erfaring fra engros-elmarkedet er en klar fordel med henblik på at sikre en forståelse og motivation for handelsaspektet og markedet i rollen som trader – og du har i din karriere bevist, at du evner det gode købmandskab.

Du er let og fleksibel at samarbejde med – og har stor respekt for andres opgaveløsning. Du brænder for at skabe resultater og trives i en hverdag, hvor du har til opgave at tage kalkulerede risici i elhandel med henblik på at skabe større profit. Du er en udtalt teamplayer og trives i et miljø præget af positiv konkurrence og et stærkt fælles ansvar for at nå afdelingens mål.

Handelsaspektet er en stærk motivationsfaktor i din dagligdag, hvor dine kollegaer beskriver dig som ordentlig og ærlig, men også med en beslutningsstærk karakter. Du har fokus på opgaven og evner endvidere balancen mellem overblik, analyse og detalje i et arbejde, hvor markedet hurtigt kan ændre sig, og hvor udvikling er essentielt.

Varieret hverdag – som central del af et stærkt team
Du bliver en del af en seriøs og god arbejdsplads og et kompetent team præget af stort fokus på samarbejde, videndeling og på at sikre en miljøvenlig og stabil energileverance til brugerne. Opgaverne er varierede, og arbejdsformen er endvidere uhøjtidelig og foregår i et teknisk miljø tæt på produktionen og markedet, hvor du får rig mulighed for at præge videreudviklingen af en forholdsvis ny afdeling. Der vil desuden være god mulighed for personlig og faglig udvikling i en koncern med karrieremuligheder såvel vertikalt som horisontalt.

Ansøgning og spørgsmål
Comentor håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Aalborg Energikoncern. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler kontinuerligt, du skal derfor sende din ansøgning snarest muligt ved at klikke på Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er desuden muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Headhunter Henrik Kildedal Mathiesen fra Comentor på tlf. +45 26 42 00 00.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=248e593c)

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
26420000
Adresse
9400 Nørresundby
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
14-05-2018
Kviknummer:
LJA-60967601
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse,
Ingeniør og naturvidenskab,
Industri & Håndværk,
Tele
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Gem annonce
Lignende job
Dansk IngeniørService A/S
Skanderborg, Østjylland
Frist:
09-06-2018
CT International A/S
Hjørring, Nordjylland
Frist:
06-06-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.