Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Region Nordjylland

Region Nordjylland

|
Nordjylland
|
Indrykket 20-07-2017

Produktionsmedarbejdere til Serviceproduktion

Produktionsmedarbejdere
Serviceproduktionen på Sygehusapoteket Region Nordjylland, søger snarest muligt 4 produktionsmedarbejdere til faste fuldtidsstillinger, 37 timer pr. uge. Arbejdssted Aalborg.
 
Serviceproduktionens hovedopgave er at fremstille lægemidler til Regionens sygehuse. Der er tale om produktion i rene rum efter GMP-regler. Af øvrige opgaver varetager afdelingen håndtering af råvarer, rengøring, opvask, pakning og autoklavering af enheder.
 
I øjeblikket er vi 22 ansatte, heraf 12 produktionsmedarbejder, 7 farmakonomer, 2 akademikere og 1 afdelingsleder, som alle ser frem til at få nye dygtige kollegaer.
 
Jobbet
Dit arbejdsområde vil være at deltage i forberedelse og fremstilling af sterile og ikke - sterile lægemidler til fx antibiotikablandinger eller parenteral ernæring. Da arbejdet foregår i rene rum medfører det, at du skal klæde om til steril arbejdsdragt, evt. også mundbind, og at alt arbejde i området foregår efter fastsatte instruktioner med tilhørende dokumentation.
 
Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt med arbejdsopgaverne samt med planlægningen af dem. Du arbejder i rene produktionslokaler hver dag, både som fremstiller og som assistent til farmakonomerne. Dine arbejdsopgaver består også af rengøring, samt klargøring af de rene rum. Af andre opgaver kan der være opvask, pakning og autoklavering af emner.
 
Arbejdsopgaverne varierer fra dag til dag og der vil være en hel del ”gå til hånde” opgaver.
Afdelingens arbejde involverer mange deadlines og travlhed varierer fra dag til dag og time til time. Arbejdsopgaverne kræver omstillingsparathed og overblik samt fokus på detaljer og produktionsprocesser.
 
Det daglige arbejde foregår i væsentlig grad i tæt samarbejde med forskellige faggrupper.
 
Din profil
Da det er lægemidler, der produceres, har vi en række forventninger til dig:

  • Du har interesse for lægemiddelproduktion og lyst og evne til at arbejde i rene rum.
  • Du synes det er motiverende at følge en ”opskrift”, og samtidig kvittere for dine handlinger.
  • Du er ansvarsbevidst, omhyggelig og har en udpræget ordenssans.
  • Du trives i travlhed og kan håndtere korte deadlines uden at miste overblik.
  • Du behersker dansk i skrift og tale.
  • Du er fortrolig med IT – MS Officepakken. Her er forventningen, at du kan læse/skrive mails, håndtere en kalender, samt anvende i Word og Excel. 
 
Du tilbydes
Vi kan love dig en hverdag med dynamik og mangeartede opgaver i en afdeling med et stærkt fagligt miljø. Vi vægter uddelegering og selvstændig opgavevaretagelse højt, uden at den enkelte bliver overladt til sig selv. Vi har en uformel omgangstone og gode muligheder for sparring og erfaringsudveksling.
 
Vi har en arbejdsplads, der værdsætter ”den gode kollega” og sætter det kollegiale sammenhold højt - for herigennem skabes de gode resultater og et udviklende arbejdsmiljø.
 
Arbejdstiden ligger i tidsrummet 6.30 – 15.30 på hverdage. Der kan forekomme arbejde i weekender og på helligdage.
 
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhentes straffeattest.
 
Yderligere oplysninger
For mere information kan du kontakte farmaceut Line Poulsen, tlf. 97 66 58 12 / 41 31 88 61
Eller du kan læse mere om Sygehusapoteket på www.sygehusapoteket.rn.dk.    
 
Ansøgning
Hvis du synes ovenstående lyder spændende og interessant, vil vi meget gerne have en ansøgning fra dig – måske er det lige dig, vi søger.
 
Din ansøgning sendes via Region Nordjyllands elektroniske ansøgningssystem.
 
Vi skal have din ansøgning senest søndag, den 13. august 2017.
 
Samtaler forventes afholdt fredag, den 25. august 2017.

Kontakt
Kontaktperson
Line Poulsen 
Tlf:
41318861
Adresse
Porsvej 1
9000 Aalborg
Danmark
Arbejdssted
Sygehusapoteket
Afdeling
Serviceproduktionsafdelingen
Praktisk information
Oprettet:
20-07-2017
Ansøgningsfrist:
13. august 2017
Tiltrædelse:
1. september 2017
Kviknummer:
LJA-47870008
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Offentlig
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Asgaard Recruitment
Aalborg, Nordjylland
Frist:
13-12-2017
Xterna A/S
Aalborg, Nordjylland
Frist:
22-12-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.