Gem annonce

Danmark

|
Nordjylland
|
Indrykket 11-05-2018

Planlægningsgeni

PLANLÆGNINGS-GENI
Er nemme planlægningsopgaver for kedelige,
så glæder vi os til at få dig om bord!


I Fjord Line kommer du til at arbejde med vagtplanlægning og planlægning af uddannelsesforløb, som er helt centrale funktioner både i forhold til daglig drift og Søfartsstyrelsens krav om sikkerhed til søs. Opgaverne er komplekse og kræver på en gang detaljesans, overblik, hurtig responstid og pondus ud over det sædvanlige. Som vagtplanlægger bliver det dit ansvar at sørge for, at vores skibe til alle afgange har den rigtige besætning med de rigtige sikkerheds- og uddannelseskrav.

Du får base i Hirtshals og bliver en del af en HR-afdeling med 13 kolleger (lokaliseret i Danmark og Norge), der tilsammen dækker hele HR-paletten fra personaleadministration, løn, vagt-og uddannelsesplanlægning, certifikatkontrol til rekruttering, personalejura, overenskomstforhandling, samt medarbejder & lederudvikling.


Dine primære arbejdsopgaver vil være

  • Udarbejde og opdatere vagtplaner, så de passer med det aktuelle bemandingsbehov
  • Daglig koordinering med lederne om bord på skibene
  • Finde løsninger i forbindelse med fravær
  • Certifikat- og uddannelseskoordinering – sikre at vi har de rette certifikater og løbende sende medarbejdere på aktuelle kurser
  • Registrering og tilmelding til obligatoriske kurser
  • Modtagelse af certifikater og digital registrering af kursus gennemførelse
  • Forstå og håndtere 15-16 forskellige overenskomster i praksis (du skal ikke kunne dem udenad)
  • Styring og koordinering af strategiske kursusforløb

I HR-teamet har vi hver vores ansvarsområder, men alligevel er det vigtigste, at vi hjælper hinanden på tværs af ansvar og opgaver, så vi sammen kommer i mål. Derfor søger vi en holdspiller, der både kan selv, men også spiller kollegaen god.


Din baggrund
Du har solid erfaring – om ikke direkte fra rederibranchen så en beslægtet funktion, hvor du er vant til at udarbejde og koordinere komplekse bemandings- og uddannelsesplaner, herunder håndtering af stramme deadlines. Du har lyst til udfordringer og udvikling men ved også, at rutineopgaver er en nødvendig del af planlægningsjobbet. Du er god til at kommunikere på tværs i din organisation og færdes også hjemmevant med IT. I HR-afdelingen bruger vi programmerne Planday, Adonis og Dynamics 365; dem lærer du hurtigt, hvis du i forvejen er nysgerrig på IT.


Vi tilbyder
Hos Fjord Line får du en afvekslende og udfordrende hverdag, hvor dine geniale evner på planlægsområdet virkelig kommer til sin ret. To dage er sjældent ens, indimellem går bølgerne højt men vi har også hang til humor, og så står vi sammen om at sikre vores kolleger til søs og i land den bedste service. Er det dig, så send din ansøgning hellere i dag end i morgen. Vi glæder os til at høre fra dig!

Yderlig information kan fås hos HR Manager Denmark & Sea; Tanja Jørgensen på tlf +452156 8558 eller e-mail tanja.joergensen@fjordline.com


For at komme i betragtning til stillingen SKAL ansøgningen sendes via hjemmesiden.



Rederiet Fjord Line
Hvert år flytter Fjord Line millioner af mennesker af søvejen på tværs af Skandinavien foruden fragt af arbejdskøretøjer og gods. En mission der bliver styret fra hovedkontoret i Egersund i Norge, foruden flere kontorer i Norge samt i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Polen og Litauen.

Vores mission hedder "Moving People", og denne mission bliver udført via vores ruter fra Hirtshals mod Langesund og Stavanger-Bergen. I sommerhalvåret bliver vores hurtigfærge sat ind på ruten mellem Hirtshals og Kristiansand, så du kan opleve den hurtigste rute mellem Norge og Danmark på blot 2 timer og 15 minutter. Herudover forbinder vi også Norge og Sverige af søvejen med 4 daglige afgange mellem Sandefjord og Strömstad.

Prisvindende færger passer på miljøet
Overfarterne mellem Bergen, Stavanger, Hirtshals og Langesund varetages af Fjord Lines præmierede skibe MS Stavangerfjord fra 2013 og MS Bergensfjord fra 2014. De to skibe er verdens første, største og mest miljørigtige af deres slags, da de udelukkende anvender flydende naturgas som drivmiddel. Med overgangen til flydende naturgas har Fjord Line således opnået enestående miljøgevinster, heriblandt 92% reduktion af NOx-udledning, 100% reduktion i udledning af svovl og 98% reduktion af partikler

Meget mere end blot færgeoverfart
Som et af verdens mest moderne rederier er Fjord Line meget mere end blot transport fra A til B: Selskabet tilbyder en bred vifte af oplevelser både til vands og til lands, fra hyggelige cruiseoverfarter over komplette pakkerejser i Skandinavien.
I tilgift arbejder vores medarbejdere hårdt på at give både gæster, samarbejdspartnere og kollegaer en fantastisk service – en service der skal få gæster til at komme igen og gøre hver ny arbejdsdag til en god dag.

Parat til fremtidens færgefart
I 2020 indsættes en nybygget katamaran på ruten Hirtshals-Kristiansand og herved fordobles kapaciteten. Den nye katamaran bygges naturligvis – som altid i Fjord Line – med øje for både miljørigtig drift og optimeret passagerkomfort i lyse og luftige omgivelser i skandinavisk design.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
21568558
Adresse
9850 Hirtshals
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
11-05-2018
Kviknummer:
LJA-60779882
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Gem annonce
Lignende job
Morsø Kommune
Morsø, Nordjylland
Frist:
18-06-2018
Morsø Kommune
Morsø, Nordjylland
Frist:
18-06-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.