Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Nordjyllands Trafikselskab

|
Nordjylland
|
Indrykket 06-07-2018

Planlægger til kollektiv trafik

Nordjyllands Trafikselskab, Aalborg
Mobilitet gør en forskel. Forudsætningen for vækst og trivsel er, at vi kan bevæge os. At vi kan komme i skole, på arbejde og i byen. Nogle gange er det bilen, der gør os mobile. Andre gange er det bussen, toget eller cyklen. Det er ikke enten bilen eller bussen, men ”både og”. I dag er den kollektive trafik i Nordjylland hovedsageligt busser, tog og flextrafik. I fremtiden omfatter den taxier, delebiler, lånebiler, cykler osv. Vi skaber løsninger, der gør nordjyderne mobile. Vi er 150 entreprenører, 2000 chauffører samt 1 trafikselskab med dedikerede medarbejdere, der betjener mere end 30 mio. passagerer. Vi tror på, at mobilitet er forudsætningen for vækst og udvikling i Nordjylland. Vil du være med til at gøre Nordjylland til et foregangsland for god mobilitet og med den kollektive trafik som en afgørende faktor?

Stærk i trafik- og køreplanlægning, datahaj og god til GIS?
Hvad?
Nordjyllands Trafikselskab (NT) søger en planlægger til vores Trafik- & Rådgivningsafdeling, der har ansvar for rådgivning af de nordjyske kommuner og Region Nordjylland indenfor kollektiv trafik og mobilitet. Overordnet er opgaven at medvirke til at skabe effektiv og bæredygtig mobilitet til kunderne. Dette indenfor rammer, serviceniveau og økonomi, fastlagt af kommunerne og Regionen. Opgaven løses i tæt dialog med vores samarbejdspartnere som favner kunder, entreprenører, chauffører, kommuner, region og stat.

Fordelingen af opgaver i teamet, du vil indgå i, prioriteres og afklares ud fra behov, kvalifikationer og interesser i det samlede team. Særligt for denne stilling er et fokus på GIS og rollen som datahaj indenfor planlægningsområdet. Data består af GIS-data, rejsekortdata, passagertællinger mv. til brug for kundeinformation, planlægning og analyse.

I hovedtræk skal vores nye kollega løse følgende opgaver:

  • analysere, koordinere og planlægge kollektiv trafik (ruter og køreplaner) i en eller flere kommuner
  • analysere større datamængder og oparbejde knowhow i forhold til brugen af GIS og databaser i teamet
  • deltage i projektarbejde i forbindelse med trafikplaner – enten lokale/kommunale eller for hele NT
  • planlægge dublerings- og ekstrakørsel samt kørsel til koncerter og større arrangementer i regionen
  • udarbejde rute- og køreplaninformation til digitale og trykte medier
  • vedligeholde køreplandata og geografiske data i vores IT-systemer.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er ingeniør, landinspektør, geograf, cand. scient. adm. eller lignende. Og du må gerne være nyuddannet. Har du tidligere arbejdet med kollektiv trafik, er det selvfølgelig et plus men ingen betingelse. Kompetencer indenfor GIS- og dataanalyse er et klart plus.

Vi lægger vægt på, at
  • du brænder for at koordinere mellem parter og ”løse gåden” ved modstridende interesser og hensyn
  • du både kan arbejde selvstændigt og være teamplayer
  • du er systematisk og omhyggelig uden at miste overblik og effektivitet
  • du er robust, har humor og tager ansvar
  • du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt.

Hvor?
Stillingen hører hjemme i NT’s Trafik- & Rådgivningsafdeling bestående af 19 medarbejdere med et stort drive, højt fagligt niveau og lyst til at give vores kommuner og region den bedst mulige kollektive trafik til glæde for borgerne.

Konkret vil du skulle indgå i Team Bus & Tog, som med denne stilling udvides fra fem til seks motiverede planlæggere, der dækker hver deres geografiske områder i Nordjylland. Vi har til huse midt i Aalborg, i hjertet af byens og regionens store trafikknudepunkt.

Kontakt, ansøgning mv.
Der er tale om en stilling på 37 t/uge med tiltrædelse snarest mulig. Stillingen er indtil videre tidsbegrænset til d. 31.12.19. Løn og ansættelsesforhold ift. gældende overenskomst med KL med mulighed for forhandling.

Send os din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 5. august 2018 . Ansøgning med relevante bilag sendes til jobkandidat2@ntmail.dk , hvor du skriver ”Planlægger til kollektiv trafik” i emnefeltet. Vi forventer at holde samtaler i uge 33 og 34.

Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt afdelingschef Signe Klintgaard Korac på 40 63 03 74 eller henvend dig på mail til SKK@ntmail.dk . Du er også velkommen til at besøge os på www.NordjyllandsTrafikselskab.dk .

Kontakt
Kontaktperson
Signe Klintgaard Korac
Tlf:
40630374
Adresse
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
06-07-2018
Kviknummer:
LJA-63095862
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Bygge og anlæg
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
3
Aalborg, Nordjylland
Frist:
20-11-2018
Salling Group
Aalborg, Nordjylland
Frist:
20-11-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.