Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Rebild Kommune

|
Nordjylland
|
Indrykket 25-05-2018

Pædagogisk konsulent til Team Tilsyn og Udvikling

Vi søger en ny tilsynsførende pædagogisk konsulent fra 1. august 2018 til vores Team Tilsyn og Udvikling.

Team Tilsyn og Udvikling er en del af Center Børn og Unge i Rebild kommune – og består af dig og en pædagogisk konsulent mere. Temaet arbejder med tilsyn i dagtilbud for børn i 0-6 års alderen i såvel kommunalt som privat regi. Alle tilsyn følges op med en dialogbaseret sparring og evt. rådgivning.

Derudover har vi en række opgaver, som retter sig mod private børnepassere, såsom godkendelser, afholdelse af temadage, sikring af de administrative arbejdsgange i samarbejdet med forvaltningen, varetagelse af klager m.m.

Udgangspunktet for arbejdet er at sikre, at alle børn i dagtilbud er sikret en pædagogisk praksis, der understøtter god trivsel og det bedst mulige grundlag for at udvikle sig, lege og lære. På baggrund af det brede kendskab der skabes gennem tilsynene, er teamet vigtige sparringspartnere til forvaltningen af området i forhold til udviklingen af såvel de kommunale som private dagtilbud.

Vi er en relativt nyoprettet afdeling, som stadig er under opbygning. Det betyder, at du som den nye kollega, har alle muligheder for at være med til, at udvikle og sikre afdelingen et solidt fundament for det fremadrettede arbejde.

De primære arbejdsopgaver for de pædagogiske konsulenter i Team Tilsyn og Udvikling er bl.a.:

  • At gennemføre anmeldte og uanmeldte tilsyn i dagplejen, hos private børnepassere og i kommunale og private daginstitutioner og udarbejde rapport for hvert tilsyn.
  • Opfølgende sparring og rådgivning.
  • Arrangere temamøder i samarbejde med private børnepassere.
  • Godkende private børnepassere, efter gældende retningslinjer.
  • Vejlede forældre, i forbindelse med valg af pasningstilbud
  • Indgå i eventuelle sparrings/udviklingsforløb, i forlængelse af tilsyn.
  • Varetagelse af forældreklager.
  • Samarbejde med andre afdelinger i forvaltningen (bl.a. pladsanvisningen, dagplejepædagoger, udviklingskonsulent, sundhedsplejersker og PPR.).

Vi søger en kollega der:
  • Har et bredt kendskab til den målgruppe vores tilsyn skal tilgodese (0-6 år).
  • Har lyst til den udviklende samtale med personalet ”ude i marken”.
  • Kan og vil arbejde selvstændigt, samt tage et medansvar for og i teamet.
  • Er åben, engageret og i besiddelse af humoristisk sans.
  • Har lyst til tværfagligt samarbejde både internt i forvaltningen og med eksterne samarbejdspartnere.
  • Er interesseret i at bidrage til en kontinuerlig og udviklende omstillingsproces i afdelingen.

Vi tilbyder:
  • Stor grad af frihed i arbejdet og dets tilrettelæggelse.
  • Plads i et team på 2 – som samarbejder bredt med andre gode kolleger med højt fagligt niveau
  • Et afvekslende og selvstændigt arbejde med mange udfordringer.
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling såvel individuelt, i faggruppen og i forvaltningsregi.
  • Løbende supervision, med ekstern supervisor.
Løn- og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
21. juni kl. 12.00

Ansættelsessamtaler:
Afholdes tirsdag den 26. juni ml. 8.30 og 13.30

Tiltrædelse:
1. august 2018

Lyst til at høre mere om jobbet, så kontakt:
  • Pædagogisk konsulent Charlotte Weiergang Teinvig på tlf. 9988 7799.
  • Børn- og ungechef Mads Jørgensen, tlf. 9988 7795.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Kontakt
Kontaktperson
 
Tlf:
99887799
Adresse
9530 Støvring
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
25-05-2018
Kviknummer:
LJA-61579219
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Undervisning og pædagogik
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Powerby ApS
Mariagerfjord, Nordjylland
Frist:
31-10-2018
AM Aalborg
Aalborg, Nordjylland
Frist:
31-10-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.