Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Daginstitutionen Fortuna

|
Nordjylland
|
Indrykket 15-09-2017

Pædagog til barselsvikariat på 30 timer

Pædagog til barselsvikariat på 30 timer til Daginstitutionen Fortuna
 
Dagtilbud Gug herunder Daginstitutionen Fortuna, Fortunavej 1, 9210 Aalborg SØ, søger pædagog til vikariat på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 3.november 2017
Fortuna er en daginstitution, der modtager børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt på 3 grupper: En vuggestuegruppe Dansemyggene på ca. 14-16 børn fra 0-2 år, 2 børnehavegrupper Græshopper og Løbebiller på ca. 16-18 børn fra 2,8 – 6 år.
Du skal have lyst til at arbejde med hele aldersgruppen, da vi er et hus, hvor vi samarbejder på tværs i bestræbelser på at bruge ressourcerne, hvor behovene er. Den ledige stilling er hos Dansemyggene i vuggestuegruppen, så lysten til at arbejde med de 0-2 årige børn skal være særlig fremtrædende.
Gør dig gerne tanker om, hvad du særligt lægger vægt på i arbejdet med 0-2 årige børn.
 
Vi søger en pædagog, der har erfaring og kendskab til arbejdet med 0-2 årige børn.
Du skal brænde for arbejdet med de 0-2 årige.
Vi søger endvidere en pædagog, der kan være en god sparring og samarbejdspartner til den anden pædagogkollega på gruppen. Det forventes, at du har erfaring og mod på at have et ansvar for at afholde forældresamtaler og modtage nye børn til indkøring gennem samarbejde og sparring med din kollega.
Tænk over hvad det vil sige at være en god sparringspartner.
 
Personalet i Fortuna arbejder på et højt fagligt niveau. Vi arbejder meget struktureret og reflekteret.
I det pædagogiske arbejde med de 0-2 årige børn prioriteres at børnene opdeles i små læringsgrupper på ca. 3-4 børn mindst 3 gange om ugen.
Du skal kunne se værdien af at arbejde i de små læringsgrupper og værdien af at have en forholdsvis struktureret hverdag.
Gør dig gerne tanker om, hvad dit bidrag til arbejdet med en struktureret hverdag og arbejdet med læringsgrupper kan være.
Vi er endvidere en personalegruppe, der altid er åbne over for nye tanker og input.
 
Vi deltager endvidere i et 0-2 års projekt, der hedder: Små børn-Små skridt-Store successer. Projektet kommer til at køre hen over de næste 3 år. Du vil blive en aktiv del af projektet, og skal i den forbindelse være motiveret for uddannelse og faglig udvikling.
 
Vi er optaget af "Den gode overgang". Overgang fra vuggestue Dansemyg til børnehave Løbebiller og Græshopper og overgang fra børnehave til skole.
Gør dig overvejelser om, hvad henholdsvis en god børnehavestart og en god overgang fra børnehave til skole er.
 
I Fortuna er vi optaget af børns fysiske og psykiske sundhed, herunder fokus på krop, bevægelse og ude liv.
I vores pædagogiske tilgang tager vi udgangspunkt i ICDP. Vi forventer at du vil arbejde med ICDP.
I ICDP programmet ligger omdrejningspunktet omkring relations arbejde. Vi er optaget af at have blik for det enkelte barn og herunder have opmærksomheden på de små  tegn, som barnet udviser.
Giv dit bidrag til, hvordan du vil skabe relationer til børnene.
 
I Fortuna har vi, de sidste halvandet år deltaget i et projekt med overskriften "Mental robusthed". Projektet handler i korte træk om, at vi i fællesskab arbejder på at forbedre kerneopgaven med fokus på egne styrker, større arbejdsglæde og engagement.
Vi har stort fokus på et godt arbejdsmiljø.


Gør dig gerne tanker om dine egne styrker, og om hvordan du kan bidrage med engagement og arbejdsglæde.
 
I det daglige arbejde lægges der stor vægt på forældresamarbejde og forældreinddragelse.
Gør dig overvejelser om, hvordan du kan bidrage til dette.
 
 
Vi søger en uddannet pædagog der:
 

  • Udstråler glæde og engagement i samspil med børn, kollegaer og forældre.
  • Kender egne værdier, og har mod til at være nysgerrig og undrende i forhold til vores pædagogiske praksis.
  • Har evnen til at fornemme det enkelte barn og vurderer om pædagogen skal "gå forrest", "gå ved siden af" eller "gå bagerst". Samtidig forventes, at du kan have overblik over hele børnegruppen og formår at arbejde udviklende med gruppen af børn
  • Kan skabe overblik og strukturere en hverdag til gavn for børnene.
  • Forstår at bruge humor som et redskab til at klare travle stunder.
  • Kan bidrage til et åbent, loyalt og ærligt samarbejde.
  • Vil udvikle sig fagligt og tage imod nye udfordringer. 
      
    Har du lyst til at vide mere om Fortuna, kan du indhente informationer hos daglig pædagogisk leder Jane Nielsen på tlf. 99824560 fra kl. 11.00-12.00 hver dag eller læse om vores institution på hjemmesiden http://www.aalborginstitutioner.dk/dag-fortuna
     
    Stillingen er omfattet af lokal Løndannelse. Grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem BUPL og KL.
    Send din ansøgning elektronisk inden mandag d. 25.9.2017
     
    Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43
     
     
    Der indhentes straffeattest/børneattest samt referencer fra tidligere arbejdsgiver inden endelig ansættelse.



Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=d4f74f01)

Kontakt
Kontaktperson
Jane Nielsen
Tlf:
99824560
Adresse
9210 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
15-09-2017
Kviknummer:
LJA-49395543
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Undervisning og pædagogik
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
By- og Landskabsforvaltningen
Aalborg, Nordj...
Frist:
21-10-2017
Dansk Supermarked
Aalborg, Nordj...
Frist:
19-10-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.