Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

|
Nordjylland
|
Indrykket 06-11-2017

Økonomiske forretningspartnere

til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Er du analytisk stærk, engageret og ambitiøs? Kan du kommunikere med mange forskellige målgrupper, og kan du sætte økonomi på dagsordenen på alle niveauer af en virksomhed?

Hvis ja, tilbyder vi til de rette kandidater muligheden for at præge resultatskabelsen hos en udviklingsorienteret virksomhed med store ambitioner.

Stillingerne er til besættelse snarest.

Om os
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse understøtter ministerområdet med Full Service Management af ejendomme, faciliteter og arbejdspladser. Vi varetager bl.a. byggeprojekter, vedligeholder Forsvarets bygninger og faciliteter og arbejder med energi, miljø og naturpleje.

Vi vil være blandt de bedste i staten til ejendomsadministration, og vi har derfor fokus på at sikre balancen mellem kundetilfredshed og effektiv løsning af vores kerneopgaver.

Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor teamwork, loyalitet, fleksibilitet og godt humør tillægges stor vægt.

Ejendomsstyrelsens økonomifunktion bliver 1. januar 2018 også en del af Forsvarsministeriets koncernfælles økonomifunktion - et stærkt økonomifagligt fællesskab, som skal binde den økonomiske styring sammen på tværs af Forsvarsministeriets koncern. Vi har en ambitiøs økonomistyringsstrategi om at være blandt de bedste i staten til økonomistyring og har i øjeblikket stort fokus på udvikling af Finance Business Partnering.

Selve økonomifunktionen for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring består af en chef, to sektionschefer og 16 dedikerede økonomimedarbejdere og økonomiske forretningspartnere.

Om stillingen
Vi har i øjeblikket 2 ledige stillinger i økonomifunktionen:

Som økonomisk forretningspartner til vedligehold af Forsvarsministeriet bygninger er dine primære opgaver: Økonomisk tovholder på projekter til ca. mia. kr. årligt

Økonomisk sparringspartner for ansvarlige afdelinger i Ejendomsstyrelsen, herunder levere relevant og rettidig information af høj kvalitet til beslutningstagere

Løbende rapportering til styrelsens ledelse og til Forsvarsministeriet

Udarbejde økonomiske analyser

Bidrage til udvikling af den økonomiske styring i Ejendomsstyrelsen og på tværs af Forsvarsministeriet

Som økonomisk forretningspartner med fokus på Business Intelligence er dine primære opgaver:

Økonomisk sparringpartner for udvalgte afdelinger i Ejendomsstyrelsen, herunder levere relevant og rettidig information af høj kvalitet til beslutningstagere

Løbende rapportering til Ejendomsstyrelsens ledelse og til Forsvarsministeriet

Udarbejde økonomiske analyser

Bidrage til udvikling af den økonomiske styring i Ejendomsstyrelsen og på tværs af Forsvarsministeriet

Være ansvarlig for udarbejdelse og udvikling af brugen af Business Intelligence i den økonomiske rapportering

Være økonomifunktionens superbruger i Business Intelligence

Om dig
Til begge stillinger søger vi selvstartende og resultatorienterede analytikere, som kan påvirke interessenter og skabe fortrolige relationer på alle niveauer af organisationen.

Derudover har du en relevant akademisk uddannelse, fx Cand. Merc., Cand. Oecon. eller HD 2. del. Det er desuden en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra en lignende stilling.

Da du skal arbejde med og omsætte store mængder af data til anbefalinger i forretningen, er det vigtigt, at du har god dataforståelse og en skarp analytisk tankegang. Dertil kommer, at du professionelt formår at kommunikere klart og tydeligt med forskellige målgrupper, skriftligt såvel som mundtligt, og drives af lysten til proaktivt at påvirke resultatskabelsen og udvikle forretningen.

Til stillingen som økonomisk forretningspartner for vedligehold af Forsvarsministeriets bygninger er det desuden en fordel, hvis du har erfaring med projektstyring eller projektcontrolling
Til stillingen som økonomisk forretningspartner med fokus på Business Intelligence er det desuden et krav, at du er superbruger i Excel, har kendskab til moderne rapporteringsværktøjer og har bevist, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til kontakte rekrutterende sektionschefer ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse: Stine Nielsen på tlf. 61 87 17 20 eller Peter Lehman Madsen på tlf 41 32 56 96.. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Sandbjerg Hansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på tlf. 32 66 55 81.

Ønsker du at søge en specifik stilling, mærk da venligst din ansøgning enten Bygninger eller Business Intelligence. Send din ansøgning, CV og eksamensbevis elektronisk via linket HER Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du meget gerne medbringe dem til en evt. samtale.

Ansøgningsfristen er den 19. november 2017, men vi forventer at afholde samtaler løbende. Der kan i forbindelse med rekrutteringsforløbet blive anvendt test.

Kontakt
Kontaktperson
Stine Nielsen
Tlf:
6187 1720
Web:
Adresse
Arsenalvej 55
9800 Hjørring
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
06-11-2017
Udløber:
19-11-2017
Kviknummer:
LJA-50858356
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Offentlig,
Økonomi
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
People & Performance A/S
Nordjylland
Frist:
04-12-2017
It og digitalisering
Aalborg, Nordjylland
Frist:
04-12-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.