Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Merkur

Merkur

|
Nordjylland
|
Indrykket 22-12-2017

Økonomichef

For Merkur Andelskasse (Merkur) søger vi en økonomichef, der har lyst til at tage ejerskab for økonomifunktionen, og som evner at skabe en solid økonomisk indsigt for hele forretningen. Herudover skal du sikre, at forecast, rapportering og analyser giver direktionen og bestyrelsen det rette beslutningsgrundlag for den videre udvikling af Merkur. Stillingen er nyoprettet og giver dermed rig mulighed for at præge opgaveløsningen. Økonomiafdelingen er placeret i Aalborg sammen med andre af Merkurs væsentlige stabsfunktioner. De bor centralt i byen i lyse lokaler, hvor hver enhed råder over et fælles kontor.

Økonomiafdelingen består af to erfarne regnskabsmedarbejdere, som du får ledelsesansvar for, og du rapporterer direkte til den administrerende direktør. Derudover vil du få et tæt samarbejde med Merkurs øvrige stabsfunktioner, herunder risikoansvarlige og kreditchef.

Merkur er et pengeinstitut med klare værdier og samfundsengagement. De har gennem de senere år oplevet markant vækst i deres forretning og har som følge deraf behov for at styrke centrale funktioner og løfte dem til et nyt niveau. Som en del af denne strategi søger de en økonomichef, der kan udvikle den eksisterende regnskabsafdeling til en egentlig økonomifunktion med ansvar for økonomistyring og rapportering.

Økonomistyring, ledelse og business intelligence

Det er vigtigt, at du selv har både lyst og evne til at have hands-on på mange driftsopgaver samtidig med, at du mestrer evnen til at være en synlig og coachende leder for dit team. Som økonomichef vil du få ledelsesansvar for økonomiafdelingens mange opgaver, herunder:

  • Udarbejde måneds,- kvartals- og årsrapporter
  • Udarbejde forecast og budgetter, herunder likviditetsbudgetter og diverse analyser
  • Udvikling og optimering af forretningen, herunder ledelsesrapportering, BI etc.
  • Sparringspartner for direktion og afdelingsledere
  • Udarbejde solvensopgørelser
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, revisorer etc.
  • Intern kontrol og juridiske dokumenter
  • Løn og tilhørende beregning af skat og feriepenge
  • Sikre høj medarbejdertilfredshed i dit team og at de rette kompetencer altid er til stede

Stillingen som økonomichef er oprettet ud fra et ønske om at styrke den analytiske del af økonomistyringen. Derfor vil udvikling og udarbejdelse af analyser og forecasts blive en af dine helt centrale opgaver.

Solid erfaring med udvikling fra finanssektoren

Dit faglige fundament bygger på f.eks. en cand.merc., HD eller tilsvarende regnskabs- / økonomiuddannelse samt minimum fem års erfaring fra økonomiområdet. Vi forventer, at du har indgående kendskab til økonomistyring i den finansielle sektor (evt. som revisor) samt kender til finansiel regulering. Som person er du er analytisk skarp samt struktureret og leverer høj kvalitet. Du har et naturligt blik for optimering af processer samt fokus på resultater. Du besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner og finder løsninger til gavn for helheden. Du skal kunne se dig selv i en lille organisation, hvor drift og udvikling er blandet godt sammen og med en hverdag, der ikke altid kan planlægges.

Rekrutteringsprocessen

Rekrutteringen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance. Kontakt seniorkonsulent Charlotte Kehlet Godt fra People & Performance på tlf. 3137 2437, hvis du har spørgsmål til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg jobbet via linket her og vedhæft dit cv. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi tager annoncen af hjemmesiden, når vi har fundet den rigtige kandidat så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder.

Kontakt
Kontaktperson
Charlotte Kehlet Godt
Tlf:
3137 2437
Adresse
Bispensgade 16,1
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
22-12-2017
Udløber:
21-01-2018
Kviknummer:
LJA-53436015
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Finans og bank,
Ledelse,
Økonomi
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Jammerbugt Kommune
Aalborg, Nordjylland
Frist:
01-06-2018
Jammerbugt Kommune
Aalborg, Nordjylland
Frist:
11-06-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.