Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Aalborg Teater

Aalborg Teater

|
Nordjylland
|
Indrykket 14-05-2018

Økonomi- og adm. chef

Aalborg Teater søger en kompetent, engageret og visionær
Økonomi- og administrationschef

Aalborg Teater er Nordjyllands største kulturinstitution og en dynamo i udviklingen af teater i Danmark. Aalborg Teater har omkring 80.000 gæster årligt. Aalborg Teater er en dynamisk arbejdsplads med en engageret og dedikeret medarbejderstab, som alle brænder for at levere de bedste kulturoplevelser til det nordjyske teaterpublikum. En arbejdsplads hvor samarbejde og sammenhold er nogle af nøgleordene i en travl og kreativ hverdag.

Der søges en leder, der kan samle og styre teatrets organisation og økonomi. Som økonomi- og administrationschef indgår du i teatrets ledergruppe og fungerer som teaterdirektørens souschef og stedfortræder. Du skal sikre en sund og bæredygtig økonomi, således at teatrets visioner kan udvikles og realiseres. Du skal kunne skabe indtægter, idéer og begejstring.

Du har blandt andet ansvaret for følgende opgaver:

  • Ledelse af teatrets administrative personale.
  • Samarbejde med bestyrelse, revisor og myndigheder.
  • Budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse.
  • Planlægning og logistik i samarbejde med den øvrige ledergruppe.
  • Løn- og likviditetsstyring.
  • HR og juridiske opgaver.

Der lægges vægt på, at du har omfattende erfaring i arbejdet med økonomi, personaleledelse og administration. Du skal have stærke faglige kompetencer, gode kommunikative evner og en tilgang til dine kolleger, som bygger på tillid, integritet og humor.

Aalborg Teater er aktuelt i færd med at omstrukturere teatrets organisationsformer og interne processer. Samtidig arbejdes der på at forberede Aalborg Ny Teater og en mulig flytning til et nybygget teaterhus ved havnefronten. Derudover skal der de kommende år arbejdes med initiativer, der bygger bro fra Aalborg Teater ud i verden og tilbage igen.

Læs mere om Aalborg Teater på www.aalborgteater.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Erik Hedegaard på tlf. 2244 0406 eller teaterdirektør Hans Henriksen på tlf. 5115 4766.

Ansøgning mrk. 565 - Aalborg Teater sendes senest 22/5 2018 til job@hedegaardmanagement.dk.

Læs mere på www.hedegaardmanagement.dk


Kontakt
Kontaktperson
Jens Erik Hedegaard
Tlf:
2244 0406
Adresse
Sankelmarksgade 12
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
14-05-2018
Udløber:
22-05-2018
Kviknummer:
LJA-60964216
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Kunst, kultur og sport,
Ledelse
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Brønderslev Kommune
Nordjylland
Frist:
16-09-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.