Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
NORDJYSKE Medier

NORDJYSKE Medier

|
Nordjylland
|
Indrykket 19-09-2018

.NET Softwareudvikler

.NET Softwareudvikler til udvikling af onlinemedier

Brænder du for at blive en del af udviklingsteamet i en af Danmarks største mediekoncerner? Med fokus på onlinemedier skal du være klar på at dygtiggøre og videreudvikle dine i forvejen stærke .NET-færdigheder sammen med NORDJYSKE Mediers udviklingsteam.

Jobbet

Med reference til Chef for Digital Forretningsudvikling vil du indgå i vores digitale forretningsudviklingsteam, der er lokaliseret i Aalborg og beliggende tæt på motorvej E45. Teamet består af dedikerede og professionelle udviklere, designere og product managers, som alle spiller en central rolle i NORDJYSKE Mediers digitale udvikling.

Udviklingsafdelingen arbejder blandt andet med udvikling og optimering af websites, mobilapps, back end-systemer og systemintegrationer. Vi er på en spændende rejse i et mediebillede under konstant forandring, og derfor er evnen til hurtig omstilling og anvendelse af agile udviklingsprocesser vigtigt for os. Vi arbejder struktureret med prototyper og hypotesetests, og forsøger at leve efter devisen fail fast, succeed faster. Vi har ansvaret for flere end 50 websites og apps, og opgaverne er derfor meget afvekslende.

Du vil foruden vores eget team få en tæt dialog med andre udviklere i koncernen i forbindelse med udvikling og test af nye produkter eller værktøjer.

Opgaverne som .NET Softwareudvikler omfatter blandt andet:

  • Udvikling af web- og Windows-baserede løsninger til koncernen
  • Arbejde med de nyeste udviklingsværkstøjer og teknologier fra Microsoft: C#, .NET Core, ASP.NET, MVC og Azure DevOps
  • Arbejde med alle faser i et projekt fra analyse og specificering til test og installation

Dine kvalifikationer
Du er en dygtig softwareudvikler, som brænder for dit fag, og vi forventer, at du har:

  • Solid erfaring med udvikling af løsninger baseret på ASP.NET, C# og .NET-platformen
  • Godt kendskab til objektorienteret analyse og design
  • Stor erfaring med udvikling af webapplikationer
  • Erfaring med et eller flere af følgende produkter: Microsoft SQL Server og IIS

Vi forestiller os, at du er uddannet IT-ingeniør, datamatiker eller lignende, og vi er naturligvis behjælpelige med den indledende oplæring, hvis du har nogle tekniske færdigheder, som trænger til at blive opfrisket.

NORDJYSKE Medier tilbyder
En udfordrende karriere med gode muligheder for selv at forme dagligdagen i en af Danmarks største og mest ambitiøse mediekoncerner, som gennemgår en digital transformation i et dynamisk og vækstorienteret marked.

Du får dygtige og professionelle kollegaer med stor indsigt i branchen, som brænder for det de laver. Gode ansættelsesforhold med løn efter kvalifikationer, pension, kantineordning, fitnessaftaler og rabataftaler.

Vi er 800 dygtige og engagerede kollegaer i hele koncernen, der lægger vægt på en uformel omgangstone med respekt for hinanden i et miljø med højt til loftet.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Chef for Digital Forretningsudvikling, Søren Braad Steen, på sbs@nordjyske.dk eller tlf. 22591777. Læs mere om NORDJYSKE Medier på www.nordjyskemedier.dk.

Ansøgning
vedlagt CV skal du sende i PDF-format til personale@nordjyske.dk

Ansøgningsfrist: Senest den 15. oktober 2018, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

I NORDJYSKE Medier opfordrer vi alle interesserede til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

NORDJYSKE Medier er en publicistisk virksomhed, der med afsæt i en lang levetid former en innovativ fremtid.

Vi skaber nærkontakt mellem mennesker gennem udgivelse af dagblade, ugeaviser, magasiner, radio, tv, web, mobil og en række trykte og digitale erhvervsmedier.

NORDJYSKE Medier er resultatet af en idé, en drøm, en vision, der er næret af ildsjæle, som siden 1767 har ønsket at nytte og fornøje.



Kontakt
Kontaktperson
Søren Braad Steen
Tlf:
2259 1777
Adresse
Langagervej 1
9220 Aalborg Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
19-09-2018
Udløber:
15-10-2018
Kviknummer:
LJA-65687217
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
IT,
Media
Lignende job
Restaurant Dansende Farmor I/S
Aalborg, Nordjylland
Frist:
28-12-2018
Frederikshavn Kommune
Frederikshavn, Nordjylland
Frist:
10-12-2018
Job fra denne arbejdsgiver
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
28-12-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.