Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Det Danske Madhus

Det Danske Madhus

|
Nordjylland
|
Indrykket 03-05-2017

Medarbejdere til Tilkaldeteam

Har du en behagelig rolig stemme, som er tillidsskabende, og kan du vejlede vores kunder over telefonen? Har du mulighed for at være fleksibel og hjælpe os i spidsbelastningsperioder, så er det dig, vi mangler i vores tilkaldeteam.

Vi har ind imellem ekstra travlt og har derfor brug for at kunne kontakte et team, til at hjælpe os, når vi oplever spidsbelastningsperioder samt evt. i forbindelse med ferieperioder.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indebære:

  • Besvarelse af indgående opkald, typisk omhandlende bestillinger, afbestillinger, kostformer, afregning mv.
  • Systematisk udringning til kunder i forbindelse med opstart, analyser mv.
  • Lejlighedsvis håndtering af administrative ad hoc opgaver.

Vi forestiller os, at du:

  • er engageret, og man kan mærke dit smil igennem telefonen.
  • er i stand til at holde hovedet koldt i hektiske situationer og bevare fokus på den gode service over for kunden, så de altid føler sig godt behandlet.
  • er i stand til at takle kundeklager, så begge parter kommer positivt ud af samtalen.
  • har erfaring fra kundeservice, eller uddannelsesmæssigt er på vej til et job, hvor mennesker er omdrejningspunktet.
  • måske er gået på efterløn, er studerende eller lignende og har mulighed for at arbejde på hverdage, lørdag og helligdage, efter behov.

Vi kan tilbyde en spændende, travl og meget ernergisk arbejdsplads, hvor to dage ikke er ens. Du får gode kollegaer og bliver en del af et miljø, som er præget af en uformel kultur, et højt engagement, stærke faglige kompetencer, dedikerede medarbejdere og en topledelse, som har stor viden om, og visioner for, madserviceområdet. Du vil få en grundig oplæring og introduktion til jobbet.

Arbejdsstedet vil være i vores kundeservice i Thisted. Arbejdet vil være periodisk, efter behov, men du vil selv have indflydelse på arbejdstider og timeantal. Er du den rette kandidat, vil der være mulighed for fast job, enten på fuldtid eller deltid.

Har dette vakt din interesse, så ring hurtigst muligt til os og vær forberedt på efterfølgende at fremsende en motiveret ansøgning samt CV. Du kan ringe til HR chef Hanne Østergaard på 20 42 06 43, som også kan svare på eventuelle spørgsmål.

Vi forventer tiltrædelse hurtigst muligt.

Om Det Danske Madhus:
Det Danske Madhus har en ambition om at ville opleves som den førende leverandør af madglæde. Madhuset blev etableret i 2003 og er i dag landets største private aktør på markedet for produktion og levering af mad til ældre i eget hjem og på plejecentre samt til patienter på hospitaler. Vi leverer dagligt mad til 16.000 kunder fra vores seks produktionssteder, eller madhuse.

Det Danske Madhus er i dag delvist ejet af kapitalkoncernen Polaris Private Equity.


Læs mere på www.detdanskemadhus.dk. og www.polarisequity.dk

Kontakt
Kontaktperson
Hanne Østergaard
Tlf:
2042 0643
Adresse
Vestergade 12, 1. sal
7700 Thisted
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
03-05-2017
Udløber:
02-06-2017
Kviknummer:
LJA-46054425
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Hjørring, Nordjylland
Frist:
22-08-2017
TEAMVIKAREN.DK, AALBORG ApS
Vesthimmerland, Himmerland
Frist:
04-08-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.