Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

MARTEC

|
Nordjylland
|
Indrykket 06-06-2018

MARTEC søger en dygtig IT-medarbejder

Brænder du for IT, og for at være omdrejningspunktet for den tekniske infrastruktur i en maritim uddannelsesinstitution i vækst og som skal være endnu mere digital i fremtiden.  Har du evnen til at kunne bevare overblikket over mange forskellige opgaver i en travl og spændende hverdag, og kan du arbejde struktureret på tværs i organisationen? Så har vi et spændende, udfordrende og alsidigt job som IT-medarbejder til dig.

Du skal være med til at styrke vores IT-infrastruktur og sikre kontinuert drift og tæt sammenhæng mellem de forskellige systemer vi anvender, både interne og eksterne. Det gælder både Pc’er, inhouse-servere, netværk, printere og telefoni. 

Du bliver en del af en IT afdeling på 3 medarbejdere og indgår i den daglige support, drift og vedligeholdelse af servere, netværk, sikkerhed og backup med reference til administrationschefen. IT afdelingen har primært arbejdssted på, MARTEC i Frederikshavn, men arbejder også med i vores afdeling i Skagen, samt på skoleskibet DANMARK.

Driftsmiljøet er baseret på Microsoft Windows og Microsoft teknologier, men vi har naturligvis et bredt udvalg af systemer, bl.a. MS SQL, SAN, HYPER V, VPN, softwaredistribuering, inter- og intranet (umbraco/ wordpress), økonomi- og studieadministrative systemer. Dertil kommer bistand ifbm. etablering af tekniske systemer der anvendes i undervisningen, f.eks. simulatorer, automationsudstyr, robotter med mere.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Løbende optimering og vedligehold af infrastrukturen
  • Aktiv deltagelse i udvikling af MARTECs IT-strategi – samt implementering i driften
  • Active Directory (AD), Group Policies og Office 365
  • Implementering af nye systemer / projektledelse
  • Netværk, sikkerhed og backup
  • Dokumentation af netværk, procedure og mål
  • Support til medarbejdere og studerende
  • Kontakt til eksterne leverandører og samarbejdspartnere
  • Deltagelse i pædagogiske udviklingsprojekter i samarbejde med vores undervisere og eventuelle øvrige uddannelsesinstitutionerne

Din baggrund:

Du har en relevant uddannelse inden for IT-området som datamatiker, Datatekniker, IT-supporter, IT-diplomuddannelse eller lignende og har praktisk erfaring med IT-drift fra en større organisation. 

 Vi forventer at du:

  • er åben og udstyret med et godt humør og gå på mod
  • er engegeret, løsnings- og samarbejdsorienteret
  • kan arbejde projektorienteret, analytisk og struktureret
  • har erfaring med administrative systemer så som IT’s Learning, Navision Stat, flowsystemer og e-fakturer
  • har erfaring med Active Directory (AD) og Office 365
  • har erfaring med netværksadministration, sikkerhed og serverdrift
  • kan overholde deadlines og følge opgaverne til dørs
  • har kørekort

Du har et højt energiniveau, er ambitiøs og arbejder struktureret. Du er selvkørende i forhold til dine egne opgaver og ansvarsområder, og du har interesse og gerne erfaring med at drive projekter på tværs af en organisation. Det forventes at du kan deltage aktivt i både udvikling og den løbende implementering af MARTECs IT-strategi – herunder drive projekter med interessenter på tværs af en organisation.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter overenskomst, på fuld tid med tiltrædelse snarest mulig.

Vi indkalder løbende til samtaler, så du bedes sende din ansøgning snarest mulig og senest 18. juni. Samtaler forventes afholdt i uge 25. Du er velkommen til at kontakte Administrationschef Kim Nielsen på tlf. 96208889 eller mail KNI@martec.dk, hvis du vil vide mere om stillingen. Ansøgning mærket IT-medarbejder bilagt relevante papirer sendes til martec@martec.dk. Undlad venligst at angive personnummer i ansøgningen 

Kontakt
Kontaktperson
Kim Nielsen
Tlf:
96208889
Adresse
9900 Frederikshavn
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
06-06-2018
Kviknummer:
LJA-62075886
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
IT
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
3
Aalborg, Nordjylland
Frist:
19-11-2018
Brønderslev Kommune
Nordjylland
Frist:
01-11-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.