Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

SKAT

|
Nordjylland
|
Indrykket 07-02-2018

Kommende specialist til Erhvervsregistrering i den kommende Skattestyrelse, Aalborg

Har du lyst til at arbejde med registrering af danske virksomheder og kan du sørge for at beskatningen af dem samt afregningen af deres moms og afgifter er udført korrekt? Så ser vi frem til at høre fra dig!  
  
Kontrol, kvalitetssikring og sagsbehandling  
Vi søger en medarbejder til sagsbehandling vedrørende det forebyggende restancearbejde, hvor du vil få direkte kommunikation med borgere, virksomheder og rådgivere. Et vigtigt element i arbejdet er også forebyggelse af svig i registreringsfasen, og du får derfor kontakt til nogle af Skatteforvaltningens øvrige afdelinger. 
  
Kvalitetsbevidst, detaljeorienteret og serviceminded 
Der kan være flere indgangsvinkler til jobbet fx en skatterevisoruddannelse, fuldmægtiguddannelsen, HD i Regnskab og økonomistyring eller en bacheloruddannelse.
 
Du må gerne have et bredt kendskab til skatte- og afgiftslovgivningen og gerne erfaring med sagsbehandling.
 
Sagsbehandlingen vil blandt andet omfatte afgørelser om moms- og lønsumsafgift og sanktioner efter Opkrævningslovens § 11. 
 
Et godt kendskab til Skatteforvaltningens mange it-systemer er en fordel, men vi lærer dig også gerne op. 

Vi ønsker at hjælpe virksomhederne med korrekt registrering samtidig med, at vi udøver effektiv sagsbehandling. Det er derfor vigtigt, at du har en høj faglighed, er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst i din opgaveløsning.
 
Du kommer til at samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere, dette nødvendiggør at du er serviceminded og at du har gode kommunikative evner i både skrift og tale. 
  
I en travl hverdag er det vigtigt, at du har et godt humør, har mod på nye udfordringer og tilgår opgaverne med et stort engagement.  
  
Om enheden  
Erhvervsregistrering Vest er en driftsenhed med pt. 27 medarbejdere under den kommende Skattestyrelse. Området hedder Erhverv og Afdelingen er Mindre Erhvervsvirksomheder.  Vi tilbyder dig alsidige og udfordrende opgaver med høj grad af selvstændig arbejdstilrettelæggelse.  
 
Vi arbejder med fleksible arbejdstider og frihed under ansvar. Du vil opleve dygtige og ansvarsbevidste kollegaer samt en stor grad af faglig sparring. Du bliver en del af en arbejdsplads, som lægger vægt på god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone.  
  
Ansøgning og Kontakt  
Send senest den 20. februar din ansøgning inkl. CV og evt. dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”søg stillingen”.  
 
Stillingen forventes besat pr. 1. maj 2018.  
 
Samtaler forventes afholdt d. 27. februar 2018 i Aalborg.
 
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Kim T. Thomsen pr. tlf.: 72 37 55 09.


Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
 
Dit arbejdssted er indtil videre: Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg, men arbejdsstedet flytter i 1. kvartal 2019 til Randers.  
 
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.  
 
Om Skattestyrelsen  
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.  
 
Skattestyrelsens kerneopgave bliver at sikre nem og korrekt skattebetaling for borgere og virksomheder. Styrelsen forventes bemandet med ca. 3.300-3.500 medarbejdere og får kontorer i hele landet, herunder i København, Ribe, Høje Taastrup og Århus. Læs mere om Skattestyrelsen på http://www.fra1til7.dk  ;
 
Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.  
 
 

Kontakt
Kontaktperson
Kim Thomsen
Tlf:
72375509
Adresse
9000 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
07-02-2018
Kviknummer:
LJA-55970143
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kontor og administration,
Økonomi,
Jura og retsvæsen,
Offentlig,
Ledelse
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Ikea
Aalborg, Nordjylland
Frist:
22-07-2018
Ikea
Nordjylland
Frist:
22-07-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.