Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aalborg Universitet

|
Nordjylland
|
Indrykket 20-07-2017

Indkøbsenheden på Aalborg Universitet søger 2 Indkøbs- og Udbudskonsulenter

Har du flair for udbudsret og ønsker du at arbejde med udbud og indkøb af forskelligartet karakter? Så vil du garanteret passe godt ind i AAU’s Indkøbsenhed. Vi ønsker at være i front med attraktive indkøbsaftaler, og her får vi brug for dine kompetencer. Indkøb har travlt – så travlt at vi får brug for nye kollegaer, der sammen med os vil bringe AAU i front på indkøbsområdet.

Stillingsbeskrivelse
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en international atmosfære med fokus på forskning, formidling og undervisning. Vi arbejder med et fagligt miljø med stor fleksibilitet og højt tempo, og der er plads til selvstændighed og initiativ.

Aalborg Universitets Indkøbsenhed er en del af Økonomiafdelingen. Her får du 6 kolleger, der med energi og høj faglighed brænder for deres specifikke arbejdsområde.

Indkøbsenheden har bl.a. ansvaret for gennemførelse af udbud, og hvad der relaterer sig hertil, f.eks.

  • udarbejdelse af strategier for indkøbsområdet,
  • behovsafklaring på baggrund af indkøbsanalyser og i tæt dialog med brugerne på universitetet,
  • udarbejdelse af udbudsmateriale og kontrakter,
  • forhandlinger og anden korrespondance med leverandører, både før og efter kontraktindgåelse,
  • implementering af indkøbsaftalerne i organisationen, bl.a. kommunikation til brugerne om anvendelsen af aftalerne og eventuelle aftaleopdateringer,
  • løbende opfølgning på aftalerne i samarbejde med e-handelsteamet og brugerne, f.eks. godkendelse af katalogsortiment og prisopdateringer,
  • supportfunktion som brugerne kan kontakte, hvis der er tvivl om konkrete indkøb på aftalerne.

Vi har en hverdag der er præget af teamwork med humor og positiv tilgang til nye udfordringer. Vi er gode kolleger for hinanden, og er altid parat til at give sparring.

Som følge af en opnormering i Indkøbsenheden, arbejder vi i retning af en teamopdeling i afdelingen, således det bliver muligt at specialisere sig inden for specifikke indkøbskategorier.

Indkøb af alt fra møbler til laboratorier
Aalborg Universitet køber ind til daglig drift og udvikling af universitetet, lige fra biler og møbler, IT og konsulentydelser til robotter, simulatorer til styring af skibe, vindtunneller, satellitter, testudstyr til test af elektroniske komponenter og laboratorieudstyr til vores spændende forskningsaktiviteter. I denne sammenhæng er det dit ansvarsområde at stå for rådgivning, gennemførsel af udbud og forhandlinger fra planlægning til implementering og drift. Du bliver dybt involveret i analysedelen, formulering af strategi og udarbejdelse af kontrakter i tæt samarbejde med kolleger, brugere og leverandører.

Din profil
Det kræves, at dine kommunikations- og samarbejdsevner er i top. Din fremtoning er præget af engagement og positiv attitude, og du skal have en god gennemslagskraft. Du skal være i stand til at træffe balancerede forretningsmæssige beslutninger, hvor du sikrer overholdelse af lovgivning, skaber økonomiske resultater og sikrer tilfredse slutbrugere. Du skal kunne se muligheder frem for begrænsninger. Du skal have fokus på detaljerne og være i stand til at levere høj kvalitet, og så skal du kunne lide at arbejde med projektledelse. Sidst, men ikke mindst, taler og skriver du flydende dansk og engelsk.

Vi lægger vægt på følgende faglige kompetencer:
  • Din uddannelsesmæssige baggrund til jobbet kan være mange, f.eks cand. merc. jur., cand.scient.adm eller anden relevant uddannelse. Men hovedsagen er, at du har interesse inden for indkøbs- og udbudsområdet, herunder EU udbudsregler/udbudsloven.
  • Relevant praktisk erfaring – f.eks. fra en indkøbsfunktion i en større offentlig eller privat virksomhed kan være en fordel, men ikke en forudsætning, hvorfor nyuddannede også bør overveje at søge.
  • Gode evner til projektledelse.
  • Evnen til at yde kompetent rådgivning til interessenter i organisationen.
  • Særligt gode dansk- og engelskkundskaber.

Vi glæder os til at høre fra dig

Grundet sommerferie, kan der stilles spørgsmål til stillingen i følgende perioder:

Fra d. 14 august til og med d. 17 august kan der rettes henvendelse til Indkøbschef Vibeke Fitzhugh på +45 9940 7425 eller vf@adm.aau.dk.

Fra d. 24. juli til og med d. 17. august, kan henvendelser kan ske til Indkøbs- og udbudskonsulent Morten Denaa på +45 9940 3949 eller md@adm.aau.dk.

Forventet 1. samtalerunde uge 34. Stillingen er på fuld tid og ønskes besat fra 1. oktober 2017, eller snarest derefter.Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i Staten, hvor der ydes rådighedstillæg til stillingen, eller løn- og ansættelsesvilkår iht. OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket "søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

Stillingsnummer
919148

Ansøgningsfrist
Thu Aug 17 00:00:00 CEST 2017

Kontakt
Kontaktperson
Se annoncetekst
Tlf:
99409940
Adresse
9220 Aalborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
20-07-2017
Kviknummer:
LJA-47876801
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Salg & Kommunikation,
Detail- og engroshandel,
Marketing
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Region Nordjylland
Aalborg, Nordjylland
Frist:
08-09-2017
Region Nordjylland
Aalborg, Nordjylland
Frist:
24-08-2017
Job fra denne arbejdsgiver
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
06-09-2017
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
30-08-2017
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
01-09-2017
Aalborg, Nordjylland
Frist: 
24-08-2017
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.