Gem annonce

Huset i skoven

|
Nordjylland
|
Indrykket 16-05-2018

Huset i Skoven søger en ernæringsassistent/køkkenmedhjælper med interesse for økologi og børns ernæring

Huset i skoven er en privat aldersintegreret institution med plads til 40 børn mellem 0-6 år. Naturen er vores udgangspunkt, og vi tror på, at børns udvikling understøttes bedst ved at befinde sig mest muligt heri. Vi har de bedste rammer hertil og sætter en dyd i, at børnene er med til de praktiske gøremål som madlavning, pasning af dyr, køkkenhave mm.

Vi søger en person, som med engagement og godt humør kan lave en sund og varieret kost til vores børn. Du vil skulle lave mad til alle måltider inden for vores åbningstid og ved enkelte arrangementer om aftenen og weekenden i løbet af året. Du vil ikke være alene, men skulle samarbejde med en anden køkkenansat. Du skal have øje for at bruge vores grøntsager i køkkenhaven og evne at tænke kreativt således, at vi undgår madspild. Du skal have lyst til samt evne, i samarbejde med det pædagogiske personale, at engagere børnene i madlavningen, idet vi lægger stor vægt på, at de dagligt involveres mest muligt heri. Du vil være ansvarlig for den samlede drift af køkkenet inden for økonomiske rammer.

VI FORVENTER

  • Du skal have erfaring eller uddannelse inden for madlavning og drift af et storkøkken.
  • Du skal have interesse for og viden om børns rette ernæring fra 0-6 år.
  • Du skal have kendskab til egenkontrol og kunne bruge it.  At have hygiejnebevis vil være en fordel, men ikke et krav.
  • Du skal kunne lave en madplan, sørge for indkøb hertil samt kontakt til leverandører.
  • Du skal være omstillingsparat, hvis hverdagen, børnene eller køkkenhavens udbud byder på andet end det planlagte.

Vi sætter en værdi i, at maden laves fra bunden, at forarbejdede varer undgås og at så meget som muligt er økologisk. Du kan læse mere herom på vores hjemmeside. Det er vigtigt, at du værner om de samme værdier, og netop har interesse herfor.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR: Ved ansættelse i Huset i Skoven aftales lønnen individuelt og efter kvalifikationer. Ansættelsen er uden overenskomst.

STILLINGEN: Opstart hurtigst muligt eller senest d. 1. august 2018. Stillingen er på ca. 25 timer.

ANSØGNINGSFRIST: D. 6. juni 2018. Samtalerne vil blive afholdt i uge 24, 2018.

YDERLIGERE INFORMATION: Kontakt Hanne Marko (leder) på tlf 21830370 eller Trine Baisgaard (bestyrelsesformand) på tlf. 26835668. Besøg også vores hjemmeside www.husetiskoven.dk eller facebooksiden “Huset i Skoven”.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt
Kontaktperson
Hanne Marko
Tlf:
21830370
Adresse
9575 Terndrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
16-05-2018
Kviknummer:
LJA-61075098
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Hotel og restauration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Gem annonce
Lignende job
Montra Hotel Hanstholm
Thisted, Nordjylland
Frist:
21-06-2018
Hjorts Hotel
Frederikshavn, Nordjylland
Frist:
17-06-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.