Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

HJØRRING PRIVATE REALSKOLE

|
Nordjylland
|
Indrykket 04-06-2018

HPR søger 2 engagerede pædagoger til SFO'en pr. 01.08.18

Hjørring Private Realskole søger 2 fastansatte pædagoger på hver 34 t/uge med start den 1.august 2018.

HPR er en arbejdsplads i god udvikling, med en engageret personalegruppe på omkring 100 ansatte og 930 elever.

Vi forventer, at du har flair for SFO-børn, en energisk personlighed, kommer med visioner, ideer og er parat til at deltage positivt og engageret i forældresamarbejdet på skolen. Det er samtidigt vigtigt, at du har interesse for og lyst til at engagere dig i nogle af følgende aktiviteter og emner: teater, musik, sang, kreative værksteder, udeliv, sport, rollespil, m.m.

 

Ellers forventer vi at du:

 

  • har en anerkendende og inkluderende tilgang til børnene
  • har lyst til at fastholde skolens værdigrundlag og udvikle vores kultur
  • har en god omgangstone med børn, forældre og personale
  • kan reflektere over, og har mod og vilje til at videreudvikle din egen pædagogiske praksis,
  • kan fokusere på de udfordringer og se de muligheder, der er i det pædagogiske arbejde i en SFO
  • har et fremadrettet og konstruktivt fokus på de muligheder, der er for at løse den pædagogiske opgave
  • kan være med til at styrke/udvikle teamsamarbejdet i indskolingsafdelingen og i SFOen
  • har overblik, er struktureret, omstillingsparat og fleksibel


HPR er en traditionsrig skole, der gennem de senere år har gennemgået en pædagogisk og bygningsmæssig udvikling, der gør den til et tilvalg for vores forældre.

Hjørring Private Realskole bygger på udvikling af personlig viden gennem høj faglighed og værdierne ansvarlighed, gensidig respekt, styrkelse af den enkeltes selvværd og innovation.
Der arbejdes på at sætte den enkeltes ressourcer i spil på den bedst mulige måde. Vi lægger vægt på at arbejde i et professionelt og anerkendende miljø, hvor alle er med til at bære og tegne skolens profil.

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst mellem BUPL og FSL for pædagoger og pædagogisk personale ved frie grundskoler. I forbindelse med en evt. ansættelse, vil der blive bedt om såvel straffe- som børneattest.

Læs mere om Hjørring Private Realskole på vores hjemmeside: www.hpr.dk eller ring til: afd.leder Trine Rasmussen, tlf. 96231200 eller SFO-leder Vibeke Bak Jensen, tlf. 96231208.                                     

 

Ansøgning: ansøgning vedlagt CV, relevante  eksamensbeviser og udtalelser fremsendes i én samlet fil til: job@hpr.dk med overskriften ”Pædagog”.

Ansøgningsfrist: torsdag den 21. juni 2018 

Ansættelsessamtaler: finder sted mandag den 25. juni 2018

 

HJØRRING PRIVATE REALSKOLE

 

 

Kontakt
Kontaktperson
Trine Rasmussen
Tlf:
96231200
Web:
Adresse
9800 Hjørring
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
04-06-2018
Kviknummer:
LJA-62015413
Jobtype:
Deltid
Arbejdsområde:
Undervisning og pædagogik
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Lignende job
Skov A/S
Skive, Vestjylland
Frist:
08-08-2018
Skov A/S
Skive, Vestjylland
Frist:
10-07-2018
Job fra denne arbejdsgiver
Hjørring, Nordjylland
Frist: 
27-06-2018
Opret dit CV

Opret dit CV på NordjyskeJob.dk og bliv fundet af virksomhederne.

Få en jobagent

Opret en jobagent og lad jobbet komme til dig direkte i din mailbox.